Hej M
Tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for, at du har lyst til at fortælle os din historie. Lad mig prøve at skrive højt, hvad jeg tænker, når jeg læser dit brev.
Først vil jeg sige til dig, at jeg bliver bekymret for dig, når jeg hører, at du har hadet dig selv i 8 år. Det er hårdt, når man ikke kan lide sig selv – især hvis det er en følelse, du har gået rundt med i lang tid. Hvad er det mon for nogle tanker, der fylder i dit hoved, når du siger, at du hader dig selv?
Jeg kan forstå, at du har flyttet skole rigtig mange gange. Jeg ved ikke, hvorfor du, din søster og far er flyttet 6 gange, men jeg tænker, at det kan være svært for dig at finde gode venner og klassekammerater, når du oplever at flytte meget rundt. Hvad tænker du selv om det?
Jeg kan forstå på dig, at du har oplevet at blive mobbet på alle dine tidligere skoler. Hvordan har du det mon på den skole, du går på nu?
Du skriver, at det måske er den mobning, du har oplevet, der har startet din følelse af at hade dig selv. Jeg bliver faktisk lettet, når jeg hører dig sige det højt. Jeg tror, du har ret i, at drillerier og ubehagelige oplever fx i skolen, kan være med til, at man begynder at tænke dårligt om sig selv. Derfor synes jeg også, at det er flot, at du ser den sammenhæng.
Det er også vigtigt for mig at sige til dig, at det ikke er din skyld, at du har oplevet mobning. Jeg plejer at fortælle børn og unge, der oplever drillerier og det at føle sig uden for, at det er vigtigt at få hjælp fra voksne. Det kan være rigtig svært problemerne selv, og det skal man heller ikke. Jeg ved ikke, hvilke oplevelser du har haft på dine tidligere skoler med at få hjælp til at løse mobningen?
Du skriver, at du er begyndt at tro på, hvad de sagde på dine tidligere skoler. Jeg tænker på, hvad de mon har sagt til dig? Jeg tænker også på, om du har snakket med andre end mig om, hvad der er sket, og hvad du har oplevet? Ved din far, at du har haft det svært?
Jeg ved ikke, hvordan det går på din nye skole, men selvom det måske går bedre, tror jeg, det er vigtigt, at du snakker med noget om, hvad du har oplevet tidligere. Dårlige oplevelser, hvor man fx har følt sig utryg eller uønsket, kan sætte sig i kroppen. Så skal man have hjælp til at snakke om det, før man kan lægge det bag sig. Forstår du, hvad jeg mener?
Derfor tænker jeg også på, hvem du har tæt på dig, som du stoler på, og som du tror, vil lytte til dig? Kan du komme i tanke om nogen? Det kan være din far eller søster, måske en lærer eller en anden voksen i nærheden af dig. Måske har du allerede talt med os på BørneTelefonen eller Chatten? Ellers har du måske lyst til at ringe ind til os. Vi vil rigtig gerne snakke mere med dig, så du kan få nogle bedre, trygge dage, hvor du ikke går rundt og er trist og ked af det.
De bedste hilsner
BørneBrevkassen
