Selvværd

Kære pige på 14 år

Det er helt tydeligt, at du har kæmpet og stadig kæmper for at have det godt. Du har hørt mange grimme ting i mange år nu, du har talt med flere voksne om det, du har gjort så mange ting for at fortælle, at det her er ikke ok. Det er dælme hårdt og kræver stor styrke og sejhed for ikke at knække på det. Du har været stærk længe! Du har prøvet meget for at få det bedre i skolen og i venskaber.

Nu er det da på tide, at de voksne i skolen får gjort en ordenligt indsats i jeres klasse - de andre piger tør ikke engang at tage en bolle, måske fordi de er bange for, at det bliver dem det går ud over....Mobning skaber utryghed, usikkerhed, dårlig stemning og påvirker selvværdet hos jer alle - både dem der siger og gør tingene er usikre på sig selv og ikke godt for nogen! Du ved selv, hvad det betyder for dig, for det er så klart beskrevet i dit brev. Jeg vil ønske, at dine lærere kan læse dit brev (og måske mit svar) og forstå hvor afhængige, at klassen er af deres hjælp. I er alt for viklet ind i de ting, der er foregået gennem jeres skoletid, der skal hjælp til klassen for at bringe det bedste frem i jer. Tryghed, tillid og trivsel skal genskabes i klassen, og det står jo i loven, at skolen skal have en antimobbestrategi - lige præcis for at eleverne trives - så lærer man også det faglige bedst!  

Du skriver, at det hjalp sidste gang, at du talte med din lærer, dine forældre og din AKT-lærer om det. Jeg tror, at det vil være hjælpsomt, hvis du igen fortæller dine forældre, at det ikke er blevet bedre i skolen, og selvom du er stærk og kæmper så er du nået til et punkt, hvor du snart ikke kan kæmpe mere. Mon du ville have lyst til det? 

Jeg kan godt følge dig, at du ligesom har en indre stemme, som fortæller dig alle de dårlige ting som de andre har sagt til dig. Det er meget forståeligt, når man i en lang periode har fået en masse dårlige ting at vide. Det bliver til tanker som støtter de negative ting, ord og historier - og de tager hårdt på selvværdet og troen på, at man er god nok. Man kan 'arbejde' med at ændre de måder man tænker om sig selv, og bruge de positive ting, ord og historier man ved og hører. Måske er det noget du har prøvet, da du talte med dine forældre, lærer, AKT lærer og sundhedsplejerske? Ellers vil det være en idé at få hjælp til det. Samtidig skal der jo også gøres noget ved trivslen i klassen (som jeg skrev i starten) - de to ting, tror jeg, hænger sammen. 

De positive ting, ord og oplevelser er der heldigvis også, som jeg forstår det. Det er de oplevelser, ord og mennesker, du har valgt at være sammen med og som måske også kan støtte dig i at ændre den indre negative stemme til mere positivt syn på dig. Det kan være fra håndbold, at du har aftaler en gang imellem med dine veninder, at du har en bedste veninde, at du har et job, hvor du passer børn, at der er nogle af drengene, som er rare at være sammen med, at du har forældre, som du kan tale med, at du tør tale med din sundhedsplejerske, din AKT-lærer og din skolelærer, og det er alle sammen rigtig mange gode ting, som du er og som du kan. Måske du kunne skrive de ting ned, som du er god til, synes er dejligt ved dig og se/huske på dem, hvis den negative stemme dukker op igen?

Når veninderne pludselig aflyser aftaler I har, så kan jeg godt følge dig, at du bliver skuffet og ked af det. Det viser også mig, at du sætter pris på veninder og at man holder sine aftaler. Mon du har fortalt dine veninder, hvordan det var, at de bare aflyste i sidste øjeblik og du ikke kunne være med? Jeg er sikker på, at de vil føle på samme måde, hvis du aflyste dem på den måde...måske tænker de ikke over, hvordan det føles? Derfor kan det være godt, at de ved at det er så hårdt, når de aflyser.

Måske vil det være en ide, at lave en liste over alle de ting, som du kan lave, hvis dine veninder ikke holder jeres aftaler... Det kunne f.eks. være at ringe til nogle andre veninder, måske nogle fra håndbold, bage en kage, se din yndslingsfilm, sætte din yndlingsmusik på, løbe en tur, tage i en ungdomsklub, se om der er noget godt i fjernsynet, spørge dine mor eller far om I kan lave noget hyggeligt sammen f.eks. tage på cafe, biografen eller noget andet, som du godt kan lide at lave. Måske kan du invitere til en sleep-over, hvor dine forældre også er hjemme til at hjælpe? 

Til slut vil jeg sige, at det lyder til, at du er en rigtig stærk pige, som bliver ved med at kæmpe selvom tingene er svære - nu er det er tid til, at de voksne sammen tager fat og sikre, at du har det godt og klassen har det godt. Både forældre og skolelærere har mulighed for at ringe ind til os og få gratis rådgivning - måske har dine forældre brug for det på ForældreTelefonen 35555557 

Jeg håber alt det bedste for dig.

Mange knus og tanker fra BørneTelefonen