Depersonalisation
Hej,
Jeg er en pige på 13 år, og jeg er bange for, at jeg lider af depersonalisation/derealisation.
Efter at have haft nogen mærkelige oplevelser det sidste halve år, læste jeg noget om det på nettet, og alle symptomerne lod til at passe. Men for at forstå mit problem, skal du nok høre historien bag.
Jeg har elsket filosofi, siden jeg var ti år gammel og læste Sofies Verden for første gang. Da jeg læste om alle disse store spørgsmål, fik jeg det fuldstændig fantastisk. Jeg havde det som om jorden forsvandt under mine fødder, som om jeg opdagede det, der virkelig betød noget. Verden, universet, tiden… Som om det alt var det store billede, og at jeg kun var en lille, ubetydelig del af det.
Det er jo i sig selv helt fint. Og følelsen er blevet der, men den er forandret. Jeg har det som om, alt er uvirkeligt. Jeg kigger udenfor vinduet, og jeg ser en masse ansigter, men de er ikke virkelige mennesker, de er blot travle myrer.
Mine venner virker som tomme menneskeskaller, jeg kan ikke forestille mig, at de også skulle være tænkende og følende. Selv er jeg forsvundet ind i mit eget hoved. Jeg føler ikke, min krop er ægte, og den virker også unyttig. Jeg er ingenting, blot en tankemasse. ‘
Jeg er fanget inde i min egen krop, og jeg vil så gerne ud. Jeg vil se tingene, som de virkelig er. Nogengange er det som om, det hele er en drøm, eller at verden noget, jeg eller en eller anden anden har fundet på.
Jeg ser mig i spejlet, og jeg ser en, der kunne have været hvem som helst. Det er et tilfælde, at jeg er mig. Jeg føler ingen genkendelse af mig selv.
Du skal vide, at jeg IKKE blot er en opmærksomhedskrævende teenager, der prøver at finde en diagnose til mig selv. Jeg er meget bekymret, og jeg vil gerne have hjælp. Hvad skal jeg gøre?
M
Andre der Hjælper
Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.
Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.