Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Angst, lav selvtillid, skoletræt, ensom, 13 år.

Hej BørneTelefonen. Jeg er en 13 årige pige, og jeg har et par problemer, jeg aldrig har turde sige til nogle (ihvertfald ikke dem alle).
Jeg har en del, så starter fra en ende af.

ANGST
Jeg har det sidste års tid haft problemer med angst. Jeg kan ikke sove på mit eget værelse, nogle gange sover jeg i stuen, men det er begyndt at gå over til at jeg skal sove med min mor før jeg kan føle mig tryg. Jeg bor i en lejlighed i midtbyen hvor der er meget larm, rimelig stresset ude på gaden, og mit værelse ligger lige ud til en trappe, så jeg kan høre folk gå op og ned. Og jeg tror det er dét der gør det. Jeg gik engang til psykolog med dette, men uden held. Vi vil allesammen gerne flytte ud på landet, men vi er desværre en familie uden penge nok til bare lige at gøre det.. Imens vi spare op til at flytte væk, hvad kan man så gøre i mellemtiden?

LAV SELVTILLID
Jeg har aldrig været tynd, og er stadig ikke, og det går mig på HVER dag. Jeg har haft rigtig svært ved at gå med shorts, nederdele osv, og går MEGET op i hvad jeg har på, så jeg ikke ser for tyk ud. Jeg er omkring 161cm, og vejer 58 kilo, og er 13, og jeg synes det er voldsomt.. Også en af grundene til at jeg hader idræt, eftersom man skal løbe, være aktiv i stramme bukser (mine ben er det jeg er mest utilfreds med), og så kan alle se hvor dårlig form jeg er, så det ender tit med at jeg sidder og kigger på hele timen. Jeg tør ikke sige det her til nogle, og jeg tror heller aldrig jeg kan få mig til det

SKOLETRÆT
Jeg er virkelig skoletræt, og gider ikke mere, og jeg synes det er VILDT stressende! Lektier osv er det værste, og hvis jeg ikke får lavet lektierne, er jeg direkte bange for at komme i skole og skulle sige det til læreren, da jeg er vildt bange for at få skæld ud. Jeg går kun i 6. Klasse, på privatskole, og i forhold til andre skoler, får vi virkelig lidt lektier for. Vi snakker 2-3 ting om ugen, og fri 13:30 hver dag, men det fylder stadig ekstremt meget. Man kan sige det sådan, jeg vil meget hellere sidde og glo ud i et tomt rum i 2 timer, end at have mit yndlings fag i de 2 timer. Og jeg kan slet ikke klare, 3 år mere der bliver sværere og sværere, videre på gymnasiet i 3 år og studere til en eller anden udannelse i 5.. Jeg er meget genert, og jeg tror ikke jeg er typen der kan skifte skole, da jeg ikke tør, og er bange for at sidde alene

ENSOM
Eftersom jeg er så usikker på mig selv, HADER jeg også fællesaktiviteter som fx. fodbold, basketball, rundbold, og alle andre former for det i frikvartererne. Så jeg ender tit med at sidde alene og kigge på, og alle er ligeglade, og har aldrig følt mig så ligegyldig før.. Jeg har veninder som jeg har det sjovt med, men de har ikke de samme problemer som mig, og vil derfor gerne være med til aktiviteterne, hvad gør jeg?

Hilsen en forvirret, trist og skoletræt 13 årige pige.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Tak for dit brev, det er utrolig godt gået, at du har taget dig modet til at være ærlig og få sat ord på de ting i dit liv, som du synes er svært. Jeg synes det er så flot. Du kan tro, jeg skal hjælpe dig så godt, som jeg kan.

Jeg kan høre, at du har en del, som du bakser med, og som fylder rigtig meget i dit liv lige nu. Igen, hvor er det godt, at du deler det, det er den eneste vej til at få det bedre.

ANGST:

Du skriver at du har angst, og at du ikke længere kan sove på dit værelse pga. larm og forstyrrelser udefra. Du skriver, at du sover hos din mor, fordi det er der du føler dig tryg. Jeg synes, at det er godt, at du vælger at sove hos din mor, så du føler dig tryg. Du ved det måske ikke, men det er faktisk ikke ualmindeligt at have brug for at sove med sin mor/far/begge forældre og føle den tryghed, som det kan give. Især hvis der sker meget i ens liv, som er svært eller nyt.

Jeg kan høre at lyde og aktivitet udenfor lejligheden forstyrrer dig meget. Det kan jeg godt forstå må føles stressende og voldsomt.

Jeg bliver nysgerrig på om du oplever, at det der sker rundt om dig påvirker dig meget kraftigt i din hverdag, fx i skolen, på gaden, i butikker osv.? Jeg ved ikke om du gør det, men jeg ved at nogle mennesker er rigtig følsomme overfor lyd/bevægelser/aktiviteter og at det kan virke stressende. Og jeg ved, at det kan være hårdt, fordi det kan være svært at slappe af og bare være tilstede “i sig selv”, fordi man kommer til at tænke på og mærke ALT det der sker rundt omkring en, og det er stressende. Jeg bliver nysgerrig på om du oplever stress over lyde og aktiviteter i din hverdag , eller om det mest er i sovesituationen?

Mit forslag til dig om angst:

Angst bliver udløst af stress, så derfor kunne det måske være en hjælp for dig at du og din mor snakker om hvordan du undgår at blive mindst stresset i sovesituationen. Jeg synes at det er godt, at du sover hos din mor, når det er der du føler dig tryg! Bliv endelig ved med det, så længe din mor har det ok med det. Og så tænker jeg faktisk at det kunne være hjælpsomt at snakke med både din mor og din læge om det. Læger ved rigtig meget om stress og angst, og jeg synes at det fylder så meget for dig, at lægen kunne være god at tale med det om. Kunne du have mod på at tale med din mor om det, så I kan få en aftale med lægen?

Jeg bliver også nysgerrig på om du stoppede hos psykologen dengang, fordi du endte med at få det bedre, eller fordi du ikke synes det hjalp? Nogle gange skal man nemlig prøve lidt forskellige psykologer eller former for terapi før det lykkedes at finde et “match”. Det kender jeg flere børn, der har fortalt om.

LAV SELVTILLID:

Du skriver at du har lav selvtillid, fordi du ikke er tynd og at det går dig på “HVER dag”. Det kan jeg godt forstå, du synes er hårdt. Du skriver, at du går meget op i hvad du tager på af tøj, så du ikke ser for tyk ud. Du skriver til mig, at du synes, at din vægt er voldsom. Det synes jeg ikke. I forhold til vægt og højde, så lyder det alt sammen helt normalt. Du skriver at du aldrig har været tynd og “stadig ikke er”, og så bliver jeg nysgerrig på, om det er fordi du forventer, at du bliver tynd? Jeg ved ikke hvordan du ser ud, men jeg tænker at det vigtigste er at du lyder til at være sund og normal. Jeg er ikke ekspert på det område, men for mig lyder det fornuftigt. Og så vil jeg lige huske at sige, at det slet ikke er meningen at vi alle sammen skal se ens ud. Vi har alle sammen forskellige ben, vi har alle sammen forskelligt ansigt, forskellige arme, forskelligt hår, forskellige stemmer… og vi har alle vores helt egen og unikke krop og vores helt egen personlighed.

Grunden til at vi kan komme til at tro vi alle skal se ud på en særlig måde, handler tildels også om at de kroppe vi ellers ser i fx TV, på sociale medier osv. De er næsten allesammen redigeret på en computer, eller sminket helt vildt. Det er altså ikke virkelige og almindelige kroppe du ser, det er vigtigt at huske på. Det er meget menneskeligt at ville vise sine allerbedste sider frem hele tiden, men hvis man skal slå sig selv oven i hovedet, fordi man ikke ligner sin veninde eller en ikke-virkelig krop fra fjernsynet – ja, så bliver det en svær kamp at vinde. Giver det mening?

Mit forslag til dig om lav selvtillid:

En god øvelse kunne være at prøve at skrive ned, hvilke ting du faktisk synes ok ved dig selv og din krop. Det kan være alt fra en skønhedsplet på benet til det at være god til at hjælpe andre. Måske det lyder fjollet, men kender flere der har fået et bedre forhold til sin krop ved at øve det. Tror du, du har mod på at prøve?

I forhold til dine idrætsbukser, så tænker jeg, om du kan tale med din mor om at I køber nogle løsere idrætsbukser? Og så tænker jeg, at det ville være rigtig rigtig godt, hvis du havde mod på at tale med din mor om hvordan du har det til idræt. Jeg ved at rigtig mange piger i din alder går rundt og føler sig forkerte og kede af det, fordi de synes, at de ser forkerte ud, og jeg ved at det er rigtig godt at få snakket med en voksen om. Én som man føler sig tryg ved. Kunne det mon være din mor? Eller en lærer? Eller en sundhedsplejerske, hvis I har sådan en på din skole? Uden at vide det, er jeg næsten sikker på, at flere fra din klasse har det på samme måde. Så det kunne også være oplagt at tage op som tema af din skolelærer engang. Hvis du har modet til det, synes jeg du skal foreslå det.

SKOLETRÆT:

Jeg kan høre at du er meget skoletræt. Det stresser dig, når du har lektier for, og hvis du ikke får dem lavet, så tør du næsten ikke komme i skole. Synes du mon at det er kedeligt det der foregår i undervisningen?

Forslag til dig om skoletræthed:

Her tænker jeg at det er rigtig vigtigt at du får fortalt det til din lærer. Du beskriver så flot i dit brev, hvordan du synes det er for dig at gå i skole, så måske du kunne vise din lærer brevet? Måske din lærer kan give dig nogle lektier på en måde, som er sjovere for dig. Og så tænker jeg at det er vigtigt at du får fortalt din lærer, at du næsten ikke tør komme i skole, hvis du ikke har lavet lektier. Altså fortælle, at du bliver ekstremt stresset over skolen og din skoletræthed. Kunne du mon det?

 

ENSOM:

Du beskriver hvordan du føler din ensom i skolen, og at du “HADER” fællesaktiviteter, og at du tit kommer til at sidde alene og kigge på. Det lyder slet ikke spor sjovt, og jeg forstår godt, at du er ked af det og det lyder ubehageligt, at du får en følelse af at være “ligegyldig”. Jeg kan høre, at du også har veninder, og at I har det sjovt, men at de gerne vil være med til fællesaktiviteterne.

Mig forslag til dig om ensomhed:

Igen tænker jeg at din klasselærer er super god her. først og fremmest kunne du måske fortælle hende, hvordan du går rundt og har det i skolen, og når der er fællesaktiviteter. Det kan være at din lærer kan sætte gang i nogle fællesaktiviteter, som du har lyst til. Din lærer har tavshedspligt, og vil aldrig fortælle, at det er fordi I har talt sammen. Ligesom nogle laver legegrupper  i de mindre klasser, så er det slet ikke ualmindeligt, at en klasselærer hjælper med at sætte gang i nogle ting, som foregår i frikvartererne. Det kunne måske være at spille spil, tegne, “pige-snakkeklub”, læsning, spille musik eller noget sjette?

Jeg håber virkelig at du kan bruge mine forslag, så du kan få det bedre. Du kan tro jeg synes det er godt og flot, at du har skrevet ind.

Vi er altid klar til at tale mere på SMS eller chat på nr. 116 111. Du er stadig helt anonym!

Alt det bedste til dig!

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat