Brev

Skolen / fri tid/ mit liv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13
Tak for dit brev! 

Du skriver ikke helt præcist, hvad det er du gerne vil have hjælp til, men jeg tænker at du måske har brug for hjælp til at få de voksne omkring dig til at hjælpe dig.
Det er jo slet ikke ok at du bliver mobbet i skolen, og det tænker jeg at du kan prøve at snakke med din lærer om. Du kan evt. sige til din mor, at du gerne vil have hendes hjælp til at snakke med din lærer om det. Din lærer skal være med til at sørge for, at du har det godt i skolen.
Det lyder dejligt for dig at du har en sød kæreste, men samtidigt tænker jeg at det måske også er meget tidligt at du begynder at bo hos ham? Hvad mon din mor siger til det? Hvis det er ok for hende, og din kærestes forældre tager sig godt af dig, kan det selvfølgelig være ok. Du skriver ikke hvor gammel din kæreste er, men jeg går ud fra at han også bor hjemme hos sine forældre?
 
Jeg forstår godt at du kan savne dengang du var 8 år, og I var en stor familie. Nu er det anderledes når din far er i fængsel, og din mor og far ikke har det godt sammen længere. Det kan du nok ikke gøre så meget ved desværre. 
Jeg kan også foreslå dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver. Så kan du fortælle lidt mere om dig selv og dit liv.
Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat