Alt??

Hej bb..
Første ting jeg gerne vil skrive noget om er mine forældre, de er ikke ludomaner overhovedet, men de bruger meget tid på spillemaskiner, og jeg er bare ved at blive rigtig godt og grundig træt af det, synes de bruger alt for meget tid og penge derinde, nu er det sådan at vi ikke er verdens rigeste familie, og de beklager sig altid over hvor få penge vi har.

så her forleden aften var der nogle af deres venner hjemme ved os, også nogle som godt kan lide at være derinde, de sad så og sagde at de ikke havde været derinde i 2 måneder, så kom jeg med en kommentar om at de kunne mine forældre i hvert fald ikke prale af, også kunne jeg ligesom ikke stoppe igen, de fik hele smøren, og nu er jeg ellers ikke en pige der beklager sig der, men jeg følte bare jeg kom ud med det og det var rart, men det hjalp overhovedet ikke,

jeg har ikke tal på alle de gange de har sagt de ville stoppe, men stod derinde igen dagen efter. før i tiden når vi ringede til dem spurgte de om det skulle komme hjem, og inden de kørte spurgte de om det var i orden de kørte, jeg har altid bare svaret ja, men efter min anfald så har de ikke spurgt om det, og hvis vi spørger hvornår de kommer hjem så sigr de snart.
 
men alligevel kommer de først når kiosken lukker, jeg føler virkelig at jeg har prøvet at fortælle det til dem, men de lukker af og det er træls for jeg føler jeg mister en masse tid med dem, det samme gør min søster, føler mig på en eller anden måde svigtet. ved aftensmaden er det også de lorte spillemaskiner forældrene snakker om, og jeg fortæller dem hver dag om min dag i skolen, elle det plejede jeg, de hører alligevel ikke efter.

jeg kan sige noget til dem den ene dag, og ti minutter senere har de glemt det fordi de simpelthen ikke hører efter og jeg kan stå og skrige min mor op i ansigtet og sige hendes navn før hun bliver opmærksom på mig, de er så fraværende, og når jeg kommer hjem fra skole føler jeg mig bare så alene.
 
jeg har en bedste veninde på efterskole på sjælland, og jeg er selv fra nordjylland så hende ser jeg ikke meget til, når hun kommer hjem i weekenderne er hun så udmattet og har ikke lyst til at være sammen, jeg mangler hende virkelig meget! vi skriver sammen hver dag, men alligevel er der et kæmpe tomrum.

har nogle andre rigtig gode veninder i skolen, vi er en flok som går sammen, det er rigtig dejligt, men jeg snakker aldrig om mine problemer med dem, fordi sådan en person er jeg bare ikke, jeg elsker at hjælpe folk, men det er så nedladende på en måde at få hjælp af andre, jeg kan jo godt selv. men jeg havde bare lige brug for at komme af med det her!

ved godt at det eneste der nok hjælper er at snakke med mine forældre, men det har jeg bare ikke lyst for hvad hjælper det? de holder aldrig hvad de lover, og det er en dårlig vane at give videre til sine børn! som fx da min mor sagde hun ville stoppe med at ryge, det holdte i fire dage også var hun igang igen, hun følte hun manglede nogle voksne at snakke med..