Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Diagnose??

Hej, jeg har brug for lidt hjælp eller vejledning.

De seneste uger har jeg været meget ked af det (grædt det meste af dagene osv), jeg har også utrolig let ved at blive vred eller sur.

Jeg har snakket med min mor om det, men hun siger at det sikkert bare er fordi jeg er træt. Men jeg har kun fortalt hende at jeg har været lidt ked af det (jeg fortalte det til hende en dag, da det havde stået på i cirka 2 uger, og jeg havde grædt det meste af eftermiddagen) men hun sagde at jeg bare var træt.

Jeg har ikke sagt til hende at fx tit og oftest om aftenen græder jeg en hel del oppe på mit værelse, men jeg ved ikke hvorfor jeg er så ked af det eller hvorfor jeg bliver så hurtigt sur.

Jeg har taget nogle online tests for stress (mine forælde ved ikke noget om det) den siger at jeg har en høj grad stress. Men det er jo bare en online test som sikkert ikke er rigtig. Men jeg kan ikke leve sådan her, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre???

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 12 år

Du har ret i, at man ikke kan stille en diagnose på baggrund af en onlinetest.  Men jeg tænker, at du er nødt til at lytte til din egen “bekymring”, for der er jo en grund til, at du netop har taget sådan en “stress-test”. Derfor er det godt, at du reagerer.

Det er helt normalt, at man kan have en kort periode, hvor man måske føler sig ked af det, bliver lidt hurtigere sur og/eller har lettere til tårer. Men det er ikke noget, der må og skal stå på i længere tid! Derfor er det godt, at du har talt med din mor.

Men jeg kan også forstå på dit brev, at du ikke har fortalt din mor, hvordan du rigtig har det. Hvordan mon det kan være?

Jeg tror, det er vigtigt, at din mor får at vide, at det ikke bare er en enkelt episode, men at du faktisk har været ked af det i længere tid, så kan hun bedre hjælpe dig. For det lyder ikke helt til, at du selv tænker, at det er fordi, du “bare” er træt..

Hvis du har mod på det, kan du måske vise hende dit brev og mit svar? Jeg tænker, at det kan give anledning til en god snak, og så kan du og din mor måske finde ud af, hvordan I bedst kan hjælpe dig. Kunne det være en mulighed?

Du kan også overveje, om der er en anden voksen, du kan tale med? Måske din lærer eller et andet familiemedlem..

Har du brug for en snak, er du også altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Husk det. Jeg håber, du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat