Depressiv eller hormoner?
Hej BørneTelefonen!
Jeg er en pige på 18 år og jeg skriver til jer, fordi jeg er meget forvirret over mig nogle af de følelser og tanker der efterhånden har plaget mig i et stykke tid.
Som barn var jeg meget socialanlagt og havde altid et oprigtigt smil på læben, men som årene er gået er mit smil visnet og blevet afstattet med et påtaget smil som ikke er ægte.
Jeg er bange for at jeg måske er ramt af en depression, eller noget lignende.
Der er perioder hvor jeg er meget nede og ikke kan trives hverken i skolen eller nogle andre steder hvor der er mennesker omkring mig. I disse perioder vil jeg mest af alt ligge i min seng, stirre ud i mørket og drømme mig væk. Det lyder måske lidt overdrevet, men det er altså sådan jeg har det.
De her perioder varer oftest omkring en uges tid hvor jeg tvinger mig selv i skole, tager en maske på så der ikke bliver kommenterer på mit “dårlige” humør.
jeg kan virkelig ikke beskrive hvad der gør mig så trist selvom jeg rigtig gerne vil, men det er ligesom om at der ikke findes de rigtige ord for det, har det bare så elendigt og tomt.
Derimod er der andre perioder hvor er i rigtig godt humør, og fungerer helt normalt med masser af overskud og energi.
Jeg har aldrig rigtig snakket med nogle om de her humørsvingninger og “mørke perioder” og vil også helst undgå det.
Det skal lige siges at min far kæmpede med en svær depression der endte med at tage livet af ham. Jeg ved ikke om det er relevant i forhold til mit dilemma, men jeg ved at depression kan være arveligt.
Når det så er sagt er mit spørgsmål til jer så, er det her er normalt? Er det bare nogle åndssvage hormoner som forstyrre mig? Eller er det her seriøst og hvordan får jeg det til at holde op?
Andre der Hjælper
Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.
Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.