Kære pige
Jeg synes bestemt ikke, du er barnlig, fordi du er vild med The Nightmare Before Christimas. Det er slet ikke en barnlig film, og Tim Burtons mystiske, magiske kult-agtige univers tiltaler faktisk rigtig mange voksne, kan jeg fortælle dig. Du har snarere valgt at kunne lide noget, der betyder noget for dig, og som måske ikke lige er dikteret af toplister og reklamer...
Men jeg kan godt se, at det giver dig nogle bekymringer, og det er jeg ked af at høre. Det er overhovedet ikke rart at skulle gå og være usikker på, om det man kan lide, er "ok" med de andre i klassen, for det burde jo være sådan, at man blev accepteret præcis som man var - og uanset hvad man gik op i...
Når du tidligere har været udsat for mobning, får jeg den tanke, at det måske kan have gjort, at du er blevet særligt opmærksom på at beskytte dig selv mod at blive udstillet eller gjort forkert af de andre... Det er en meget naturlig reaktion efter mobning i hvert fald. Så måske er det derfor, at du får den tanke, at det er "pinligt" eller "barnligt"...
Sådan som du skriver det, lyder det til, at du er kommet ind i en god klasse på din nye skole, og at du har fået gode veninder, og hvor er det bare godt at høre. Det kan måske godt tage lidt tid for dig at slappe helt af og turde være helt dig selv, men måske er det rent faktisk en klasse, hvor man godt kan være sig selv... Det vil du måske opdage med tiden, efterhånden som du tør lukke dem ind og lade dem lære dig at kende rigtig godt.
Som sagt er det en måde at passe på sig selv, at man er lidt privat med nogle ting, og det er bestemt en god ting at kunne værne om de usikre og sårbare steder, man har indeni... Men samtidig skriver du også, at du ikke orker at skulle holde endnu en ting om dig selv hemmeligt, så måske er du ved at være klar til at lukke lidt mere op. For det kan også kræve mange kræfter at gå og holde ting tilbage og "holde på sig selv" af frygt for ikke at blive accepteret.
Faktisk tror jeg, at alle de andre fra din klasse også har små hemmeligheder, de ikke sådan lige deler med alle og enhver, og vi har jo alle nogle småkiksede sider, som vi skal føle os meget trygge for at turde vise frem. For nogen hjælper det at have en masse humor omkring det, og for andre føles det bedst at holde visse ting for sig selv. Jeg tænker ikke, du behøver at gemme din film væk, men at den bare kan stå på hylden mellem dine andre ting og bare være en del af det, du har på dit værelse. Det er slet ikke sikkert, at nogen vil lægge mærke til det, med mindre du fortæller dem om det. Men det kan du jo vælge at lade være med, indtil du føler dig tryg nok til at sige det...
Så jeg tænker altså i bund og grund, at du hverken behøver holde noget hemmeligt eller ligefrem at skulle inddrage forældre, lærere og alle mulige. Men måske kunne det være rart nok at tale med dine forældre om, hvordan det går i den nye klasse, og måske kan du endda vise dem dit brev og mit svar. Så kan de se, at du ikke ønsker, at de skal gøre en hel masse ud af det, men samtidig er det nok meget godt, at de ved, at du har de tanker. Vil du kunne det, tror du?
Rigtig meget held og lykke med at være dig selv!
Mange hilsener fra BørneTelefonen
