Kære T,
Tak for dit brev. Jeg synes, det er så godt, at du prøver at skrive til os, selvom det måske er lidt svært med sproget... Jeg er ked af, at høre, at du ikke blev forstået på BørneTelefonen og at der så samtidig er optaget på chatten, det var rigtig uheldigt.
Jeg kan godt forstå, at du synes, du trænger til hjælp. Det lyder i dit brev, som om der er mange store ting, som har været og stadig er, svære i dit liv. Og som 15 årig er det på ingen måde dit ansvar alene at finde og modtage hjælp, der skulle meget gerne være en voksen, som kan støtte dig i det.
Jeg tror, at når du skriver ”omsorgen” så betyder det, at du ikke bor med dine forældre, men enten bor i plejefamilie eller på institution med andre børn og unge, er det rigtig forstået? Hvis det er rigtigt, så tænker jeg, at der må være en voksen eller to, som har brug for at få af vide, at du føler et stort behov for hjælp. For det lyder ikke til, at der lige nu er nogen voksen som hjælper dig...
Du fortæller, at du har forsøgt at fortælle en lærer om den mobning, du har været udsat for, men hvor læreren bare ignorerede det. Det er på ingen måde okay. Den lærer skulle have lyttet til dig og hjulpet dig med at få stoppet mobningen. Det er forkert at blive efterladt med sådan en følelse, når man beder et andet menneske om hjælp. Til trods for at du har haft den oplevelse, kunne du så have lyst til at forsøge at tale med en anden voksen, hvad enten det er din kontaktvoksen, der hvor du bor eller en anden lærer i skolen, som du føler tillid til? For der er ikke nogen, som skal gå rundt og føle på den måde, du gør.. Hverken i forhold til at blive mobbet eller til at føle sig uden venner.
Du skriver, at du ikke ved, hvordan de skal håndtere det, men det behøver du heller ikke have et svar på – det er det, der er de voksnes ansvar. De skal tale med dig og bruge deres voksen fornuft til at vurdere, hvad der kunne være den rigtige hjælp for dig. Måske kunne det være at tale med en psykolog? Hvor du kunne få mulighed for at få talt de ting igennem, som går og gør dig forvirret eller ked af det... Måske vil du gerne have, at de starter med at se på, hvordan det er at være dig i skolen – hvordan kan man arrangere det, så du også føler glæde ved at gå i skole? Måske vil du have stor glæde af at starte til en sport eller en anden fritidsinteresse, hvor du har mulighed for at møde nogle andre unge og måske skabe venskaber der igennem? Der kan være mange forskellige muligheder for hjælp, det vigtige er at finde den der passer til dig!
Måske kunne det være en mulighed at vise dit brev og mit svar til en voksen – enten der hvor du bor eller i din skole – og på den måde vise dem, hvordan du har det. Det kan nogle gange være en god måde at få startet en samtale på.
Hvis du bor i plejefamilie eller på institution, så har du det, der hedder en sagsbehandler, som er den person, der skal sørge for at hjælpe dig bedst muligt. Kender du din sagsbehandler? For det kunne måske også være en idé at henvende dig til hende eller ham og fortælle, hvordan du har det. Hvis du bor i plejefamilie, så er der en person, som skal komme på besøg hos jer et par gange om året og være sikker på, at både du og dine plejeforældre trives i samarbejdet.. Ved du hvem, det er?
Jeg håber, at jeg har forstået dig rigtigt, og at du dermed kan bruge mit svar til at komme videre med at få den rigtige hjælp. Hvis jeg nu har misforstået dig, så tror jeg, at det bedste for dig vil være, at gå på BørneChatten og måske skulle have lidt tålmodighed for at den bliver grøn, for der er det lidt nemmere at forklare de ord, vi måske ikke helt forstår i telefonen.
De bedste hilsner
BørneBrevkassen
