Brev

Autisme…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg bliver helt rørt over din omsorg for din lillebror, og jeg kan læse, hvor ondt det gør på dig, når du ser, at din lillebror har det svært i skolen.

Jeg tænker, at du måske har læst eller hørt om autisme, og at du kan genkende nogle af din lillebrors træk i beskrivelsen. Det er ikke nogen rar tanke at gå med, så derfor er det godt, at du skriver og beder om råd til, hvad du skal gøre.

Der er mange grader af autisme, og diagnosen bliver stillet efter en grundig undersøgelse hos en psykolog og/eller en psykiater. Børn med autisme har glæde af en særlig form for undervisning, som de kan få enten i folkeskolen eller på en specialskole. Man kan ikke komme af med sin autisme, men de fleste lærer at leve med det og får et godt liv.

Jeg tror simpelthen, at du er nødt til at snakke med dine forældre om dine tanker. Du kan jo fortælle dem, at du er lidt bekymret for din lillebror på grund af de ting, du fortæller i brevet. Jeg synes også, at du skal nævne, at du har fået de her tanker om autisme, så du ikke går alene med dem. 

Nu kender jeg ikke dine forældre, men det er meget tydeligt at høre, at du holder rigtig meget af din lillebror, når du bekymre dig sådan om ham. Det tænker jeg, at dine forældre skal sætte meget stor pris på. Det kan være, at du vil opleve det som en lettelse, når du har fået fortalt om det, og måske kan dine forældre berolige dig.

Mange tanker og held og lykke fra BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat