Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

skole og hjemmmet! ikke godt

kære bb. lad mig prøve at gøre det kort… jeg er en pige på 12 år… jeg er meget moden af min alder og kom meget tidligt i udvikling og er blevet mobbet siden 3. klasse…skal nu i 6. jeg begyndte at få hår de forskællige steder

i 3. klasse og havde ikke så mange venner…så fik vi ny pige i klassen som jeg blev bedste venner med og troede jeg kunne stole 100 procent på…men det kunne jeg ikke.. hun havde bagtalt mig alt den tid vi var bedste venner som var 3. klasse og så skulle vi til og i 4. vi blev uvenner og jeg havde ingen venner fordi hun var en rigtig dum og dullet pige… men det tænkte jeg jo ikke over på det tidspunkt fordi hun brugte mig og jeg følte hun var alt jeg havde. og ingen kunne jo ikke l hende…hun var grov i munden og var meget! dullet…jeg havde ingen venner og følte mig alene..

jeg fik så min mens. og havde det vildt svært for jeg kunne ikke snakke med nogen om det! jeg følte mig igen alene og når folk spurgte mig hvorfor jeg ikke var med til svømning blev jeg tavs for hvad skulle jeg sige? de ville jo bare grine…nå slut med det.

en lige siden 3. klasse er jeg blevet mobbet grovt af en dreng der hedder *******.jeg er meget høj..er 1.70 og tynd(siger min mor) men han mobber mig rigtigt meget med hvor høj jeg er og fik så alle andre med på den..altså sådan at de også begyndte at drille med det-… så bliver jeg også mobbet med at bliver kaldt … luder,so,kælling,klamme, tyk,stor og mere…

tog det ikke til mig i starten alt det de sagde men det begyndte jeg….jeg var altid ked af det og fik kastet breve på mit bord hvor der stod de ord… det gik ud over min undervisning fordi jeg ikke kunne koncentræer mig….og jeg føler mig nu bagud i skolen….jeg bliver statig grovt mobbet og det jeg føler nu er : ensomhed,venneløs,INGEN SELVTILLID!!!!!!!,magtesløs,ingen vil ha mig,tyk og meget mere…

jeg sidder og græder og er bare træt af mit liv lige nu…jeg bliver så grovt mobbet at jeg har cuttet men holder en pause med det nu hvor det er sommerferie og jeg kan tømme tankerne….jeg så så tilgengæld slet ikke det bedste forhold til min mor og far og da slet ikke min far….vi skændes ALTID! der er ikke EN DAG HVOR VI IKKE SKÆNDES…

.det er en lang historie men jeg har snakket med dem flere gage om at flytte skole ford jeg har det så svært og indspektøren har været indvoldveret flere gange med det der mobning men det stopper bare ikke!

nu løber jeg så HVER dag for at tabe mig og blive pænere… jeg løber med musik i ørene og er bare i mine egne bedste tanker og tømmer hovedet! det er jo dejligt men ikke tanken om at skulle op i skole igen…for det er ikke rart….

jeg har b.l.a skrevet et brev til min mor om mine selvmords tanker og hun fik lidt tåre i øjnende….men hvorfor skulle jeg vælge at tro de elsker mig når de never og aldrig fortæller mig det?!!!

seriøst vil i ikke nok svare er vildt ensom ,sur og frustreret..hilsen den triste pige…undskyld hvis der er stavefejl…

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år
Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver til os. For den mobning, som du fortæller, du oplever i skolen, er slet ikke okay.
Jeg får lyst til at rose dig, for når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du faktisk allerede har forsøgt at få hjælp til at få det bedre.
Normalt kan man i vores svar i BørneBrevkassen læse, at det er vigtigt at tale med en voksen, når der er noget, der er svært. Det i sig selv kan være rigtig svært, og derfor er det også rigtig, rigtig svært, hvis man så, når man henvender sig til voksne, ikke bliver mødt med den hjælp, som man har brug for.
Skoletiden er vigtig. Både fordi børn og unge bruger relativt meget tid i skolen, men også fordi det er en vigtig tid i livet, hvor børn og unge har brug for venner og veninder at læne sig op ad og socialisere sig med. Derfor er det også helt naturligt, at du bliver ked af det og føler dig ensom, når du oplever at blive mobbet, og når du savner nogle at være sammen med i skolen.
Du fortæller, at skoleinspektøren flere gange har været inde over din situation og talt med dig og dine forældre om at flytte skole, men at der intet er sket. Det er ikke i orden. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at den mobning du oplever i skolen – endda gennem flere år – SKAL stoppes. Faktisk er det sådan, at alle skoler skal have en antimobbestrategi. Og lærerne har pligt til at hjælpe dig med at stoppe mobningen, men det kræver selvfølgelig, at lærerne ved, hvad der sker. Mon du kan komme i tanke om lærer, som du kunne sætte dig ned sammen med og fortælle om den mobning, du oplever, ligesom du har fortalt os i dette brev?
Det er fint, at du er begyndt at løbe, for det lyder som om, at du i dit løb får et positivt frirum, at du nyder det. Det er godt. Det er også rigtig fint at læse, at du ikke i sommerferien har cuttet, men i stedet har kunnet få tømt tankerne og har fundet ro i tiden, hvor du har været væk fra skolen.
I det hele taget tænker jeg, at det lyder til, at du virkelig prøver at hjælpe dig selv til at få det bedre. Det er så flot. Men jeg tænker også, at du ikke skal gøre det helt selv. Jeg tænker, at du har brug for, at der er nogle voksne, som hjælper dig med at få det godt igen. Det er sådan, at det er de voksne, som er omkring dig, der har ansvar for at hjælpe dig, når der er noget, der er svært.
Du skriver, at du har skrevet et brev til din mor omkring dine selvmordstanker, og at hun blev rørt, men at hun ikke har reageret yderligere. Du skriver også, at du skændes meget med din far. Jeg kan godt læse, at det ikke er det bedste forhold, du har til dine forældre lige nu. Alligevel tænker jeg, at det måske er et forsøg værd, at du får talt med dem begge to igen – måske viser dem dette brev? Måske kan du sammen med dine forældre tale med en lærer, som du stoler på?
Det kan også være, at du har mere lyst til at tale med din mormor, din faster, eller en helt anden voksen, som du har tillid til. Det vigtigste er, at du ikke går alene med dine problemer. Du har ret til at blive lyttet til.
En anden mulighed kunne også være, at du får kontakt til skolepsykologen på din skole, han eller hun har nemlig også pligt til at hjælpe dig.
Du er også altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på tlf.nr. 116 111, eller skrive til os på BørneChatten. Så kan du måske sammen med rådgiveren finde frem til, hvem du bedst kan snakke med.

Bedste hilsner til dig fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat