Depression.

Kære pige på 16.  Hvor er jeg glad for at du skriver til brevkassen, og fortæller os om, hvor svært det er at være dig for tiden. Jeg kan se, at du føler dig træt, uoplagt og nedtrykt, og jeg tænker at det må være rigtig hårdt for dig, at have det på den måde. Derfor håber jeg mit svar kan hjælpe lidt. Måske med et råd til, hvad du kan gøre for at få det bedre, men også til at sætte nogle tanker i gang, om hvorfor du har fået det så svært…  Jeg kan se i dit brev, at din mor har en depression, og at det er rigtig svært for jeres familie derhjemme og især for dig. Det kan jeg virkeligt godt forstå, for det er rigtig hårdt at have en depression i familien, både for den som har depressionen, men det påvirker også familien omkring. Faktisk kan det være lige så svært at være pårørende til en med en depression, som det kan være at have depressionen selv...  Jeg kan mærke, ud fra det du fortæller mig, at du bærer rundt på en masse dårlig samvittighed over for dine forældre. Jeg vil derfor fortælle dig, at jeg har talt med mange unge, der har det svært i hjemmet, som ender med at føle en masse skyld. Det starter ofte med at være en ked-af-det-hed over, at deres forældre har det svært, der stille og roligt udvikler sig til en skyldfølelse over ikke selv at være god nok… Det er meget normalt, at man som barn eller ung påtager sig alt for meget ansvar og en masse skyldfølelser, fordi man ønsker at passe på sine forældre, når de har det svært. Med ansvar, mener jeg ikke, at man tager opvasken eller går ned med skrald, men jeg snakker om ansvar på det følelsesmæssige plan. Hvor man får skyldfølelser og altid tænker at man ikke gør det godt nok… Jeg tænker, at det må være rigtig svært at være i din familie, hvis dine forældre tit skændes og du føler du skal passe på din mor, ved ikke at kunne fortælle om, hvordan du i virkeligheden selv går og har det…?  Når jeg læser dit brev, så får jeg en fornemmelse af, at du er rigtig meget alene med alle de svære følelser, som du har. Er det måske noget du kan genkende? Jeg får derfor brug for at sige til dig, at det kan hjælpe at få talt med nogen, hvis man ikke har det godt… Måske du kunne prøve at fortælle en god veninde om hvordan du går og har det…? Du skriver at du har en bedste veninde, men at hun er begyndt at trække sig, fordi du er negativ for ofte. Jeg får sådan en fornemmelse af, at din veninde ikke ved, hvor svært du i virkeligheden går og har det? At du i virkeligheden ikke bare er negativ men er trist og nedtrykt.. Og jeg tænker, at det måske kunne hjælpe dig og jeres venskab, hvis du fik sagt det til hende? Måske hun kunne støtte dig i at få snakket om det som fylder hos dig engang imellem… Og måske det kunne være en måde, hvor hun kunne få mulighed for at hjælpe dig til at få det lidt bedre… Jeg tænker at hun ønsker, at du skal have det godt, men at hun trækker sig, fordi hun måske slet ikke ved, hvad hun skal gøre for at hjælpe dig…?  Måske kan hun være den, der støtter dig i, at få talt med andre om det? Din lærer, studievejleder, en skolepsykolog, din læge eller dine forældre... Hvis det er for svært for dig at sige alle de ting til hende, som du har fortalt mig, så kunne du måske prøve at vise hende dette brev? Her står det hele jo så præcist og flot beskrevet…  Min tanke er, at det ofte hjælper at dele sin tristhed med et andet menneske, da det er tunge og svære følelser at gå rundt med alene. Samtidigt tænker jeg også, at du ved at få det sagt højt og snakket igennem vil have nemmere ved at ”placere” det i de rigtige kasser. Altså adskille, hvad der er dine helt egne følelser, og hvad der måske mere har sat sig i dig, fordi det er svært derhjemme? Måske har du nogen i din familie, måske bedsteforældre, som du kan besøge og snakke med eller bare være hos engang i mellem, måske overnatte og få ro og støtte til at komme afsted i skolen igen?  Hvis du tænker at det ville være nemmere at tale med en om det, som du ikke kender, så kan du altid ringe ind til Børnetelefonen. Her kan du sammen med en af vores rådgivere få mulighed for at få sat ord på alt det svære, og måske I sammen kunne finde en løsning på, hvad der kunne hjælpe dig? Vores telefonnummer er 116111 og vi har åbent alle dage mellem 11-23. Du er også velkommen til at skrive til vores chat, hvis du vil have flere råd om, hvad du kan gøre for at få det bedre…  I hvert fald er jeg rigtig rigtig glad for at du har valgt at skrive ind til os her på brevkassen. For jeg tænker, at det er det første skridt mod at få det bedre. Og det viser mig, at du er godt motiveret til selv at gøre en indsats – og derfor er jeg også sikker på, at du nok skal finde en vej, som er den rigtige for dig hen mod at få det godt.  Jeg sender dig alle mine bedste tanker og ønsker – og håber du finder glæden tilbage i livet snart.  Kærlige tanker fra BørneTelefonen