Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for at såre nogen x

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15  Tak for dit brev. Du skriver, at du er i et dilemma, som handler om at du har set din vens kæreste kysse en anden. Du ved nu ikke, om du skal sige det til din ven eller ej.Jeg kan godt forstå, det er en rigtig svær situation at stå i. Som jeg forstår det, så vil du gerne være ærlig, men heller ikke vil såre nogen. Det er nogle rigtig fine overvejelser som viser, at du er en god ven. Jeg tænker, at noget af det vigtigste i den her situation er, at du altid vil være sådan en god ven og støtte ham, uanset hvilken retning det tager.Kunne det måske være en mulighed at tale med din vens kæreste om, hvad du har set? Så kan du måske give hende mulighed for selv at sige det til din ven, så det ikke bliver dig der “sladrer”?. Det kan godt være, at hun så vælger ikke at sige det, men så har du i hvert fald gjort hende opmærksom på, at det er blevet opdaget. Måske får hendes samvittighed hende så til at gøre det godt igen. Hvis hun ikke vil sige det, kan du så overveje, om det er noget du vil fortælle din ven eller ej.Jeg synes du skal gøre op med dig selv, hvad du tror, der vil være vigtigst for din ven. Vil det være at vide sandheden, eller vil det være at bevare troen om, at kæresten er ham tro? Du skriver, at du ikke vil ødelægge deres forhold, men det er måske ikke sikkert, at sandheden vil gøre at det bliver ødelagt? Der er selvfølgelig nogle forhold som ikke kan holde til, at man har kysset en anden, men så er det måske heller ikke meningen, at de to skal være sammen? Den anden mulighed er, at ærligheden vil gøre, at de måske bliver tættere knyttet til hinanden? Det er ikke til at vide, hvilke reaktioner andre folk har, men uanset hvad kan det aldrig være din skyld, det der er sket.Hvis du er i tvivl om, hvad du tror din ven vil have det bedst med, kan du måske prøve at “teste” ham? Du kan f.eks. fortælle en historie om nogle andre (en sand eller opdigtet), hvor det handler om en lignende situation. På den måde kan du høre hans reaktion på, hvad der er det rigtige at gøre i den situation. Vil det være en idé?Du spørger, om det virkelig er kærlighed. Jeg tænker ikke, der er et rigtigt svar på det. Alle forhold og alle følelser mellem mennesker er forskellige. For nogen er det ok at kysse andre og for andre er det slet ikke ok. Det vigtige er vel egentlig, at de to, der er i forholdet har det godt med den måde de har det sammen og behandler hinanden på. Men, hvordan din ven og hans kæreste, føler omkring det, vides ikke. Jeg gætter på, at det ville du finde ud af, ved at fortælle en historie om nogen andre du kender, eller har hørt om...når du hører hans reaktioner på det?Som sagt lyder du som en god ven og det skal du holde fast i, uanset hvad der sker mellem din ven og hans kæreste. Med støtte fra gode venner kan man nemlig klare de fleste situationer. Så måske kan du også tænke over, hvad du ville ønske, at din ven ville gøre for dig i samme situation?Jeg håber mit svar vil hjælpe dig, og at du finder en god løsning på situationen. Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111, hvis du har brug for at tale mere om det eller andet.
Mange hilsner BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat