Selvmordstanker, hvad skal jeg gøre?
Brevet er redigeret af hensyn til barnets anonymitet.
Hej Børnetelefonen
Jeg er en pige på 15 år, snart 16. Jeg har haft selvmordstanker, jeg har dem stadigvæk engang i mellem.
Jeg skammer mig over at have selvmordstanker. Jeg er bange for hvordan personen kommer til at regere. Jeg stoler ikke nok på lærerne på skolen. Mine forældre ved ikke det heller ikke. De ved ikke hvad de skal gøre ved mig, om jeg måske skal snakke med en psykolog igen eller gå til lægen. De ved ikke helt hvordan de skal håndtere det. Skolen hjælp mig sidste år, da jeg havde det dårligt med mig selv. Men denne gang hjælper de ikke mig.
Jeg har skiftet skole 2 gange gennem 4 år. Hver gang har jeg mistet mine bedste venner, enten har vi mistet kontakten eller gled vi fra hinanden.
Første gang, jeg skiftede skole var fra udlandet til Danmark. I den danske skole blev jeg mobbet gennem beskeder. Det tog hårdt på mig. Jeg ville ikke være der mere. Jeg havde selvmordstanker. Dengang gik jeg i 4 klasse.
Anden gang, skiftede jeg i starten af 7 klasse, til en ny skole. Jeg blev vel imødekommet. Det første år, var godt. Jeg havde det godt i klassen, og med pigerne fra 6 klasse.
Men i midten og sltningen af 8 klasse, blev det være. Jeg havde ikke lyst til at være i skole. Mine forældre fik fat i en skolepsykolog, som jeg skulle snakke med engang imellem.
Men nu da jeg går i 9 klasse, gik det ned af. Engang imellem cuttede jeg i mig selv. Der er ingen der ved det, men nogle drenge fra min klasse spredte et rygte om at, jeg cuttede i mig selv. Den ene dag tog en af mine veninder at i mig, og spurgte om det passede. Jeg sagde det til vores skolelærer. Hun sagde at, hun ville snakke med dem, men det tror jeg ikke hun har gjort.
Lidt før jul i 2017, havde jeg hjertebanken, hovedpine, rystelse i min krop og jeg har følt mig presset. Det er sådan jeg får det engang i mellem.
I uge 5, skulle vi lave naturfagligt. Det syntes jeg ikke er sjovt. Vi skulle lave noget i Fysik-kemi og biologi og geografi timerne, så vi var begyndt med noget af det før. Men jeg havde det dårligt og var presset, så jeg lavede ikke noget i de timer.
Mine venner har ikke snakket med mig i snart en måned. Jeg har brug for at de støtter mig og er der for mig.
Jeg kan ikke finde ud af at arbejde sammen med drengene fra min klasse.
Engang imellem kan jeg få det svært med alt. Det er svært for andre at, forstå hvordan jeg har det da det sker. Men heldigvis har jeg kun et halvt år tilbage.
Når det sker i skoletiden, har jeg bare lyst til at tage hjem. Men hvis jeg ikke kan det, har jeg lyst til at pjække. Men jeg ved at, hvis jeg gør det, er der konsekvenser, fra både fra skolen og mine forældre.
Hvad skal jeg gøre??