Brev

Autisme…

Hej

Jeg er en pige på 13 år.

Jeg står med dette problem at Jeg tror at min lillebror har autisme.

Jeg tror at Jeg er den eneste der har den idé, så Jeg tør ikke tage det op med mine forældre.

Min lillebror har altid været speciel, Han vil kun gå i sit gamle velkendte tøj, køber man ham noget nyt, bruger han det ikke uden kraftig overtalelse. Han er også sådan at han ikke tager venner med hjem, han har det bedst med, bare at kunne være med sig selv og spille computer,

Så i frikvarterende går han bare alene rundt om skole bygningen, han kan godt være sammen med nogle venner, men det er yderst sjældent. Han kan også blive meget vred, men det er kun hvis at folk, såsom en lille møgunge der ikke gad lade ham være i fred, chikanere ham, så tror jeg at han har svært ved at tage stilling til hvad at han skal gøre og begynder at råbe, eller forsvare sig.

Han kan også holde nogle “tænke pauser” mens at han taler, altså ligesom stene lidt i ordet han er ved at sige. Ordet bliver ligesom strukket. fx ordet “orm” bliver til ooo…r…rm, men dette er ikke sådan ofte, det er bare en lille talefejl agtigt.

Da Jeg var mindre kunne jeg også bedst lide at gå alene og hygge mig med sig selv, Jeg var ligesom han er nu, jeg kunne sagtens være sammen med folk, Jeg kunne bare bedst lide bare at være sammen med sig selv og holde mig i mine dagdrømme.

Dette stoppede dog for mig i slutningen af tredje klasse, hvor at jeg “sprang ud”

Men min lillebror går i sjette klasse nu, så det er meget lang tid tænker jeg.

Han er den sødeste og mest god hjertede dreng, Men jeg vil så gerne kunne hjælpe ham, og vise ham hvor rart skolen er (Han har ingen interesse i skolen)

– Men hvis at han nu har autisme, hvilket ret så meget tyder på – hvordan kan jeg så hjælpe?

vil dette vare for evigt, kan man hjælpe ham ud af det?

Og hvordan skal jeg sige det til mine forældre?

Hjælp…..

Pige, 13 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg bliver helt rørt over din omsorg for din lillebror, og jeg kan læse, hvor ondt det gør på dig, når du ser, at din lillebror har det svært i skolen.

Jeg tænker, at du måske har læst eller hørt om autisme, og at du kan genkende nogle af din lillebrors træk i beskrivelsen. Det er ikke nogen rar tanke at gå med, så derfor er det godt, at du skriver og beder om råd til, hvad du skal gøre.

Der er mange grader af autisme, og diagnosen bliver stillet efter en grundig undersøgelse hos en psykolog og/eller en psykiater. Børn med autisme har glæde af en særlig form for undervisning, som de kan få enten i folkeskolen eller på en specialskole. Man kan ikke komme af med sin autisme, men de fleste lærer at leve med det og får et godt liv.

Jeg tror simpelthen, at du er nødt til at snakke med dine forældre om dine tanker. Du kan jo fortælle dem, at du er lidt bekymret for din lillebror på grund af de ting, du fortæller i brevet. Jeg synes også, at du skal nævne, at du har fået de her tanker om autisme, så du ikke går alene med dem.

Nu kender jeg ikke dine forældre, men det er meget tydeligt at høre, at du holder rigtig meget af din lillebror, når du bekymre dig sådan om ham. Det tænker jeg, at dine forældre skal sætte meget stor pris på. Det kan være, at du vil opleve det som en lettelse, når du har fået fortalt om det, og måske kan dine forældre berolige dig.

Mange tanker og held og lykke fra BørneTelefonen