Kære pige på 13 år
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret over din følsomhed overfor lyde. Det må være rigtig ubehageligt for dig, at de fylder så meget for dig. Jeg vil forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan.
Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at lydene måske er kommet til at fylde så meget for dig, fordi du er kommet til at lægge mere og mere mærke til dem, og derfor generer og irriterer de dig mere og mere. Hvis man bliver opmærksom på noget, eller får fokus på noget bestemt, kan dét, man fokuserer på komme til at fylde så meget, at det næsten overskygger alle andre ting. For dig, er det lydene når I spiser, der er kommet til at fylde. For andre kan det være, hvis andre mennesker siger det samme ord hele tiden, fx ’ikk’ eller ’altså’. Det kan være så irriterende, at høre de samme ord igen og igen, at man slet ikke hører resten af det personen siger.
Forestil dig, at du kigger på en hvid væg, hvor der er en sort plet på. Hver gang du kigger på væggen, kan du ikke lade være med fokusere på den sorte plet. Den springer nærmest i øjnene på dig, fordi den er så tydelig. Jo mere du kigger på væggen, des mere kommer den sorte plet til at irritere dig, og du har bare lyst til at den kan forsvinde, så du kan kigge på den hvide væg uden at blive forstyrret af den. Jeg tænker, at det kan sammenlignes med, hvordan du har det med lydene når I spiser. Kan du mon genkende det?
Jeg tænker, at den bedste måde, du kan ’slippe’ for lydene på – altså undgå at lægge mærke til dem, for de vil jo stadig være der – er at øve dig i, ikke at lytte efter dem. Jeg tænker, at du skal øve dig i, at have fokus på noget andet end smaske-, tygge- og synkelydene osv. Jeg ved ikke, om du har fortalt din familie, hvordan du har det, eller om de ved, hvorfor du nogen gang løber ind på dit værelse, men jeg tænker, at det kunne være en god idé, hvis du fortalte dem, hvordan du har det med lydene (hvis de ikke allerede ved det).
På den måde kan de hjælpe dig med, at fokusere på noget andet. Til at starte med, kunne I måske sætte noget musik på, som kan overdøve lydene – selvfølgelig ikke så højt, så I ikke kan tale sammen. I kan måske også snakke om nogle spændene, sjove eller interessante ting mens I spiser, fx skiftes til at fortælle en sjov historie om noget I har oplevet i løbet af dagen. På den måde, kunne du måske blive så optaget af samtalerne, at du ’glemmer’ at lytte efter smaskelydene, og dermed flytte fokus fra dem, og i stedet have din opmærksomhed på dét, I snakker om, mens I spiser. På den måde tror jeg, at du med tiden ikke længere vil lægge så meget mærke til lydene – ligesom hvis du kigger over i den ende af væggen, hvor den sorte plet ikke er. Det er selvfølgelig ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, da det er noget der har fyldt for dig i lang tid. Derfor skal du nok give det lidt tid, men jeg tror godt, at det kan lade sig gøre. Hvordan synes du, at det lyder?
Jeg håber, at det giver mening for dig, og at du kan bruge mit svar. Jeg ønsker dig al held og lykke med at få lydene ud af dit liv.
Mange kærlige hilsner fra
BørneTelefonen
