Brev

Depression- eller hvad?

Hej! Har lige nogle få spørgsmål og lidt, håber i finder tid til at besvare. 🙂 (Simpel version nedenunder)

Hej, så jeg er en dreng på 16, som forsøger at komme igennem kampen inde i mit hoved, jeg er aldrig blevet testet/diagnoseret med depression af den grund at jeg holder det indelukket.
Jeg har taget online quizzer (32 præcist) både på engelsk og dansk og efter jeg har besvarede dem, havde de alle sammen det samme resultat.
f.eks. https://netdoktor.dk/interactive/interactivetests/goldberg.php står der efter jeg har besvaret at jeg når op på 64 point hvilket der står det er en “svær depression” det står også beskrevet derinde, som det væreste tilfælde, det chokerede mig virkelig, fordi jeg føler ik jeg har det SÅ dårligt, men så igen, jeg svarede komplet ærligt.
Jeg kæmper ikke så meget med selvmords tanker dog, de kommer få gange gennem et år.
Jeg har cirka sat en prik på hvor og hvordan problemerne stammer fra, men er meget usikker.
Lidt om hvordan jeg havde det:

1. (6. klasse) Problemer begyndte at forme sig cirka da jeg gik i 6. klasse, hvor jeg begyndte at se ting, som skolearbejde var meningsløst og håbløst.
2. (9. klasse) Jeg stoppede med at gå i skole rigtig meget og sluttede på året med et fraværsprocent på 35%.
Min eksame karaktere var overraskende ikke spor dårlige, jeg bestod alt bortset fra et fag, men alle de andre karakter var jeg så god i det ikke betød noget.
3. (I dag) Jeg føler mig IKKE ensom, jeg har masse af dejlige venner, som har været der for mig siden børnehaven og de vil give deres liv for mig.

Jeg har det ikke bedre, men på samme tid går det heller ikke værre, men alligevel finder jeg mig selv altid sidde fast i mit hoved og får et mentalt nedbrud om natten og altid begynder jeg at græde.

I dag begyndte jeg at græde da jeg lyttede til musik og kan ikke huske hvorfor, det skyldes måske det er blevet til en vane.

Tidspunkter når jeg bliver slået, falder eller generalt bare får skader på kroppen har jeg ingen problemer med at ignore smerte og har ikke grædt på grund af fysisk skader i 1-2 år

Simpelt skrevet:
– Ingen familie problemer findes. (Alkohol, vold osv.)
– Ensomhed er ikke en faktorer.
– Absolut ingen ved hvad jeg går og tænker om, det inkludere også min mor og far.
– Jeg kan se normal ud i offentligheden, grine og smile, gå udenfor min dør og se folk i øjene.
– I de 3-4 år hvor jeg har haft det på denne måde, har jeg hele tiden stilt mig selv spørgsmål, f.eks.:
Hvorfor er jeg som jeg er?
Har jeg depression?
Hvorfor fortæller jeg ikke andre om hvordan jeg har det?
Er der en løsning? Er der brug for en?
Har jeg selvmords tanker?
Behøver jeg at have en diagnose for at overkomme det?

Jeg har meget andet at fortælle, men det er alt for meget at tænke på lige nu, så jeg vil hellere have et svar og reflektere i mellem tiden det hele bliver besvaret/leveret.

Ærligt har jeg ingen ide om hvordan jeg nåde til det her punkt, synes virkelig jeg har tabt en krig ved at komme ud og fortælle hvordan jeg har det. For mig er det ikke så slemt og synes det her er lidt kikset.

Dreng, 16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Tusind tak fordi du har haft mod på at skrive ind til os og fortælle os om hvordan du har det. Det er enormt sejt. Du skriver at du ikke har haft talt med nogen om det her før, så det er et kæmpe skridt for dig. Du har ikke tabt en kamp, men vundet en!

Livet går op og ned. Det er meget normalt at vi til tider oplever at være triste. Andre dage så er vi mere glade. Det er en del af det at være menneske. Der er ingen der går og er glade hele tiden, heller ikke selvom det måske ser sådan ud udefra. På den måde er livet meget som årstiderne. Der vil altid være både sommer og vinter, men nogle gange trækker vinteren ud og fylder. Andre gange er det sommeren og følelsen af frihed og glæde, der optager en. Giver det mening?

Følelsen af tristhed kan komme af enormt mange årsager. Men behøver ikke at have mistet en man holder af, blive mobbet, mangle venner eller have et dårligt forhold til sine forældre. Man kan sagtens føle sig ramt af en følelse af meningsløshed eller komme til at græde til en særlig sang alligevel.

Grunden til det er, at der sker noget biologisk i os mennesker, når vi begynder at ramme de ca. 13 år og når puberteten.

Vores kroppe bliver pludselig fuld af hormoner, der påvirker i høj grad påvirker vores humør også. Samtidig med det, er det også en alder, hvor man langsomt får en bevidsthed om, at livet er en lang række af til- og fravalg. Også når vi taler skole, uddannelse osv. Det kan for nogen give anledning til angst, stress eller en kamp inde i hovedet – som du beskriver det.

Netdoktor og andre sider med diverse tests kan være gode pejlemærker, men langt fra alle de tests der er på nettet, er lavet af læger eller andre fagfolk. Det er derfor vigtigt, at du får talt med din egen læge, der kan vurdere dig rigtigt ved at tale med dig.
Jeg vil derfor anbefale dig at bestille en tid hos din læge, som du kan fortælle, hvordan du har det. Lægen har helt sikkert talt med mange unge før dig om lignende, så du kan være ganske tryg ved at åbne op for ham/hende. Det er også kun lægen, der kan vurdere om der er tale om en egentlig depression, eller du “bare” er i periode af dit liv lige nu, hvor store tanker fylder meget hos dig. Og så kan I tale om, hvordan du kan lære at arbejde med det.

Hvis du har mod på det, kan du også fortælle dine forældre hvordan du har det. Det vil helst sikkert også kunne lette det hele lidt for dig, fordi de kender dig godt, og måske selv har oplevet noget lignende, da de var unge. Det kan være svært at forestille sig, men sådan er det faktisk tit. Hvad mon du tænker om det?

Hvis du synes det er for svært at sige det til dem direkte, kan du skrive det ned i et brev. Du er enormt god til at skrive, og du har skrevet et meget velformuleret brev herind, så det kan måske være en god løsning. Ved at skrive et brev, sikrer du også at du får sagt alle de ting du gerne vil.

Vi har en guide til sådan et brev her: https://bornetelefonen.dk/skriv/.

Hvor er det dejligt at høre at du har en masse gode venner, der vil gøre alt for dig. Det kan også være det bedste sted for dig at starte, er at fortælle en af dem, hvordan du har det? Jeg kender mange der har haft det som dig, og når de får fortalt det til deres venner, er det som en kæmpe sten der bliver løftet fra deres hjerte. Og vennerne er altid rigtig gode til at hjælpe en bagefter, og tit har en af dem det faktisk på samme eller lignende måde.

Det lyder bestemt ikke rart at få nedbrud og græde om natten. Så det er så godt at du har turde at række ud. Og jeg håber at du kan bruge dit mod og dine gode refleksioner til at få talt med enten din læge, dine forældre, eller en ven eller to – så du kan få det bedre.

Såfremt du har brug at tale mere med os, er du også meget velkommen til logge på vores chat her på hjemmesiden og chatte med en af vores rådgivere eller ringe til BørneTelefonen på 116 111.

De kærligste hilsner Børnetelefonen

At være model er anderledes end jeg forventede

Mangel på følelser

Flere breve om Øvrigt

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Se vores liste

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.