Kære dig.
Først vil jeg rose dig for at være så god til at forklare, hvordan du har det. Det er du meget dygtig til at sætte ord på, hvilket er super godt at kunne.
Som jeg læser i dit brev, er du i tvivl om, hvorvidt du kan have Borderline. Det fylder meget for dig, og du vil tro at et svar på det, kan hjælpe på den tomhed, du føler lige nu. Jeg kan godt forstå, at du søger et svar og din følelser og tanker omkring det, lader også til at fylde meget i øjeblikket. Så jeg synes først og fremmest, at det er en god ide at få undersøgt det lidt nærmere.
Jeg tænker på, om dine forældre ved hvordan du har det? Om de selv har nævnt noget de gange, du har bedt dem om noget og så fortrudt kort tid efter? Hvis ikke de kender til dine tanker og bekymringer, så kan det måske også være derfor, at du og dine mor skændes lidt ofte? Fordi hun ikke ved, at du faktisk har brug for støtte til at finde “vej i dig selv” i øjeblikket. Giver det mening?
Jeg ved, at det kan være rigtig svært at sige. Nogle synes det er nemmest bare at få det overstået og f.eks. sige “Jeg vil gerne tale med dig/jer om noget, men jeg synes det er lidt svært, så jeg har brug for at du/I lytter”. Andre synes det er nemmere at vise dem sit brev hertil og vores svar. Hvad mon du tænker vil være nemmest for dig?
Hvis ikke det går at sige det til dine forældre, så kan du måske sige det til en anden voksen du stoler på? Det kunne f.eks. være en anden voksen fra familien, en lærer eller en pædagog du kender godt og har tillid til?
Du har ret til tryghed og omsorg, og det skal dine forældre og andre voksne give dig, så måske de vil lytte hvis du fortæller dem hvordan du egentlig har det? Hvis ikke du har lyst til at tale med dine forældre, kender du så en anden voksen du kunne have lyst at tale med og som du stoler på?
Bagefter så tænker jeg, at det er en rigtig god idé at få en tid hos din læge. Når man ikke trives, så er det vigtigt, at man går til lægen, uanset om det skyldes en sygdom eller ej, det er egentlig lige meget. Det vigtige er, at du får noget hjælp til at få det bedre. Jeg kan desværre ikke fortælle dig om du kan have borderline, men det kan din læge hjælpe dig med at undersøge.
Derfor vil jeg også sige til dig, at der ikke er noget galt med dig – også selvom du skulle få stillet en diagnose en dag. En diagnose er ikke dig. Det er en beskrivelse af de ting, du har brug for hjælp og redskaber til i dit liv. Og det kan hjælpe professionelle hjælpe dig med, sådan at både du, din familie og mennesker omkring dig bedre kan forstå de vanskeligheder, du kan møde sommetider. Samtidig kan jeg også godt forstå, at du kan føle, at en diagnose kan være en lettelse – sådan tror jeg, mange har det. For så har man en forklaring, og nogen kan dermed også fortælle en, hvad der så er rigtigt at gøre for at få det bedre.
Som du skriver i dit brev, er du kommet i pubertetsperioden, og det kan også gøre at man har humørsvingninger, kommer på ideer om at skifte udseende og farver som du skriver du har gjort. Det er helt okay at man prøver sig frem, for at undersøge hvem man er og hvem man gerne vil være.
Det er lidt lige som en sommerfuglelarve. Den udklækker fra puppen og efterlader den, hvor den folder sine vinger ud og bliver til en smuk sommerfugl der flyver ud på eventyr. Sådan er du også i gang med at udvikle dine vinger på din egen smukke måde, så du kan flyve ud i verden med når du er klar til det. Det er overgangen fra barn til voksen, som gør at man udvikler sig og bliver til den man gerne vil være.
Det kan måske opleves som både tomhed og forvirring, at skulle finde ud af hvem man er, og hvilke holdninger man har. Det kan være en rigtig svær periode for mange, og du er helt sikkert ikke den eneste, der oplever det sådan.
Jeg tænkte på, at hvis du har lyst kunne du skrive eller ringe til dem der hedder “Privatsnak”, kender du dem?
Her kan du få gratis og anonym rådgivning om kroppen, pubertet, følelser, sex og prævention. De kan blandt andet hjælpe dig med at forklare hvad der sker når du kommer i puberteten. Du kan læse mere om dem her og finde deres telefon nr. herinde: https://bornetelefonen.dk/henvisninger/privatsnak/
Du skriver at du har set porno, men vil stoppe da det ikke gør noget godt for dit selvværd og freaker din hjerne ud.
Det er faktisk ret almindeligt, at man kan blive lidt nysgerrig og begynde at se porno, når man kommer i puberteten. At se porno kan være en måde at lære sig selv og sin krop bedre at kende. Det er dog vigtigt at huske, at der findes meget porno, der er meget voldsomt, og i værste fald kan give en et helt forkert billede af sex. På mange netsider kan det være svært at finde rundt, og det kan gøre, at man måske ser noget, man bestemt ikke havde lyst til.
Når man kommer i puberteten, er der mange der bliver nysgerrige på det seksuelle. Den nysgerrighed kan komme til udtryk på forskellige måder – Fx. ved at nogle får lyst til at se porno.
Det kan være en naturlig del af, at lære sin seksualitet og sine grænser at kende. Men det kan være vigtigt at minde sig selv om, at porno er skuespil. Der er nemlig mange der føler, at de så skal være ligesom i filmene eller være til et bestemt køn. Og måske kan man føle sig presset, til at være på samme måde. Men i filmene, er det ofte være lidt mere voldsomt og “overdrevet” ift. hvordan det er i virkeligheden.
Når jeg læser dit brev, forstår jeg at du vil vide hvorfor andre ikke har opdaget, at der kunne være noget anderledes ved dig, som måske kræver lidt ekstra støtte udefra. Her vil jeg rose dig for at passe på dig selv og have stor selvindsigt. Du er god til at mærke, når du føler der er noget galt og du handler på det ved at skrive ind til os. Her har du allerede taget det første skridt mod at få det bedre med dig selv, hvilket er vigtigt!
Jeg håber mit svar vil hjælpe dig videre med næste skridt på din vej og du er meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen nr 116111, hvis du har brug for at tale med os.
Kærlig Hilsen BørneTelefonen.
