Kære dreng på 12 år
Tusind tak for dit ærlige og modige brev, hvor du fortæller om, hvordan du har det. Du er rigtig god til at mærke, hvad det gør ved dig, at du har været udsat for mobning i en lang periode. Det synes jeg er ret flot. Og du er også virkelig god til at fortælle mig, hvilke betydninger det har og har haft for dit liv både i skolen og derhjemme. Det er også urimeligt langt tid at du har været udsat for mobning, og nu er det blevet værre fordi du har været nødt til at skifte skole. Det er slet ikke ok! Hverken at du er nødt til at skifte skole, for at undgå at blive mobbet på den skole du går på nu, eller at det er blevet værre, nu hvor det er kommet frem. Der er nogle voksne på din skole og nogle forældre som må træde til og hjælpe med at mobningen stoppes.
Jeg kan godt forstå, at det er rigtig svært for dig at skulle holde dine følelser nede på den måde, og derfor er det også virkelig godt, at du har skrevet til brevkassen. Det viser jo også, at du ønsker at det skal være på en anden måde. Den vrede som rammer dig, er helt forståelig og det er slet ikke okay, at du bliver udsat for mobning på den måde.
Samtidig så læser jeg det også sådan, at du gerne vil have noget hjælp til at få lidt styr på og tøjle de følelser. Det håber jeg er rigtigt forstået? Jeg tænker, at det måske kan være en idé for dig, at du – når vreden rammer dig – øver dig i at tælle til 10. Det er noget, der hjælper for rigtig mange. Det er svært at gøre fra den ene dag til den anden, men det gør, at du lige får mulighed for at få lidt ro på tankerne og følelser, inden de kommer ud. Det kan også være, at du fornemmer at vreden er på vej, og derfor vender dig væk fra de andre, trækker vejret så roligt som muligt, så vejrtrækningen hjælper dig med at finde roen igen. Det kan også være en idé, at tænke højt og sige for dig selv "jeg bliver så vred og derfor går jeg en tur og får fred til at tænke." Mon du kan bruge mine idéer?
Samtidig er det også en idé at forstå hvorfor den vrede dukker op. Hvad mon der sker, når vreden presser på? Måske er det ikke kun vrede? Nogen gange kan man også føle sig uretfærdigt behandlet af andre, blive ked af det, bange for noget omkring en - det kan være, at vreden har hjulpet dig med at passe på dig selv og få dem der mobber dig til at gå væk? Eller gøre andre opmærksom på, at du ikke har det godt? Kunne det også handle om det?
Det er vigtigt for mig at fortælle dig, at mobningen ikke har noget med dig at gøre. Når der opstår mobning i en klasse - et fællesskab, er det fordi der er noget i fællesskabet, der ikke fungerer som det skal og aldrig på grund af enkelte personer. Det er så godt, at du har sagt det til nogle voksne og det fortæller mig, at du forsøger at passe på dig selv. Det er virkelig godt.
Du fortæller, hvordan du både har talt med din lærer og med dine forældre om den mobning, som du er udsat for på skolen. Og du fortæller også om, hvordan I sammen har fundet frem til at du skal starte på en privatskole.
Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at stole på de voksne, fordi det nu er blevet værre, efter at nyheden om, at du skal starte på privatskole er sluppet ud. Men jeg håber at du vil holde fast i din tro på, at det hjælper at fortælle det til de voksne.
Nogen gange er man nødt til at sige det flere gange før det virker, og nogle gange ved de voksne måske ikke lige helt hvad de skal gøre. Derfor er det rigtig vigtigt, at du siger det igen. Det er de voksne, der har ansvaret for at stoppe mobningen, og hvis dine forældre vil vide lidt mere om, hvordan de kan hjælpe dig, kan de også kontakte vores ForældreTelefon på 35 55 55 57.
Måske kunne det være en idé for dig at vise dit brev og mit svar til dine forældre, så de kan få en forståelse af, hvordan du har det? Og måske kan I sammen vise det til din lærer, så han eller hun også kan se, at det er svært, og at du skal hjælp til at få stoppet mobningen både for din skyld, men også for klassens og skolens skyld.
Jeg håber, at du har fået troen tilbage på, at det hjælper at tale med de voksne og at det er vigtigt at få den hjælp, så du kan få det godt igen. Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, det er gratis og anonymt og den er åben alle dage fra kl 11-23.
De kærligste kram og tanker fra BørneTelefonen
