Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skoleskift og skolegang

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ”a”

Tak fordi du har skrevet til vores brevkasse. Når jeg læser dit brev, bliver jeg rigtig ked af det på dine vegne - for jeg kan forstå, at du har forsøgt at fortælle både dine lærere og dine forældre, hvordan du har det med at gå i skole. 

Du skriver, at du er blevet drillet i 4 år. Det er meget lang tid, så jeg håber, jeg måske kan give dig nogle nye ideer til, hvordan du kan få den hjælp, som du fortjener. Måske er der andre muligheder end skoleskifte – eller måske er et skoleskifte helt rigtigt i dit tilfælde.

Du skriver i dit brev, at du ”bliver drillet med, at du er tyk”. Du spørger, om du mon er for tyk? Jeg kan kun give dig ret i, at du bestemt ikke er tyk. Men ligegyldig om man er tyk eller tynd, så giver det ikke andre ret til at drille en!Når man har det som dig, hvor du ”sidste år blev drillet, slået og sparket hver dag”, kan man let komme til at føle, at der er noget galt med en. Det er der ingen, der kan holde til i længden, så derfor forstår jeg godt, at du kommer til at tænke på skoleskifte.

Men først har jeg brug for at fortælle dig, at mobning aldrig skyldes, at der er noget galt med den, der bliver udsat for mobning. Det håber jeg, du ved. Mobning er derimod et tegn på, at der er noget galt med fællesskabet. Det betyder med andre ord, at – hvis du nu flyttede skole – så ville mobningen formentlig stadig eksistere på din gamle skole. Nu ville det "bare" gå ud over en anden. Det dårlige fællesskab gør altså, at man hellere vil være den, der mobber end være den, der bliver mobbet. Sådan et usundt fællesskab kræver voksenhjælp.   

Når der er et dårligt fællesskab, er det nemlig de voksnes ansvar at få det ændret til et godt og sundt fællesskab, hvor alle elever er trygge og trives. Der er ikke nogen, der konstant er udsat for drillerier og mobning. Det er altså ikke dit ansvar at få det løst, men derimod skolens ansvar. Det er lærerne og i sidste ende skoleinspektøren, der skal sørge for, at skolens elever trives og har det godt. Men det kræver, at de ved, hvordan du har det.

Når jeg læser dit brev, kan jeg forstå, at du ikke føler, at lærerne (og dine forældre) har gjort noget for at hjælpe dig, hvilket undrer mig rigtig meget – for jeg er slet ikke i tvivl om, at du har brug for deres hjælp. Derfor kunne det måske være en ide, hvis du viste dem dit brev og mit svar? Lærerne burde vide, at der er deres ansvar. Faktisk er det noget, der står i loven. Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere om dine rettigheder på vores hjemmeside.

Jeg kan høre, at det fylder så meget hos dig, at du tænker på at flytte skole. Det er en stor beslutning at flytte skole - det kan både være det eneste rigtige - eller måske findes der andre løsninger. Derfor vil jeg gerne give dig nogle andre perspektiver, som du måske kan tænke lidt videre over... 

I nogle tilfælde kan det være det bedste, hvis man får lov til at starte på en ”frisk” i en ny klasse. Jeg kan ikke sige, om det vil være det bedste for dig – det er noget, som du skal finde ud af i samarbejde med dine forældre og lærere. Jeg ved, at man på mange skoler kan arrangere, at man får en ”ekstra” samtale, hvor din lærer og forældre er med. Her kunne I måske sammen diskutere, hvad I kan gøre, så du får det bedre? Fx kunne din klasse have et forløb, hvor I i klassen arbejdede med at få et godt sammenhold? Det kræver arbejde at få ændret et dårligt fællesskab, men det er ikke umuligt, hvis der bliver brugt tid og kræfter på det - for i sidste ende er det jo bedst, at mobningen bliver stoppet nu (også selvom du kan "være ligeglad", hvis du nu ikke gik i klassen mere).. 

Jeg ved fra andre, at et skoleskifte kan virke godt og være det helt rigtige for enkelte personer, men jeg ved også fra andre unge, at det er kan være hårdt. Du har jo allerede oplevet helt uacceptable drillerier. Sagt med andre ord, kan det altså være rarest, hvis du oplevede, at problemerne blev løst i den klasse du går i. Altså at mobningen stoppede. Så er det meget lettere at lægge bag sig og komme videre i livet. 

Samtidig kan jeg også forstå, at dine bedste veninder som går i den anden skole, betyder rigtig meget for dig og støtter dig. Så det måske vil hjælpe dig, hvis du kom i deres klasse på deres skole. Er det mon muligt at komme i deres klasse, hvis det bliver til et skoleskift? Jeg ved ikke, om du har spurgt dine forældre om, hvorfor de ikke synes, du skal skifte skole, når du har fortalt dem om spark og slag på den skole du går i nu? Har de mon sagt noget om det? 

Afslutningsvis håber jeg, at du har mod på at vise dine forældre dit brev herinde, så de kan forstå, hvordan du rent faktisk har det. Du har brug for deres støtte - både i forhold til at få den hjælp, som din skole skal give dig, men også til at støtte dig i evt. at skifte skole.

De bedste tanker fra BørneTelefonen

P.s. Hvor er det skønt at høre, at du har så to dejlige veninder. Jeg håber, at I altid - ligemeget om I går på samme skole eller ej - fortsætter med at have sådan et stærkt trekløver.

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat