Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

ADHD

jeg tror jeg har adhd jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til min mor. jeg har prøvet at søge lidt om tegn på adhd og det minder en del om mig. jeg vil gerne sige noget til hende men alligevel tør jeg ikke. hun er også begyndt at blive sur på mig her for tiden mest fordi jeg har svært ved at koncentrere mig herhjemme i lockdown, men også fordi jeg glemmer alting.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

6.5.20

Kære pige på 12 år,

Tak for dit brev, det er godt du skriver hertil. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig videre.

Du skriver, at du tror at du har ADHD, og at du har søgt på tegn på ADHD, som du kan genkende hos dig selv.

Jeg får lyst til at fortælle dig, at tegn på ADHD kan være nogle tegn som rigtig mange har, men det betyder ikke, at de alle har ADHD. Diagnoser er svære at stille, det er derfor at professionelle fagfolk som fx læger og psykologer, er dem som stiller diagnosen. Det kan man ikke ud fra en test på nettet eller ved at læse om tegn.

Du skriver, at du har svært ved at koncentrere dig i lockdown tiden. Er disse tanker om ADHD mon nogle der er dukket op under lockdown, eller noget du har tænkt over endnu længere? Hvis de er dukket op under lockdown, så får jeg lyst til at fortælle dig, at rigtig mange mennesker, både børn og voksne, synes denne tid er svær med hjemmeskole og hjemmearbejde.

Hverdagene bliver ens, og det er svært at huske hvilken dag det er og koncentrere sig som man plejer. Det er ganske normalt, når hverdagen lige pludselig skifter form. Når skolen åbner igen, og din hverdag bliver lidt mere normal, så vil du forhåbentlig også opleve, at din koncentration vender tilbage.

Du fortæller, at du gerne vil sige det til din mor, men at du ikke tør. Det er heller ikke let at skulle sige sådan noget til sin mor, for hvad vil hendes reaktion mon være? Bliver hun sur, griner hun eller tager hun det alvorligt? Jeg synes nu alligevel, at du skal prøve at tale med en voksen om det. Fx din mor, din lærer eller en pædagog.

Du kan for eksempel vise det brev du har sendt herind, eller fortælle, at du har skrevet herind. På den måde kan de voksne bedre forstå, at det er noget du tænker meget over og har brug for hjælp til.

Og uanset om du har ADHD eller ej, så bliver du jo ramt af noget, som du har behov for at få hjælp til. De voksne skal kende til det hukommelses- og koncentrations-besvær, du oplever. På den måde får de mulighed for bedre at forstå dig og hjælpe dig.

Hvis ikke du vil fortælle, at du har kontaktet os, så kan du også skrive det ned du gerne vil fortælle og læse det op for den voksne. På den måde kan det være lidt lettere for dig at få det sagt, da du har noget at støtte dig til. Kunne det mon være en løsning for dig?

Kære du, jeg håber mit svar kan hjælpe dig videre.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen.

Dette er et svar, som handler om coronavirus eller om problemer, som har med coronavirus at gøre. På BørneTelefonen gør vi os umage for at følge med i viden og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Du kan også selv se mere hos Sundhedsstyrelsen her: https://www.sst.dk/da/corona

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at dette svar kan være forældet. Det betyder at det, der står i svaret, måske ikke helt passer med, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler nu. Der står en dato øverst på svaret, så du kan se, hvornår det er fra.

Vi gør os også umage for at opdatere BørneTelefonens spørgsmål og svar om coronavirus. Dem finder du her: BørneTelefonens spørgsmål og svar om coronavirus

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat