Kære 13-årige pige
Først og fremmest tusind tak for dit brev. Jeg vil meget gerne forsøge at hjælpe dig.
Du har skrevet i dit brev, at din oldefar fornyligt er død, og at du kendte ham lidt, fordi I sjældent har besøgt ham. Du skriver også, at din mor var ked af det, og at du trøstede hende. Du lyder som en rigtig sød og omsorgsfuld pige.
Jeg kommer til at tænke på om grunden til, at din mor var ked af det kan have noget at gøre med, at hun måske har flere minder med din oldefar, end du har. Din oldefar har været din mors bedstefar, og det kan være, at hun måske har haft en masse gode minder med ham, fra da hun var barn.
Måske det kunne være rart for dig at snakke lidt med din mor omkring din oldefar? Jeg tænker nemlig, at det måske vil kunne give dig lidt ro på at vide lidt mere om, hvordan din mor havde det med din oldefar.
Du skriver også i dit brev, at du ikke har grædt, og at du havde en helt normal dag i skolen. Du skriver også, at din lillesøster græd meget. Måske det vil være rart for dig at vide, at vi mennesker takler det forskelligt, når én omkring os dør.
Nogle bliver rigtige kede af det og græder med det samme. Andre græder først, når der er gået noget tid. Og nogle græder slet ikke. Men det behøver ikke at betyde, at man ikke er ked af det. Man kan nemlig godt være ked af det uden at græde. Giver det dig mon lidt ro på at vide?
Der er også stor forskel på, hvor godt vi mennesker kender hinanden. Derfor er der også stor forskel på, hvor berørte vi bliver, når én omkring os dør. Det er derfor også naturligt, at man nogle gange ikke bliver særlig ked af det, når én dør. Du har skrevet i dit brev, at I sjældent besøgte din oldefar. Måske du ikke kendte ham så godt, og det er derfor, at det ikke påvirkede din dag så meget?
Jeg er så glad for, at du har skrevet herind, når du er bange for, at du ikke kan vise følelser. Rigtig mange børn skriver faktisk ind til os, fordi at de er bange for, at de ikke kan vise følelser, fordi de ikke føler sig kede af det, når én omkring dem dør. Måske det hjælper for dig at vide, at du ikke er alene om at føle sådan.
Man kan vise følelser på rigtig mange forskellige måder. Du har faktisk allerede vist mig, at du er god til at vise følelser overfor andre i dit brev. Det har du eksempelvis gjort ved at skrive, at du trøstede din mor, og at du heller ikke grinte eller smilte, da hun fortalte dig, at din oldefar var død. Dette er rigtig gode eksempler på, at du viser følelser.
Du skriver, at du er bange for, at din mor er skuffet over dig. Det viser mig, at du bekymrer dig om dem, du holder af. Når man er bange for, at man skuffer sine forældre, så kan det være en rigtig god ide at snakke med dem om det. Selvom at det kan være grænseoverskridende, så kan det tit hjælpe en til at få det bedre, hvis man siger sine tanker og følelser højt. Kunne du mon have mod på det?
Hvis du ikke helt ved, hvordan du skal få det sagt til hende, kunne det måske være en idé at vise dit fine brev? Jeg synes nemlig, at du har været rigtig god til at sætte ord på dine tanker og følelser, og det ser jeg som en kæmpe styrke. Det er nemlig en stor hjælp, når man skal fortælle til andre, hvordan man har det indeni.
Jeg får igen lyst til at fremhæve, at du lyder som en rigtig sød og omsorgsfuld pige, der er god til at tænke på andre. Jeg synes, at du har været rigtig modig at skrive ind til os. Jeg håber, at mit brev giver mening for dig. Men ellers husk på at du altid må skrive eller ringe til os, hvis du får lyst eller brug for det.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
