Brev

Dømmende voksne

Kære brevkasse.

Jeg er en pige på 14 år som til dagligt er super glad og i bund og grund har det godt. Der er dog noget som går mig enormt meget på og som har gået mig på de sidste 5-6 år. Jeg har arbejdet meget på det, men er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre ved det mere.

Jeg er træt af at blive dømt på min alder. Mest af voksne.

Hver evig eneste dag får jeg eller en anden på min alder en nedladende kommentar om “det er du for ung til” eller “det er du for gammel til” ærligtalt så ved jeg snart ikke, hvad jeg må og ikke må gøre for andre folk.

Som en meget perfektionistisk teenagepige som går meget op i andres meninger går det her mig selvfølgelig meget på! Det er blevet endnu værre med mine forældre, efter vi for omkring 6 måneder siden flyttede til et nyt land. Her bliver man både dømt af lærere, forældre og fremmede på gaden på grund af sin alder.

Jeg er mentalt voksen og mig og denne fyr er begyndt at have en lille flirt sammen. Min søster arbejder med ham, og hun ved, at vi begge kan lide hinanden. Men endnu en gang, er jeg afskrækket fra at skulle have noget med denne fyr (han er 17 år gammel) eftersom jeg åbenbart er ALT for lille til så meget som at tænke på drenge ifølge alle andre.

Dette gør mig meget ked af det og giver mig ubehag i kroppen. Altså følelsen af ikke at kunne gøre hverken mig eller andre tilfredse. For hvis jeg ikke gør andre tilfredse, er jeg heller ikke selv tilfreds….

Hvad gør jeg?

Kh Den ALT for lille pige…

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære den pige på 14

Tusind tak for dit brev. Jeg kan sagtens følge dig i, at det kan være forvirrende at føle, at folk taler ned til en, når man selv mener, at man er gammel nok. Jeg kan godt høre på dig, at du er en moden pige, der gør dig en masse forståelige og kloge tanker.

Jeg tror bestemt ikke, at du er en den eneste, der har det, som du beskriver. Det er noget mange unge oplever, i takt med at de kommer i puberteten. Man bliver ældre og dermed også klar til at tage mere ansvar og blive mere selvstændig. Mange føler, at det er forvirrende, at de nogle gange er 'for små' til det ene og 'for store' til noget andet - og det er forståeligt, at det kan være frustrerende.

Det er der med at gøre alle tilfredse hele tiden, er et stort pres at lægge på sig selv. Det vigtigste du skal gøre, er at sørge for, at du selv er tilfreds. Jeg tænker, at du måske skal vende den om og sige, at hvis du ikke er tilfreds/glad, så er det også svært at gøre andre tilfredse/glade. Giver det mon mening?

Det er vigtigt, at du følger dine egne instinkter, og hvad du har lyst til. Selvfølgelig er der nogle grænser ift. lovgivning for eksempel. Det er jo ens forældre, der bestemmer over én, indtil man bliver 18. Men ellers er det jo vigtigt, at lytte til sig selv og udtrykke sin mening, hvis man har behov for det. Kan du følge mig i det?

Nu ved jeg ikke hvilket land i et flyttet til, men der kan være lande, hvor lovgivning og måden man ser på kvinder/piger, er meget anderledes end i Danmark. Det kan være svært, men man kan desværre ikke gøre så meget ved det. Måske kan du tænke på, at du behøver, at tage det personligt. De kender jo ikke dig, og den måde du er på. Og ellers kan det nok være en god idé, at tale med andre om det, som du er tæt på. Fortæl f.eks. dine forældre, hvordan du har det med at få kommentarer, som du synes, er nedladende.

Ift. fyren på din søsters arbejde. Kunne du så evt. tale med din søster omkring, hvad du kan gøre? Hun kender ham fra arbejdet og vil måske kunne hjælpe dig med at tale med dine forældre omkring det.

Jeg håber, at det giver mening og kan hjælpe en smule på dine tanker.

Kærlig hilsen BørneTelefonen