Brev

…

Hej.
Undskylder først og fremmest for et lidt forvirrende brev, håber dog det kan forståes(:

Da jeg var 12 begyndte jeg at være meget ked af det osv. uden at vide hvorfor, jeg begyndte med at snakke med en psykolog kort efter.

Da jeg var omkring de 13 år begyndte jeg at udvikle selvmordstanker og dsv. også at selvskade, jeg blev virkelig bare mobbet grundet det… som selvfølgelig gjorde at jeg fik det værre, og hvor jeg bare ikke gad skole mere): kommunen kom ind over det, og jeg kom på en helvedes lang vente liste til en skolepsykolog

Jeg fik en person jeg snakkede med hver anden uge, som jeg knyttede mig meget til og jeg blev meget gladere for livet, men hun blev sygemeldt og stoppede dsv. med at arbejde):
Jeg blev så ked af det, vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.. og begyndte faktisk at cutte igen..

Så fik jeg en ny at snakke med, vi har dog ikke været sammen så mange gange, men hun er utrolig sød!

Men tankerne er dsv. kommet igen, jeg har en stemme i mit hovede som hele tiden siger at jeg ikke er god nok osv. jeg bliver sur på mig selv og virkelig ked af det.. jeg slår mig selv ofte! cutter er ikke det jeg gøre mest men det kan ske dsv):

Jeg syndes bare at alt er så hårdt og jeg ved bare ikke hvordan jeg skal få tingene sagt som det er..

Jeg har ikke været i skole i rigtigt lang tid, er nu endelig startet på en ny hvor jeg har fået en rigtig god start! eleverne er rigtig søde af hvad jeg ved!

Men jeg vil virkelig bare af med de her tanker…

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Du skal bestemt ikke undskylde for dit brev. Dit brev er forståeligt og jeg kan genkende dine tanker fra mange andre breve. Det er helt almindeligt at få sådanne tanker, når man ikke har det godt. Jeg vil forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan.

Du virker til at være en pige, som tør at gøre noget ved sin egen situation, selvom den til tider kan være rigtig hård. Jeg ser, at du tør at skrive herind og fortælle mig om dine tanker. Det kræver meget mod og styrke, og det viser du, at du har!

Når jeg læser dit brev, kan jeg se, at du tør at være åben og at lade andre mennesker hjælpe dig. Det ser jeg, når du beskriver, hvordan du havde det med personen, som du savner meget.

Jeg kan læse, at du har fået en ny person at tale med. I har set hinanden få gange og det lader til, at hun er sød. Jeg tænker, at det er ret forståeligt, at du måske ikke har den samme følelse med hende, som du havde med den anden. I har kun set hinanden få gange, men allerde har du en følelse af, at hun er sød.

Det er en god start. Det lyder som om, at du kan få det virkeligt godt med hende. Og når jeg læser, virker det til, at du er åben over for hende, hvilket er rigtigt vigtigt. Det er vigtigt fordi, hun på den måde kan begynde at hjælpe dig.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil af med de dårlige tanker. Det lyder bestemt ikke rart. Jeg kan sagtens forstå, at du nogle gange kan synes, at det er svært at få tingene og tankerne sagt, som de er. Det kan nogle gange være svært, fordi man ikke har den rette person at fortælle det til.

Første skridt, at komme af med tankerne til nogen. Og det skridt har du jo allerede taget. Du har skrevet herind.

Næste skridt kunne være, at du måske kunne vise dit brev til din nye person – så kan det være, at du på den måde vil have nemmere ved at få sagt, hvordan du har det. Hvis du føler dig tryg nok ved det, kunne du måske også vise dit brev til andre voksne? Måske dine forældre, en lærer eller en bedsteforælder?

Husk på – du har haft en person, som har forstået dig. Og du har haft en person, som du har kunne tale med. Selvom det er hårdt at tale om (og selvom det nogle gange kan være svært at få tingene sagt som de er) så er det lykkedes dig førhen.

Det er en styrke du har, og som er rigtig vigtigt at have i kampen for at få det bedre. Så du er allerede godt på vej.

Jeg håber, at du kan bruge mine forslag og ellers er du meget velkommen til at skrive ind igen, ringe eller sms’e til Børnetelefonen på 116111.

Kærlige hilsner – Børnetelefonen