Kære pige på 13 år
Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har skrevet herind til BørneBrevkassen. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig.
Du skriver, at du flere gange har prøvet at fortælle din mor, at du bliver mobbet, men at det er som om, at hun ikke rigtig lytter til dig. Hvor er det bare flot gjort af dig, at du har fortalt din mor, hvordan du går og har det. Og virkelig flot, at du faktisk har prøvet at snakke med hende flere gange. Hvis man bliver mobbet i skolen, er det nemlig helt rigtigt, at fortælle det til nogle voksne, så de kan hjælpe med at stoppe mobningen. Det er ærgerligt, at din mor ikke virker til at have forstået, hvordan du har det med de andre i klassen. Har du mon overvejet om der er en anden voksen, du kunne tale med, måske en bedsteforælder, en venindes mor eller måske en helt tredje
Din mor synes ikke, at du er nok sammen med dem fra din klasse. - Er det mon også sådan du selv tænker? Har du mon nogen gode venner eller veninder i klassen, som du godt kan lide at være sammen med? Måske du kunne fortælle en god ven eller veninde, om mobningen du oplever i skolen? Det kan nemlig være rigtig rart, at få fortalt nogle andre i klassen om, hvordan man har det. Og måske er der også nogle andre i din klasse, der før har oplevet at blive mobbet.
En anden mulighed kan også være, at du kan tage en snak med din klasselærer, hvor du fortæller om mobningen. Du kan samtidig fortælle, at du har prøvet at sige det til din mor flere gange, men du føler ikke, at hun lytter til dig. Hvis der er nogle, der ikke har det godt i skolen, måske fordi de bliver mobbet eller drillet, er det lærens ansvar at sørge for, at der bliver gjort noget ved det. Der er desværre flere børn der oplever at blive mobbet i skolen, men sådan skal det ikke være at gå i skole, og det er bestemt ikke okay. Læreren vil kunne hjælpe, både i forhold til mobningen og hvis du har lyst måske også med at få en snak med din mor, hvad tænker du om det?
Jeg kan læse, at du er en kærlig pige, der elsker din mor utrolig højt, og jeg kan forestille mig, at det faktisk godt kan være svært, at skulle prøve at snakke med hende endnu engang, når nu du har prøvet nogle gange før. Derfor kunne du også skrive et brev til din mor, hvor du forklarer hende, hvordan du har det. Både i forhold til mobningen, men også i forhold til, at du føler hun er meget over dig og hun har travlt med at sige, at du ikke har gjort det godt nok. Nogle gange kan det være nemmere med et brev, end at skulle stå og snakke ansigt til ansigt. Hvis din mor læser et brev, kan det også være, at hun tænker mere over det, du har skrevet, fordi hun kan gå tilbage og læse det igen og igen. Du kan eventuelt vise din mor dit brev til Børnebrevkassen, hvor du er rigtig god til, at give en forståelse for, hvordan du har det, hvad tænker du mon om den ide? Hvis du har lyst, kan din mor måske også hjælpe dig med at invitere et par venner hjem til lidt hygge, måske en filmaften, det kan være en god måde at opbygge venskaber på, du kan jo altid tænke over, om det er noget du har lyst til. Hvor er din mor heldig at have så dejlig en datter som dig, som holder så meget af hende, og har haft modet til at skrive til os, så du forhåbentlig snart kan få det bedre og trives både hjemme og i skolen.
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at snakke med en af vores rådgivere.
Held og lykke med det hele.
De kærligste hilsner fra BørneTelefonen
