Kære du,
Tak for dit brev, hvor du beskriver et rigtig svært dilemma.
Hvad enten vi vil det eller ej, får vi nogen gange en viden om andre, som vi måske egentlig ikke havde lyst til at have. Men når vi så alligevel får den, kan det være rigtig svært at finde ud af, om vi skal reagere på det eller lade som ingenting... Nogen gange er det hensynet til de personer, det handler om, der afgør det, og andre gange er det ens egen mavefornemmelse, der afgør, hvad der er den rigtige beslutning. Men i de fleste af sådan nogle situationer kan det være rigtig svært at gøre alle tilfredse.
Og jeg tænker, at det er lige præcis sådan en situation du står i nu, hvor lige meget hvilken beslutning du vælger, så vil det være rigtig svært at undgå at gøre nogle kede af det...
Du kan enten vælge at glemme det, du har fået at vide og tænke, at det må din søster enten selv finde ud af eller få at vide af en anden... En anden mulighed kunne være at sige til din søsters kæreste, at du kender til det her, og hvis han ikke selv fortæller det til din søster, så gør du det... Så har han muligheden for at være den ærlige kæreste og selv forsøge at redde deres forhold, hvis det er en mulighed, og din søster vil måske respektere ham mere, hvis han selv fortæller det... Du skal så have gjort op med dig selv, at du vil fortælle hende det, hvis han ikke gør det..?
Måske kan du sætte dig i hendes sted og mærke, hvordan du selv godt kunne tænke dig, at din søster skulle reagere, hvis det nu var omvendt – at hun fik noget at vide om din kæreste..? Ville du forvente, at hun fortalte dig det, med risiko for at gøre dig ked af det? Eller ville du hellere, at hun holdt det som en hemmelighed for dig?
Du skriver, at det ikke er første gang, at han er hende utro. Kender din søster mon til de andre gange, eller ved hun slet ikke noget om det? Nogen gange kan det der gør én mest ked af det, være at mange andre ved noget om én, før man selv ved det. Altså at andre for eksempel ved, at ens kæreste er utro, uden at man selv ved det. Det kan være ubehageligt at tænke på, at andre har gået og måske talt om én og haft medlidenhed med én, mens man selv var uvidende omkring det...
Hvis du beslutter at fortælle din søster det, tænker jeg, at det måske er rart for dig at fortælle hende om, hvordan du har haft svært ved at beslutte, hvad der var det rigtige at gøre, og du synes, det er rigtig svært at skulle fortælle hende det. Men at du samtidig har valgt det, fordi du tænker, at det er det, hun helst vil have, at du gør i en sådan situation.
Ved ikke at sige det til din søster, undgår du måske at gøre hende ked af det, men samtidig accepterer du også, at hendes kæreste opfører sig på den måde overfor hende... Og det er det, du skal mærke efter, om du synes er okay?
Jeg håber, at du finder frem til den beslutning, der er rigtig for dig!
Bedste hilsner fra
BørneBrevkassen
