Skole
Hej
Jeg skriver angående et skoleproblem.
Jeg færdes ikke godt i skolen.
Det hele startede med, at jeg på en eller anden besynderlig måde blev “udelukket” fra fællesskabet, hvilket højst sandsynligt skyldes, at jeg selv trak mig fra, fordi det bare blev for meget.
Som person er jeg på ingen måde social anlagt, sommetider har jeg også angst, og jeg er utrolig genert. Disse egenskaber har måske medført nogle sociale begrænsninger.
Nu er jeg nået til det punkt,hvor jeg kun har en enkelt veninde, som jeg også er meget tæt med.
Ellers er jeg helt alene, og nu er folk begyndt at hade mig og gøre grin med mig. De respekterer mig ikke, og alle ser skævt på mig.
Jeg kan bare føle det, når der er nogen, der hader mig. Det startede med nogle enkelte personer, hvorefter det udviklede sig til hele årgangen på min skole. Folk taler bag min ryg og siger ting om mig.
Det hele er min skyld.
De hader mig for den, jeg er – og jeg hader også mig selv.
Der er så meget bedrøvelse i mit hjerte. Jeg er ikke accepteret, ikke anerkendt.
Jeg tror ikke, at jeg kan overleve dette. Hver dag er en kamp.
Jeg har op til flere gange pjækket fra skolen og taget hjem, fordi jeg har haft det så dårligt.
Nogle gange er det direkte svært at skulle holde tårerne tilbage, så jeg går på toilettet for at græde ud.
Det er så hårdt at færdes et sted, hvor jeg er hadet af alt og alle. Jeg har mistet lysten til at komme i skole.
Jeg ønsker mere end alt andet at ændre mig, for jeg indrømmer, at jeg har begået nogle fejltagelser, som jeg fortryder. Jeg har været ond mod folk og diskuteret med dem.
Jeg har et lavt selvværd, generelt, så jeg er ligeledes meget akavet og mærkelig. Måske det er derfor, at de hader mig?
Jeg overvejer selvmord, og jeg har op til flere gange skåret i mig selv i håb om, at det ville formindske smerten.
Jeg kan simpelthen ikke klare det her mere.
Jeg kan ikke snakke med lærerne om det, for de ville ikke kunne forstå mig.
Der er ingen, der kan se situationen fra mit perspektiv.
Det er for “tyndt” at skulle sige, at alle hader mig, for jeg har ingen beviser, og at jeg er udelukket fra klassens fællesskab er min egen skyld.
Det hele er min skyld.
Jeg håber, at I kan hjælpe mig, for jeg går snart ned.
Jeg kan ikke overkomme al det had, jeg bliver udsat for. Jeg er hadet af personer, jeg ikke en eneste gang har snakket med. Jeg forstår intet af alt det, der foregår her. I sidste ende tænker jeg, at det ikke er dem, der er problemet – det er mig.
De hader mig pga. min personlighed og alle de ting, jeg har gjort. Jeg har både været “kikset”, akavet, mærkelig, dum, idiotisk, bestemmende (især i gruppearbejde) og ond. Men hvordan kan jeg redde det?
Hvad skal jeg gøre for at ændre mig?
Mere end noget andet bestræber jeg mig for en ændring i min personlighed. Jeg aner bare ikke, hvordan jeg skal gribe situationen an, og hvorledes det er muligt at blive anderledes. Jeg er villig til at forandre mig, selv hvis det er ensbetydende med, at jeg skal gennemgå behandlinger såsom hypnotisering, piller og så videre. Bare det hjælper.
Hvad skal jeg gøre?
Jeg er nærmest fortabt..
Med venlig hilsen -mig
