Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Biologilæreren er upassende.

Hej Børnebrevkasse.

Jeg er en pige på 13, som har en 50-årig mandlig biologi lærer, og jeg synes nogle gange han er lidt grænse-overskridende.

Han har fx flere gange taget mig og mine veninder på røven, og siger sådan nogle lidt upassende ting. Som fx *hvor ser du lækker ud, jeg har drømt om dig hele natten.’.

En dag stod jeg bøjet over et bord, for at snakke med en, og så kom han og tog mig på hofterne og rørte min røv.

Jeg ved ikke om jeg skal reagere eller bare lade det ligge, det er jo ikke så alvorligt, men det er altså lidt ubehageligt.

Hilsen den forvirrede.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver herind til og fortæller om din biologilærer. Det du fortæller han gør, er absolut ikke okay, og ikke noget du eller dine veninder skal accepterer.

Det kan være rigtigt svært at finde ud af, om sådan noget er noget man skal ignorerer. Måske kan du tænke, at det ikke er så slemt, - at det ikke betyder noget, eller - at det måske startede lidt for sjovt. Der kan være rigtigt mange tanker forbundet med sådanne oplevelser, men det ændrer ikke ved, at det ikke er okay. Du beskriver det selv helt korrekt som upassende og grænseoverskridende, og derfor kan jeg også godt forstå du underskriver dig som ”den forvirrede”. Jeg vil kalde det for, at han krænker jer, når han overskrider grænsen for, hvad der er ok. Han skal stoppes, og det vil være stærkt, hvis I kan stå sammen få det stoppet, hurtigst muligt. 

Kan du fortælle dine forældre om, hvad det er der sker? Måske er det svært at fortælle for dig, kan du så vise dem dit brev herind til?

Hvordan mon dine veninder oplever det, har de talt med sine forældre om, hvordan de har det med ham?

Det kan være dine forældre kan tale med de andre forældre om, hvad det er der sker, og jeres forældre kan snakke med skolelederen. Hvad tænker du om det? 

Hvis du ikke har mod på at sige det til dine forældre, så kan du m
åske fortælle det til din klasselærer?

En anden mulighed for dig (og dine veninder) kan være, at bede om at tale med din skoles inspektør eller skrive det i et brev til inspektøren, husk at gemme en kopi af brevet. Inspektøren har jo ansvaret for, at de lærere, der er på din skole, gør deres arbejde godt. Det kan være din biologilærer, er super dygtigt til at undervise, men lige skal vide, hvordan han helt klart ikke skal røre ved jer eller tale til jer. Det kan også være, at han ikke skal undervise børn og unge, når han overskrider grænsen på en seksuel måde.

Jeg håber, at du tager modet til dig, og dine veninder bakker hinanden op og får nogle voksne til at stoppe biologilæreren.  

Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver om, hvordan du kan gribe det dilemma an.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat