Kære pige 15 år
Hvor er det modigt, at du skriver så ærligt, om det som er svært. Det lyder som, der er rigtig mange ting, som gør det svært for dig, der hvor du er dit liv lige nu. Så det er virkelig godt, at du har fundet mod til at skrive herind, så du forhåbentlig kan få nogle ideer til hjælp, så du kan få det bedre. For det er rigtig tydeligt, at du har brug for hjælp, og jeg håber at mit brev kan hjælpe dig på vej. Du er virkelig god til at sætte ord på, hvad det er, som gør det svært.
Du skriver, at du pt bor på behandlingshjem, og at du har været igennem mange indlæggelser i dit liv allerede. Det fortæller mig noget om, at du kæmper for at få det bedre, og at du er enormt viljestærk. Det fortæller mig også, at du faktisk igennem mange år nu har kæmpet for at ændre på dit liv, og på hvordan du har det. Det synes jeg er virkelig flot, og det synes jeg godt, du kan være virkelig stolt over.
Du fortæller, at du er bange - bange for at blive indlagt igen. Det er helt forståeligt, at det er svært for dig med den erfaring, du har omkring indlæggelser. Men det er også vigtigt at holde fast i, at du har brug for hjælp til at få det bedre. Og dit brev er for mig at se, også en måde for dig at søge den hjælp på - eller i hvert fald en måde for dig at få hjælp til at se nye muligheder i, hvordan du kan få den hjælp. Hvad tænker du mon om det?
Du fortæller, at det er svært for dig at tale med psykologer. Jeg tænker på, om det mon kunne være en idé for dig at skrive dine tanker ned, som du har gjort her og måske tage det med næste gang, du skal tale med en psykolog? Måske kan det give dig den støtte du har brug, når dine tanker gør dig bange? Jeg ved fra andre unge, at det at skrive ens tanker og følelser ned og så vise det skrevne eller læse det op, kan være en god måde at begynde en snak. Er det mon noget, som du tænker også kunne fungere for dig? Måske du kan vise dit brev herind til og mit svar, hvad tænker du om dette?
Måske kommer lysten til at stikke af, fordi tankerne og følelserne netop bliver for uoverskuelige for dig. Tanker og følelser har det med at vokse inden i os, hvis ikke vi får talt med nogen om, hvordan vi har det og hvad det er tankerne og følelserne gør ved os. Nogen har det næsten som, at deres kroppe er ved at eksplodere ind i mellem, mon det også er sådan for dig? Derfor er det også en helt forståelig reaktion, at lysten til at flygte kan melde sig. Men jeg tror på, at den viljestyrke og det mod som du allerede har fundet, den gør dig endnu stærkere og den har allerede hjulpet dig til at skrive til brevkassen. I og med du skriver, du ikke ved, hvad du ellers kan gøre, læser jeg det som om du gerne vil noget andet end at stikke af, men at du ikke ved hvad? Er det mon rigtigt forstået? Livet kan af og til føles så svært, at flugt kan føles som eneste udvej, men håber du vil bruge din viljestyrke til at holde fast i at række ud efter hjælp.
Du er god til skriftligt at fortælle om dig, dit liv og dine tanker/følelser. Har du mon overvejet at prøve at skrive ned, måske i dagsbogsform om dit liv. Alt hvad du kan huske, om indlæggelser, tanker/følelser og hvad der ellers melder sig. Prøv også om du kan finde stunder, hvor du har haft det godt. Prøv så også at skrive dem ned. Måske er der små ting i disse stunder, som kan bruges til at hjælpe dig fremadrettet. Hvad kan gøre dig glad, har du nogle interesser? Mennesker/ting du holder af. Jeg ved fra andre unge, at det kan være en hjælp at skrive ned og få tingene ud af kroppen/hovedet. Dels kan du selv læse om de svære og gode stunder i dit liv, men du kan også bruge noget af det skrevne til at vise til for eksempel psykologen, så han/hun kan få en præcis fornemmelse af hvordan det er at være præcis dig og mærke dit råb om hjælp. Hvad tænker du mon om denne ide?
Jeg har sådan lyst til at fortælle dit brev gør stort indtryk på mig, du virker som en rigtig fantastisk pige, der har brug for at blive holdt om, passet på og en skulder, hvor du kan græde ved og støtte til også at se livets muligheder og smukke ting, håber det er ok jeg skriver dette? Se håbet for fremtiden. Prøv at tænke over, hvis alt kunne ske, hvad ønsker du dig så af fremtiden? Er der noget du er glad for, en interesse? Måske at tegne/male? Glad for musik eller måske drømmen om en sød kæreste? Ved ikke hvad der melder sig i lige præcis dine tanker? Måske lysten til at rejse og opleve verden? Første skridt på rejsen kan være at vælge livet og få fortalt dem omkring dig, hvordan det er lige præcis at være dig. Og husk vi her på BørneTelefonen altid er klar til at snakke/chatte og hjælpe dig på rejsen til at få det bedre, hvis du ønsker det.
Jeg håber, at mit brev har hjulpet dig til at se, hvor modig og stærk du er, og til at se nye måder for at få den hjælp på, som du har brug for. Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111, hvor du kan tale lidt videre med en rådgiver, og hvor I sammen kan udforske lidt mere direkte, hvad der kunne være en god mulighed for dig. Du kan også chatte med os på UngeChatten her:
http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx
. Det giver også dig bedre mulighed for at kunne spørge mere ind.
De kærligste hilsner og tanker fra BørneTelefonen
