Kære pige på 12 år,
Puha, det lyder da heller ikke rart at gå og føle sig ked af det hele tiden.
Når man føler sig meget ked af det, kan man hurtigt søge alt muligt på nettet om det. Det tror jeg de fleste gør. Nogle gange kan man næsten få det værre af det. Man kan desværre ikke regne med alt, hvad der står på nettet. Der er mange test som ikke passer helt præcist, fordi testen ikke ved, hvem du er og hvad du står i.
Men jeg vil sige, at jeg synes det ville være en rigtig god idé at tale med dine forældre om det. Som du selv skriver, bliver de nok bekymret. Men det gør de måske fordi, at det gerne vil dig det bedste.
Hvad tænker du om det?
Jeg er tror på, at de rigtig gerne vil hjælpe dig. Lige nu ved de måske slet ikke, hvordan du går og har det? Hvis de ved det, kan de gøre noget for at hjælpe dig. Nogle gange kan det hjælpe én rigtig meget, bare at få talt med sine forældre om det. Det kan også være, at I sammen finder ud af, at I skal tale mere sammen om, hvordan du har det - eller måske finder I ud af, at du også kan tale med en psykolog, hvis I tænker det er god idé?
Når du skriver du er ked af det hver dag, kan du så mærke om det er, når du tænker på noget specielt? På skolen? På vennerne? På familien? Eller føler du dig ked af det over det hele?
Det er helt normalt at have perioder, hvor man bare er trist, og slet ikke kan overskue noget. Når man er i puberterteten, som jeg tænker, at du er eller på vej til, så sker der rigtig mange ting. Det er både kroppen og ens måde at tænke og føle tingene omkring sig, der ændrer sig. Og det kan nogen gange gøre det svært at overskue. Det kan især være svært, at man svinger i humør - sådan var det måske ikke inden du kom i puberteten. Måske kan dine veninder og venner genkende noget af det, du synes er svært?
Men selvfølgelig skal du ikke gå og være ked af det hele tiden og i længere perioder. Så jeg synes helt bestemt, du skal tale med dine forældre om det. Måske kan du vise dem dit brev og mit svar, så de kan læse, hvad det er du går og tænker over for tiden? Det kan hjælpe dem til at forstå, at du har brug for dem og snakke med dem.
Jeg håber, du har mod på at snakke med dine forældre. Og måske ville det være godt, at sundhedsplejersken også kommer ud i din klasse og taler om puberteten?
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
