Kære Dreng på 16 år. Mange tak for dit brev - hvor er det bare godt, at du har skrevet her til brevkassen for at få hjælp til, hvordan du kan komme af med din angst. Det lyder ikke spor rart med de anfald du får med kvalme og angst og jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil af med angsten. Du skriver at angsten har været en del af dit liv i mange år. Du skriver også at du for ca. en måned siden er begyndt at arbejde med den, hvilket jeg synes er supergodt og sejt! Som du måske ved, så er angst noget der kan behandles og som mange mennesker oplever kan mindskes eller endda fjernes helt.
Jeg er lidt i tvivl om det er alene du er begyndt at arbejde med angsten, eller om det er sammen med en psykolog eller en anden professionel? Hvis ikke det er med hjælp udefra, så vil jeg anbefale dig at snakke med din læge omkring hvordan du går og har det. Hvis du synes det er svært at snakke om, kan du printe dit brev og mit svar her fra brevkassen ud og vise det til lægen. Lægen kan henvise dig til den rette hjælp. En anden mulighed er at kontakte skolepsykologen hvis I har sådan en på din skole, han eller hun vil også kunne hjælpe dig med den rette behandling.Du skriver at du ikke rigtigt synes du kommer nogle vegne i forhold til at arbejde med at mindske angsten. Som nævnt ved jeg ikke om du er i psykologisk/lægelig behandling allerede eller hvordan du arbejder med angsten. Men hvis du ER i professionel behandling, så tænker jeg at du skal prøve at give selv den tid det nu tager, da angst desværre sjældent er noget der forsvinder fra den ene dag til den anden, men noget der tager tid at behandle.
Det må have været en voldsom forskrækkelse og chokerende begivenhed for dig og din familie, at din far begik selvmord for ca. to år siden. Jeg kommer til at tænke på, om du mon har fået hjælp til at bearbejde de følelser du oplevede i den forbindelse? Du skriver at du får det skidt når du er i biografen og hvis jeg har forstået det rigtigt, at det sidste sted du så din far netop var i en biograf og umiddelbart tænker jeg, at der godt kan være en sammenhæng mellem dine angstreaktioner og det at du har mistet din far, da han begik selvmord.Jeg kan anbefale dig en hjemmeside der hedder: www.bornungesorg.dk. Det er en side til børn og unge, som har en forældre, der enten er alvorligt syg eller som er død. De har anonym telefonrådgivning, chat og brevkasse – og de har også et forum hvor du kan skrive med andre unge, der står en lignende situation. I Odense, København og Århus er der endvidere mulighed for at få indivuelle samtaler og rådgivning om sorg. Hvis du ikke bor nær en af disse storbyer kan tale du med din læge omkring hvilke lignede muligheder der er for hjælp til unge med sorg i den by du bor i. Hvis du kan snakke om det med din mor, så synes jeg du skal gøre det – ligesom du (eller din mor) også burde tage en snak med en fra skolen, måske din klasselærer, om hvordan du går og har det , så de har forståelse for din situation og kan støtte dig.
For at gøre det lidt mere overskueligt så laver jeg lige en liste til dig over hvad jeg vil råde dig til at gøre: - Hvis du ikke allerede er i professionel behandling så opsøg læge eller skolepsykolog. Medbring dit brev hvis det kan gøre det lettere for dig at forklare hvordan du har det.
- Hvis du ER startet i behandling og det er det du mener, når du skriver du har arbejdet med angsten i en måned nu, så er mit råd til dig at være tålmodig, da det godt kan tage noget tid før at angsten mindskes.
- Tal med dine omgivelser om hvordan du har det, og om hvordan de bedst kan støtte dig. Hvis du har svært ved at tale om det, så er du meget velkommen til at “øve dig” i at tale om det, ved at ringe anonymt til Børnetelefonen (der også er for unge) på 116 111 og tale med en af de søde frivillige rådgivere. Du kan fx sige, at du har brug for at tale om hvordan du fortæller dine omgivelser om hvordan du har det med angst og hvordan de bedst kan hjælpe dig.
- Måske har du brug for at bearbejde sorgen over din fars selvmord? Du kan få rådgivning på www.bornungesorg.dk eller tale med din læge omkring sorggrupper for unge i din by. Jeg håber du kan bruge mine råd til noget og at du føler dig rustet til at opsøge nogle af de steder jeg foreslår.
Jeg vil lige slutte af med at rose dig rigtigt meget for at have skrevet brevet til brevkassen, da jeg synes det viser at du er meget motiveret for at finde den hjælp du har brug for til at bekæmpe din angst – og jeg ønsker rigtigt meget at det lykkes for dig. Mange kærlige hilsner – og et stort opmuntrende knus - fra Børnetelefonen.
