Brev

Skal jeg tage det som mobning?

Hej.. 🙂

I skolen er der nogle der driller mig, og en af mine venner. Når vi sidder og spiller minecraft på min iPad, kommer de hen og driller os. De siger hvis vi nu laver en fejl på minecraft, ej hvor er i dårlige og alt muligt. Og så griner de.. bagefter siger de: ej i er bare så gode og du er meget bedre end mig, så vi ved de ikke mener de. Faktisk er min bedsteven involveret, og det gør mig bare mere ked af det.

Faktisk var det noget andet jeg ville sige.. Her i vinteren var jeg ude fra klassen sammen med en ven, og lige pludselig går han ud. Så står jeg alene sammen med 6 drenge fra min klasse, da jeg går ud går de så efter mig. Jeg går hurtigere og hurtigere og til sidst løber. Til sidst stod jeg uden for sneboldsbanen, så jeg vidste de ikke kunne skyde på mig med sne. Til sidst står de så rundt om mig, og kaster snebolde efter hinanden.

Jeg går med til sneboldskampen da jeg tror jeg vil kunne lege lidt med dem, og få nogle venner. Lige pludselig kaster alle kun på mig, og rammer mig i ansigtet. De griner hver gangde rammer, og råber: åhhh godt ramt. Til sidst når jeg kigger rundt, bliver jeg svimmel og føler jeg skal besvime. Imens jeg står der kaster en af drengene en snebold på mig, og jeg bliver sur. Jeg går hen og forsøger at ramme ham i ansigtet, nu hvor han havde ramt mig. Jeg rammer ham ikke, og alle begynder så at grine. Så er der så en der siger: HEY pas på bag dig, og jeg kigger selfølgelig da der så er en bag mig der kaster en snebold i ansigtet på mig. Til sidst er jeg ved at koge over, og går direkte ind for at jeg ikke begynde at slå på de andre.

Så da jeg er indenfor til undervisningen, lægger jeg mit hoved i mine hænder og forsøger at lade være med at græde. Så er der nogle andre der heller ikke har haft det fedeste frikvarter, at sige de har haft et dårligt frikvarter til læren. Så er der en af drengene der siger det der er sket med mig, og så knækker jeg. Jeg n simpelthen at græde for første gang i skolen.

Så siger en fra min klasse at: I. (mig) holder til lidt af hvert, imens jeg græder helt lydløst. Læren kigger så på mig, og siger mit navn. Jeg kigger op med løbene mascara, og lægger mit hoved ned i mine hænder igen. De andre fniser lidt, og læren går hen til mig. Hun trækker mig ud på gangen, og prøver at snakke med mig men jeg vil helst ikke sige noget. Så går ham der sagde jeg kunne klare lidt af hvert på toilet. Bagefter går han ud på gangen og vil trøste mig, men jeg vil bare have han går.

Efter skole skulle jeg så tage en bus en time senere, så jeg låste døren og satte mig i klassen. Så banker det på døren, og jeg tror det er min lærer. Jeg åbner selfølgelig og så går en af dem der mobbede mig ind, jeg siger han skal gå men han siger han vil sige noget. Han siger så undskyld, men hellere ikke nu har jeg stadigvæk ikke tilgivet ham. Håber i kan hjælpe.

Fra I.

Pige, 11 år

Svar fra

Børnetelefonen

Hej I.

Tak for dit brev, som er meget flot skrevet. Du er virkelig dygtig til at få detaljer med, som gør dine oplevelser meget levende.

Den første episode, du beskriver, kan jeg godt forstå gør dig lidt forvirret. Jeg gætter på, at dine klassekammerater måske keder sig lidt i frikvarteret, og derfor synes der er sjovt at drille jer og grine af jer, men samtidig ved de nok godt, at det ikke er i orden, hvilket måske får dem til at fortryde og trække deres bemærkninger tilbage igen... Tror du, det kan have noget med det at gøre?

Du sidder måske tilbage med tanken: mener de det, eller gør de ikke, og hvad skal det til for? Det, at din bedste ven deltager i drilleriet, forstår jeg godt gør dig ked af det. Måske du skulle fortælle ham/hende, hvordan du oplever det, så vil din ven måske næste gang hjælpe dig lidt mere. Tror du, at du ville kunne fortælle din ven, at det gør dig ked af det? Og hvad tror du, han/hun vil sige så?

Episoden fra i vinters beskriver, hvordan du føler en gruppe drenge klart er gået over din grænse. Det at være mange mod en, er i sig selv uretfærdigt. Det er tydeligt, at du er en meget sej pige, som virkelig har forsøgt at være med på drengenes præmisser. Men at du tilsidst ikke kan tage mere, kan jeg så sandelig godt forstå. Samtidig fornemmer jeg også, at drengene har fortrudt, da en af dem jo bagefter forsøger at sige undskyld. En anden forsøger at trøste dig på gangen, og det kunne jo tyde på, at de godt ved, at de gik for langt, og at de måske gerne vil være være gode venner igen. Er det også sådan, du oplever det?

Du spørger både, om det kan opfattes som mobning, og hvordan du tilgiver drengene og kommer videre. At episoden ikke for længst er glemt fra din side, skyldes måske, at det har været lidt hårdt for dig at vise, at du var ked af det for de andre i klassen, når du plejer at være hende, der kan holde til lidt af hvert..? Hvis den tanke er rigtig, tror jeg bare, du skal være glad for, at dine klassekammerater nu er blevet klar over, at der faktisk også er grænser for, hvad du vil finde dig i, og hvad du kan holde til.

Hvis du fornemmer, at drengene har lært noget af episoden, tænker jeg at det er tid til at lægge den bag sig. Tænk fremad, og giv drengene en chance for at vise, at de kan være gode kammerater. Skulle noget lignende ske en anden gang, skal du ikke være bange for at sige fra, og tage fat i din lærer, så vedkommende kan gøre noget ved det i klassen. Det er nemlig lærernes ansvar, at drillerier som dem, du har oplevet, ikke går hen og bliver til mobning. For hvis det bliver noget, der sker igen og igen, så er der brug for de voksnes hjælp til at få det stoppet.

Venlig hilsen BørneBrevkassen

Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Brev
Din mening
Du er helt anonym, når du svarer.
Kunne du bruge svaret?*
- Ja
- Nej
Hvorfor læste du brevet?*
- Det er mig, der har indsendt brevet
- Jeg havde brug for hjælp til noget lignende
- Jeg læste bare med
- Ved ikke
- Andet
Skriv gerne mere om, hvorfor du læste brevet.
Kunne du bruge BørneTelefonens svar til noget i dit eget liv?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Står du selv i en situation, der minder om den i brevet?*
- Ja, min situation minder meget om den i brevet
- Ja, min situation minder lidt om den i brevet
- Nej, min situation minder ikke om den i brevet
- Ved ikke
Synes du, det var et godt svar?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Køn
- Pige
- Dreng
- Andet
- Jeg vil ikke svare
Alder
Har du gode råd til, hvordan brevkassen kan blive bedre?
Email
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

rygter

Hjælp!

Flere breve om Mobning og drillerier

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Læs mere her

Guide

Trin-for-trin hjælp

Bliver du mobbet?
- Ja
- Nej
- I tvivl
Har du fortalt det til en voksen?
- Ja
- Nej
Føler du, at du nu bliver hjulpet?
- Ja
- Nej

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!