Brev

Dybt hul

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år.

Først vil jeg lige starte med at sige, at der er super godt, at du skriver ind til Brevkassen! Det lyder som om, at du selv føler, at du har et problem, og det er mega sejt, at du kan anerkende det!

Du skriver, at dit problem er, at du hele tiden spørger piger om nudes. Du siger, at du har det dårligt med dig selv, og at du føler dig respektløs, når du gør det.

Det viser mig at du gerne vil ændre på situationen – at du gerne vil stoppe med at bede om nøgenbilleder. Det er jeg rigtig glad for at læse, fordet viser mig, at du godt ved, at det er forkert, det du gør.

Mon du også ved, at det er ulovligt? Faktisk har piger der bliver lokket til at sende et nøgenbillede af sig selv pligt til at melde det til politiet. Mon du har tænkt over det?

Jeg får lige lyst til at vise dig, hvordan det måske kunne ses fra ‘den anden side’ – altså hvordan det kunne opleves, af de piger der reagerer på din forespørgsel, og sender et nøgenbillede til dig. Der er nemlig en del piger der skriver til os og er kede af det – efter – de har sendt et nøgenbillede af sig selv. Ofte sker der nemlig det, at de fortryder i samme øjeblik, de har trykket ‘send’. Når pigerne beder om hjælp, viser vi dem dette link: Anmeld digitale overgreb.

Grunden til jeg viser dig det her, er fordi jeg håber, det får dig til at tænke en ekstra gang – når du næste gang føler trang til at bede om et nøgenbillede. Både for at hjælpe pigen. Men også for at hjælpe dig, så du kan komme til at føle, at du er respektfuld overfor de piger, du skriver med på sociale medier. Og også fordi det er strafbart at gøre det.

Som jeg skrev i starten, så er det mega sejt, at du kan anerkende, at du har et problem. Det er der mange mennesker som ikke kan, og det første skridt på vejen til at løse et problem er, at man kigger indad, som du har gjort. Nu skal vi så videre til næste skridt.

En god idé kunne være, at snakke med en voksen omkring din trang til at spørge om nøgenbilleder. Det kan være din mor, far, en fodboldtræner eller en helt anden. Det kan måske hjælpe dig med, hvordan du på bedste vis kan lade vær med at gøre det.

Jeg kan sagtens forstå, at det kan være svært, at skulle snakke med en voksen om det. Specielt hvis man ikke er helt sikker på, om de forstår, hvad man mener. En anden idé kunne også være, at du ringede ind til BørneTelefonen på 116111 og snakkede med en af vores rådgivere. Der kan du være sikker på, at du ikke bliver kigget ned på, og du vil selvfølgelig også blive taget seriøst.

Jeg håber, at du kan bruge nogen af de her råd. Du virker som en betænksom dreng, der lige skal have lidt hjælp til at komme på rette vej igen. Jeg kan godt forstå, at man kan føle sig dårlig tilpas og en lille smule respektløs, når man spørger om nøgenbilleder hele tiden. Men det er til gengæld ikke alle, der kan og har lyst til at gøre noget ved problemet! Det synes jeg ihvertfald er mega sejt af dig.

Mvh BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat