Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vold på min skole

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Det lyder meget voldsomt, det du bliver udsat for, hvor er det godt, at du skriver til os. Det er slet ikke okay, når andre børn og meget ældre børn opfører sig på den måde - det er ikke kun mobning men faktisk også fysisk overfald - det er vold som du skriver i din overskrift. Hvor længe har det stået på og har du mon fortalt det til dine forældre?

Jeg kan godt forstå, hvis du er bange for, hvad de mon finder på, men det er altså rigtig vigtigt, at du får fortalt det til en voksen.  Er der en gårdvagt, som kan løbe over til? Vil det være muligt at sige til gårdvagten, at der skal holdes ekstra øje med toiletterne?

Kan du mon sige det til dine forældre eller skrive en sms til dem, så de kan snakke med skolen/skolelederen? Hvis du ikke kan sige det til dine forældre, kunne du så komme i tanke om en anden voksen, som du kan sige det til - måske en lærer, pædagog eller en anden fra din familie?

Det lyder faktisk ret alvorligt, det som du bliver udsat for? Jeg tænker også på, om de mon også gør det mod andre børn, så måske er der andre som dig, der har det rigtig skidt og har brug for hjælp? Jeg tænker, at disse overfald skal stoppes hurtigst muligt og jeg gætter på, at den hurtigste vej er at sige/skrive det til din skoleleder. Det kan fx være via intra du (og dine forældre) skriver til skolelederen, hvis du ikke lige har mod på at snakke. Skriv hvem det er der slår og holder dig, hvor det sker, hvornår og hvor mange gange det er sket, at de truer dig med at det bliver endnu værre, hvis du siger det til nogen - og derfor er det meget vigtigt, at din skoleleder tager ansvar så der bliver passet på dig - både i skolen og på til og fra skolen.

Det er skolens ansvar at sørge for, at alle børn kan gå trygge og glade i skolen og de har pligt til at gøre noget, hvis børn bliver mobbet eller slået. Skolelederen skal også snakke med forældrene til de børn der mobber og slår, så de kan sørge for, at det ikke sker igen - og det du beskriver er ret alvorligt. Måske er det også derfor, at de truer dig med flere tæsk, hvis du siger det til nogen - de ved godt, at det er rigtig skidt for dem, hvis de voksne finder ud af det. Hvis skolen ikke tager de alvorligt, kan du (og gerne dine forældre) også kontakte SSP - Samarbejde Skole og Politi i din kommune, og snakke med en medarbejder om det der sker med dig, og hvad SSP kan gøre for at hjælpe eller kontakte Politiet direkte og høre, hvad de anbefaler at I kan gøre.  

Inde på vores hjemmeside kan du læse om mobning og finde gode råd til, hvad du kan gøre. Der kan du også læse, at det slet ikke er i orden, det der sker. Her er et direkte link http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Mobning.aspx

Hvis nu du ikke har mod på at snakke med dine forældre lige nu, er du også meget velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111 eller logge på vores chat på hjemmesiden. Her sidder der en masse søde rådgivere, der kan snakke mere direkte med dig, og kan hjælpe dig med, hvad du ellers kan gøre eller måske snakke med dig om, hvordan du bedst siger det til en voksen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat