Det såre mig!!!!!!!!!

Kære pige, der søger hjælp og råd Tak for dit brev. Jeg kan ud fra dit brev læse, at du har det rigtigt svært på nuværende tidspunkt, hvilket er meget forståeligt, når man tænker på alt det, du går igennem. Du fortæller i dit brev, at du er blevet i mobbet rigtig mange år. Dette har bl.a. medført, at du er flyttet skole flere gange. Du bliver også truet på livet af din gamle skole. Når man bliver mobbet er det et tydeligt tegn på, at der er noget i klassen, der ikke fungerer. Mobning er ikke acceptabelt - og skal stoppes! På alle skoler i Danmark er der lavet en anti-mobbeplan. Dette er en plan for, hvad den enkelte skole skal gøre, hvis en elev bliver udsat for mobning.
Derfor er det så vigtigt, at din klasselærer og evt. skoleleder tager hånd om mobningen, så du igen kan komme i trivsel og blive glad for at gå i skole - for det er du tydeligt ikke på nuværende tidspunkt.Mobning kan have nogle grimme følger, som f.eks. lavt selvværd, selvmordstanker, cutting - nogle af de ting, du i dit brev beskriver, at du oplever. Derfor er det så vigtigt, at du får den rette hjælp og dine forældre og skole har pligt til at hjælpe dig. Din klasselærer ved godt, hvad der foregår, fortæller du.. Men der er alligevel ikke sket ændringer.. Din familie betyder meget for dig - har de mon talt med din klasselærer om det, der foregår og om hvordan du har det? Hvis dette ikke er tilfældet, vil jeg høre dig, om du tænker, at det er en mulighed, at du får dine forældre til at tale med din klasselærer? 
Jeg synes det er et super flot brev du har skrevet - måske kunne du vise dine forældre og klasselærer brevet og mit svar? Det kan nogle gange være lettere at beskrive sine følelser i et brev nemlig, hvilket du her har gjort super flot.
Hvis du tænker, at du hellere vil tale med en anden end dine forældre, kan du så komme i tanke om nogle du stoler på? Det kan være et andet familiemedlem, en sundhedsplejerske på din skole - eller en helt tredje...?
Når jeg læser dit brev - sidder jeg tilbage med spørgsmål som f.eks. Om du bliver mobbet på nuværende skole - eller er der udelukkende tale om din gamle skole? Og hvordan blev SSP involveret? Derudover om dine forældre ved, at du har det så dårligt? (Du nævner godt nok, at din familie tror på dig, men ved de også, hvad du har brug for at de hjælper dig med..?).  Omkring den første del af dit brev, der omhandler en veninde på din skole, som du føler skal bestemme over dig og vide alt, tænker jeg, at det måske kunne lyde som om, at din veninde er bange for at miste dig som veninde. Måske fordi hun føler sig så tæt knyttet til dig? Det lyder dog til at være på en måde, så du ikke finder det rart.   Måske kunne du prøve at tale lidt med din veninde om dine følelser omkring det - uden at du bebrejder hende. Måske kan du spørge, hvorfor hun siger/eller gør, som hun gør - måske hun selv har lagt mærke til det...? Hvis du stadig sidder tilbage med følelsen af, at du ikke ved, hvad du skal gøre - så vil jeg råde dig til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Det er anonymt og gratis. Det gode ved en telefonisk samtale med én af vores rådgivere er, at rådgiveren har mulighed for at spørge ind til nogle ting, som jeg ikke har mulighed for via et brev.  Varme tanker fra BørneBrevkassen