Brev

ALT! Vær sød at svar hurtigt.

Jeg ved ik hvor jeg skal starte, jeg har så mange ting, bekymringer, ting jeg ikke ved hvordan ender.

Min far har måske lymfekraft, og lægerne er 99,9 procent sikre på at det er det, det er bare lige det, at han ingen symptomer har, så han her ikke tabt sig, han har ikke mistet appetitten, så han som han plejer at være. Men jeg er også bare bange for at han vil blive syg og svag når han for sin behandling, vis der er en behandling.

Ikke nok med det så går det også ad helveds til med skolen, vi skal til at begynde på terminsprøver, og indtil vidre er jeg alene i alle mundtlige prøver, og det skal lige siges at jeg har det svært ved mundtlige prøver/fremlæggelser, især når jeg er alene, og jeg har det svært i stort set alle fag, især matematik og dansk(jeg er virkelig dårlig til at spørge om hjælp, især i der to fag, fordi jeg føler mig dum).

Jeg falder virkelig sent i søvn hver aften, så jeg vil skyde på at jeg for en gennemsnits søvn på max 3 timer i hverdagene. Ikke nok med det har jeg også virkelig mange ting jeg skal tænke på i hverdagene, jeg har arbejde 2-3 gange om ugen nogle gange mere, jeg har sådan noget talentspejder ting som jeg er blevet tvunget til af mine forældre, som skal hjælpe mig med at forbedre mig i skolen, og hjælpe mig med at finde ud af hvad jeg er god til, og det tager omkring 1,5 time hver uge, jeg skal til at begynde i træningscenter mindst to gange om ugen pga min skæve ryg. Og jeg har lovet mine bedsteforældre at komme ned en gang om ugen og hjælpe min bedstemor med haven. Og jeg vil selv gerne, vis det er muligt, at tage i klub, så jeg i det mindste er bare lidt social.

Og så har jeg lektier som jeg også skal gå og tænke på, men for aldrig rigtig dem lavet fordi jeg ikke har tid, og det medfører jo bare at jeg også har en masse skide sure lærer på nakken som hader mig i forvejen, og mine forældre som siger jeg skal tage mig sammen og bare få lavet de lektier.

Jeg glemmer hele tiden et eller andet, fx da jeg sad og skrev det her glemte jeg hele tiden ord eller sætninger jeg var ved at skrive.
Og jeg har virkelig ikke lyst til at gå ned til mine forældre og sige hvordan jeg har det, pga alt det med min far og de selv har mange ting at slås med, og min lillesøster har ikke fået det af vide med min far, så jeg bliver jo nød til at være “stærk”, så min lillesøster ikke bliver ked af det, og forvirret over at hun ikke ved hvad der foregår ved vores far, så det har jeg ikke rigtigt lyst til.

Jeg føler mig tit alene, fx når jeg sidder til en fest så plejer jeg for tiden endelig bare at sidde ved hjørnet af bordet med min Tuborg og ik tænke på noget.

Der er også mange er mine venner der har kærester eller flirts, jeg har kun min fkn Tuborg.

Jeg føler mig stresset og deprimret, og har enlig ikke lyst til at være nogle steder, og det har stået på i et stykke tid nu, jeg kan ikke holde til det mere…
Og jeg sidder og kigger ud i luften i stort set alle timer i skolen, så jeg for ik lært en skid. Så har enlig ikke lyst til at tage i skole, eller nogle andre steder hen for den sags skyld.

Vi skulle skrive sådan en nekrolog i dansk, som jeg havde virkelig svært ved, og ikke rigtig havde lyst til fordi jeg hard et virkelig svært ved at skrive om mig selv eller sige noget godt om mig selv, fordi jeg hader mig selv

Jeg er ikke en person som snakker om mine problemer. Eller… jeg har virkelig svært ved at snakke om mine problemer.

Undskyld for et fuckd op brev, og jeg har sikkert glemt et eller andet vigtigt.

Dreng, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 15 år

Mange tak for dit brev. Det er super godt, at du beder om hjælp, når du har brug for det. Det er godt, at du har skrevet og du får fortalt om dit liv på en rigtig god måde, så jeg kan forstå, hvad der sker hos dig.

Det er bare slet ikke rart, når dem man elsker bliver syge. Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret og bange, når du får at vide, at din far måske har lymfekræft. Jeg tænker, at det bliver godt at høre, hvad lægerne finder ud af, så du kan få nogle svar på dine bekymringer om din far og behandling.

Du skriver, at du ikke har lyst til at fortælle dine forældre, hvordan du har det fordi, du ved, at de har meget at tænke på. Det får mig til at tænke, at du er en meget sød og betænksom søn. Dine forældre er heldige at have en søn som dig. Jeg tænker, at det alligevel vil være en god ide at snakke med dine forældre. De er dine forældre. De er de voksne, og de skal passe på dig. Jeg er ret sikker på, at de vil sætte pris på at høre, hvordan du har det, så de kan hjælpe dig med at få det godt. Det håber jeg, at du vil give dem mulighed for.

Du skriver om en masse ting, som du skal nå. Du skal hjælpe din bedstemor i haven, du skal til talentspejder, der er terminsprøver, de mundtlige fag, du skal til at træne, du skal lave lektier og du skal nå at være social med de andre. Det er rigtig mange ting. Samtidig bærer du rundt på bekymringer omkring din far. Så jeg kan virkelig godt forstå, at du føler dig stresset.

Aller først tænker jeg, at det vil være en god ide, at dine lærere får at vide, at din far muligvis har lymfekræft. Det er vigtigt, at de får det at vide, så de kan hjælpe dig henne i skolen. Så kan de også kan hjælpe dig, hvis du har svært ved at overskue lektier og terminsprøver. Og snak om, at du gerne vil være i gruppe med nogen til prøverne. Det bør din lærer også kunne hjælpe med. Du kan selv fortælle det til en af dine lærere, skrive det på intra eller også kan dine forældre tage en snak med en lærer.

Når man føler sig stresset og deprimeret, kan det hjælpe rigtig meget vælge nogle ting fra. Det kan for eksempel være, at du kan vente med at træne og hjælpe din bedstemor til du har fået det bedre. Nogle gange kan man have brug for hjælp til at finde ud af, hvad man skal vælge fra, og hvordan man skal gøre det. Hvis du fortæller det til dine forældre, kan de hjælpe dig med det. Du kan også få en af dine lærer til at hjælpe dig. Din lærer kan også hjælpe dig med at sige det til dine forældre. Måske kunne du også fortælle din bedstemor, at du føler dig stresset, og gerne vil vente med at hjælpe. Det kan også være, at du har en sød nabo eller moster eller onkel, som kan hjælpe dig. Hvis det er svært for dig at snakke om, kan du vise dit brev og mit svar. Det kan nogle gange gøre det lidt nemmere.

Du skriver at du skal være stærk. Du har længe gået med tanker, bekymringer og ting du skal nå, helt for dig selv. Det er ret stærkt. Men jeg synes faktisk også, at det er super stærkt af dig, at du skriver herind og beder om hjælp. Det kræver nemlig også styrke at bede om hjælp. Den styrke har du.

Der er grænser for hvor længe, man kan gå og føle sig stresset og deprimeret, helt for sig selv. Det er vigtigt, at du får hjælp nu til at få det bedre. Derfor håber jeg, at du har mod på at følge nogle af mine råd, så du kan snakke med nogen om dine bekymringer omkring din far og skolen. Og så du også kan få hjælp til at finde ud af, hvordan du kan få en hverdag, som er mere overskuelig. Til sidst vil jeg ønske rigtig god bedring til din far.

Du er jo også meget velkommen til at snakke mere med os på telefon, sms eller chat på 116111

Kærlig hilsen BørneTelefonen