Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

dæmoner, masker og onde skygger

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år, tak for dit brev med overskriften "dæmoner, masker og onde skygger".

Du har haft disse oplevelser i 5 år. Det synes jeg er lang tid, og jeg kan godt forstå, at du gerne vil komme ud af det, fordi det gør dig bange og kun giver dig negative tanker om dig selv. Og det kan jeg forstå på dit brev, at du er meget opsat på. Det forstår jeg også sådan, at du fortsat vil gøre en indsats for at komme alle disse dæmoner og masker til livs.
 
Du skriver, at du har prøvet at få hjælp mange steder, i en dagbog, hos familie og venner samt psykologer, socialrådgivere og psykiatere. Men der er indtil nu ikke noget, der har hjulpet....

Jeg tænker på, om du kan komme i tanker om noget, en begivenhed eller andet, da du var 13 år (altså for 5 år siden), der på en eller anden måde kan forklare disse dæmoner m.v.? Jeg tror nemlig, at det er vigtigt for dig, hvis du igen kan tale med din læge om disse ting, og at I så evt. i fællesskab kunne finde frem til en psykolog/ en psykiater, der kunne hjælpe dig med at undersøge tilblivelsen af disse oplevelser.

Du må nok også være forberedt på at have nogen tålmodighed, da et sådant "undersøgelsesarbejde" kan trække lidt ud. Det gælder jo om at komme til bunds i forestillingernes betydning og oprindelse. Nogle mennesker, der oplever at se dæmoner og den slags får medicin for det, og det vil lægen/ psykiateren kunne vurdere om evt. ville kunne hjælpe dig.

Jeg håber, du kan finde en person, der kan hjælpe dig. Hvis du er i tvivl kunne du jo ringe til BørneTelefonen og få snakket noget mere med en rådgiver om din situation lige nu og dine muligheder for hjælp. (BørneTelefonen er også for unge.)

Mange hilsner BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat