Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tanker og Mobning.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Jeg kan godt forstå, du føler det meget ubehageligt at blive mobbet på nettet. Det er jo svært at forsvare sig, for nogen gange er mobberen ukendt eller udgiver sig for en anden. Og det kan jo foregå hele døgnet.

Du skriver også, at du ingen venner har i virkeligheden og det tænker jeg må gøre det endnu sværere for dig. Derfor er det super godt, at du ikke bare finder dig i det, men skriver for at få nogle forslag til, hvad du kan gøre.

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du bruger megen tid på internettet. Jeg kan ikke helt gennemskue om du kender nogle af vennerne in real life eller om det udelukkende er onlinevenner du har... For det tænker jeg gør en forskel i forhold til, hvilke muligheder, du har.

Hvis dem, der har mobbet dig på Facebook er nogle, som du også kender fra din hverdag, så tænker jeg at du skal prøve at få nogle voksne til at hjlpe dig med at få det løst på en mere direkte måde...
Man kan i mange tilfælde godt ændre på dårlig netkultur mv. i en klasse og hvis det kunne lykkes for jer, så kunne det også være, at du fik lyst og tid til at være sammen med nogle fra klassen eller gå til en eller anden fritidsaktivitet?

Det er efterhånden blevet et problem for mange børn og unge, og på en del skoler tager man problemet op i klassen uden at man fokuserer på enkeltpersoner!

Du kunne måske spørge din lærer, om I også kunne tage emnet "digital mobning" op i klassen? Børns Vilkår har en skoletjeneste, der holder oplæg om det emne rundt omkring i hele landet, måske kunne I få en af vores oplægsholdere ud..?

Jeg tror også, det måske kunne være en god ide at indvie dine forældre i, hvad der foregår af mobning. Måske har du allerede fortalt dem det? Men hvis ikke dine forældre ved, at du ikke har det rigtig godt for tiden, og at du har oplevet dårlige ting på nettet, så vil jeg foreslå dig, at du gør det...

Det kan være, at de kan hjælpe dig med at sortere i, hvem du chatter med og hvilke sites det foregår på? Og under alle omstændigheder så tænker jeg at de har bedre mulighed for at støtte dig, hvis de ved, du har det svært...

Jeg ved godt, at det sjældent er en perfekt løsning bare at undlade at bruge tid på nettet, fordi det så ofte bare betyder at man bliver isoleret. Men tit, så kan det være nødvendigt at blokkere for folk, som mobber eller på anden måde generer en på nettet, især, hvis det ikke er nogen man kender uden for cyberspace...

M.h.t hende, som du føler dig halvt forelsket i: har I chattet meget, har I udvekslet billeder o.s.v.? Så kunne det måske være på tide at foreslå at mødes, så I kunne finde ud af, om I skulle være venner eller andet?

Du fortæller også i dit brev, at du har haft lyst til at skære i dig selv, fordi du fik tilsendt et billede af en af dine venner, som havde skåret i sig selv. Jeg tænker, at hvis du går med den slags svære tanker, så kunne det nok også være godt, hvis du kunne fortælle til en voksen, at du har de tanker... Måske har du en voksen tæt på dig, som du føler dig tryg ved? Eller også kunne du prøve at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til chatten og få vendt tankerne lidt med en af de søde rådgivere.

De bedste hilsner, BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat