Kære pige på 15 år
Tak for dit ærlige brev. Hvor er det modigt, at du reagerer på de væmmelige selvmordstanker, som du lige nu går rundt med. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig på vej, så du kan få det bedre!
At have selvmordstanker er meget alvorligt. Det er faktisk så alvorligt, at det ikke er nogle tanker, som man ikke altid lige kan slippe af med selv. Derfor er du nødt til at snakke med nogen og bede om hjælp. At skrive til brevkassen er først skridt på vejen til at få det bedre, så det er så sejt, at du har gjort det.
Du skriver i dit brev, at du ikke tør fortælle, hvordan du har det til dine forældre, fordi din mor har kræft og din far er alkoholiker. Hvordan kan det være, at du ikke tør sige noget til dem? Er du mon bange for, hvordan de vil reagere? Eller er du bange for, at de har deres eget at slås med? For selvom din mor og far har deres egne ”problemer”, så er det dig, der er deres datter, og det er også deres ansvar, at du har det godt. Og du har det ikke godt lige nu!! Du har brug for deres hjælp.
Du skriver, at du har lyst til at ”hoppe ud af vinduet og få det hele overstået”, men samtidig skriver du også, at du jo rigtig gerne vil have, at de dårlige tanker skal forsvinde. Prøv at tænk på, hvordan dine forældre mon vil reagere, hvis de vidste, at du var så ked af det, men at du ikke turde fortælle dem det. Mon ikke de gerne ville vide, hvordan du rigtig har det?! Det kan også være, at du har en anden person i tankerne, som du måske kunne tale med, fx en god veninde/ven eller hans/hendes forældre eller måske noget familie? Den person kunne nemlig hjælpe dig med at få det fortalt til dine forældre? En mulighed er også, at du viser dine forældre dit brev herind og mit svar – for i dit brev er det helt tydeligt, at du har brug for hjælp nu.
Jeg kan forstå, at du bliver mobbet, hvilket du selv beskriver som årsagen til, at du har det dårligt. Derfor kunne det også være en mulighed og vigtig at snakke med din lærer eller pædagog, for det er dem, der skal sørge for, at du er tryg, når du går i skole. Faktisk har børn i Danmark krav på en skolegang uden mobning. Gad vide, om dine lærere ved, hvordan du går og har det? Ved at du bliver mobbet? Hvis ikke de ved det, skal de have det at vide nu, så de kan hjælpe dig.
Hvis de allerede kender til mobningen, skal du og gerne dine voksne eller veninder, alligevel tage kontakt til dem igen, så de får at vide, hvor slemt det er. Mobningen skal stoppes! Hvis det er lidt svært at få talt med en lærer, kan det igen være en mulighed, hvis du viser dit brev. Mon du har mod på at prøve det? En anden mulighed er også at skrive på intra til din lærere, måske kan dine forældre også skrive eller ringe til en af dine lærere eller skolelederen?
Jeg håber så inderligt, at du har fået nogle ideer til, hvad du kan gøre, så du få støtte og hjælp til at få det godt, og at den mobning der er igang eller har været, at det bliver stoppet og få talt om det, så du er tryg og trives igen.
Du er også meget velkommen til at skrive eller ringe igen til BørneTelefonen på 116111. Vi vil meget gerne hjælpe dig.
De varmeste hilsner
BørneTelefonen
