Brev

Dårlig mave fornemmelse.

Hej. Jeg er en pige på 16 år.

Jeg er fornylig startet på et profil gymnasie, og kommer direkte fra efterskole.

Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte.
Men jeg har en dårlige fornemmelse i maven hele tiden, og jeg ved ikke hvor den kommer fra(den kommer fra, at min underbevidsthed har opfanget en form for trussel) men hvad er den trussel? Og hvorfor opfanger jeg det?
Selvfølgelig kan en del af det være, at gymnasiet er super angst provokerende. Jeg har ikke nogle sociale eller faglige udfordringer, og jeg har det godt i løbet af dagen, men når jeg mærker efter i min krop ligemeget hvilken tid, så føles det som om, at noget er forkert.

Jeg har lært at sætte ord på mine følelser, og sige dem højt men jeg har virkelig svært ved at se, hvorfor det skulle hjælpe mig.

Jeg kan til tider føle mig ensom. Jeg har nemt vil at tilpasse mig forskellige sociale miljøer, og kan derfor ligge en dæmper på min personlighed, og nemt snakke om almene “teenage” ting, men det interessere mig ikke, og det får mig egentlig bare til at føle mig ikke ensom, men alene, som om jeg er en eller anden joker i systemet som ikke rigtig passer ind. Det er jo de færreste der føler, at de passer ind, men jeg tror ikke, at det er der min dårlige mave fornemmelse stammer fra. For det er nu mere noget jeg reflektere over, end det er noget jeg føler.

Hvis det ikke er gjort klart endu, så forstår jeg ikke følelser (kun hvis det handler om forskellige stoffer, der udløse dem, ift. Neurologi) og så meget som jeg bryder mig om abstrakte koncepter og ideer, så kan jeg ikke lide følelser, da de sjældent kan løses med logik (det har jeg prøvet, og det for dem ikke til at gå væk)

Jeg har lavet noget research, og læst nogle forskellige psykologi artikler samt bøger, men det som jeg ikke kan komme indtil kernen af mit problem. Den viden jeg har fået ud af det, har været interessant, samt vækket min nysgerrighed, men jeg kan ikke finde ud af at bruge den viden i praksis.

Det jeg har skrevet indtil videre, kan virke rodet og ukonkret, men sådan har jeg det også.
Og for at opsummere, og komme med et mere konkret spørgsmål:

Hvordan håndterer jeg følelser, og hvordan for jeg dem til at forsvinde ?

Pige, 16 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig.

Mange tak for dit utrolige interessante brev med store problemstillinger. Dit brev viser mig at du er en velformuleret og reflekteret pige. Det er en stor styrke. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dig og måske stille dig lidt spørgsmål, som du kan reflektere lidt over selv.

Du skriver, at du er kommet ind på profil gymnasium lige efter et efterskole ophold. Det må have været en stor forandring og sceneskifte for dig? På efterskole er man omgivet af mennesker 24 timer i døgnet, og man får tætte venskaber med sig.

Jeg tænker derfor, når jeg læser dit brev at den ensomhed, som du beskriver at du oplever, er meget naturligt især fordi dit sociale skifte har været så markant. Min erfaring med unge, er at mange faktisk går rundt i hverdagen og føler sig ensom. Har du mon fået nogle tætte venskaber på efterskolen, som du kan snakke med dette om?

Når jeg læser dit brev, kan jeg tydeligt mærke dine refleksioner om følelser. Mit indtryk er, at du bruger meget tid på at tænke over det i hverdagen. Mon det er sådan du har det?

Hvordan håndterer man så alle de følelser? Det er svært at give et klart svar på, da alle mennesker er forskellige og derfor er måden vi håndtere følelser på forskelligt. Men du er samtidig i en alder, hvor der sker store ændringer i måden, hvorpå man tænker og føler. Hjernen er faktisk først “færdig udviklet” omkring 20 års alderen. Det er derfor helt naturligt, hvis du føler, at dine følelser generelt føles uoverskuelige og uhåndterbare.

Følelser er kommet for at blive og følelser gør dig til den person du er. Følelser er en del af ens personlighed og de gør os i stand til at udtrykke glæde, vrede og kærlighed. Så du kan “desværre” ikke få dem til at gå væk – Men du kan lære at arbejde ‘med dem’ og ‘ikke imod dem’. Giver det mening?

Som du selv meget reflekteret skriver, så kan følelser ikke altid løses med logik. Det gør det faktisk måske endnu sværere at forstå sine følelser, hvis man gerne vil forstå dem med logik og intelligens, som dit brev viser mig at du besidder meget af 🙂

Et råd, som måske lyder totalt basalt, er faktisk at øve dig i at acceptere at du ikke nødvendigvis altid logisk behøver at forstå dine følelser. Prøv i stedet at trække vejret helt ned i maven og sænk skuldrene også prøv at “være i det”. Det er helt naturligt at tankerne og følelserne flyver rundt i hovedet – det er det som gør os til mennesker.

En anden mulighed kunne være at skrive ned, hvad der lige her og nu fylder i hovedet. Se så om du kan lade vær med at analysere på det, som du har skrevet ned, men se det i stedet som en proces, hvor du lærer at sætte mere specifikke ord på det, som fylder indeni.

Mon du har nogle i din omgangskreds, som du føler dig fortrolige med? Enten en veninde, søskende, forældre eller måske en en helt anden relation, hvor i kan snakke om dine tanker om hverdagen og livet på godt og ondt?

Hvis tankerne og følelserne bliver for mange og for uoverskuelige, så kan du måske kontakte studenterrådgivningen på dit gymnasium og få en snak med dem om muligheden for at snakke med en psykolog, hvis du synes, det kunne være en hjælp for dig

Du er altid hjertelig velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen eller på chatten og måske kunne det være en ide, næste gang, hvor du føler dig ensom eller får følelser, som du ikke ved hvad du lige skal gøre ved. Vi vil altid gerne forsøge at hjælpe med stort og småt.

Med venlig hilsen

BørneTelefonen.