Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmordsbombe tanker og mobning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige  Tusind tak for dit brev, hvor du beskriver forfærdelige ting, som ingen bør udsættes for. Det er godt, at du har skrevet til os, for det du har været udsat for og de måder det påvirker dig på, viser mig, at du har brug for hjælp fra voksne. Det vil jeg meget gerne prøve at give dig nogle forslag til, og hvad du kan gøre for at få den hjælp for du har brug for og fortjener.    Når jeg læser dit brev, så beskriver du ting som er sket for tre år siden og sidste års vinter.  Ting, som har sat sig så dybe spor, at de fylder hos dig og jager dig, det håber jeg er rigtig forstået? Du har været udsat for meget grove ting, både mobning og vold (at sparke er vold). Jeg kan sagtens forstå, at du har du har det dårligt og har skrevet, for at få hjælp til at det kan blive bedre. 

 

Jeg tænker sådan på, om der mon er nogen som du har talt med, nogen som har talt med dig om, hvordan du har det og de tanker som presser sig på hos dig? Mon der er nogen voksne som ved, hvad du har været udsat for og har hjulpet dig - talt med dig? 

Det er i hvert fald vigtigt, at du får talt med nogen, så du kan få den rigtige hjælp til at få mere ro på tankerne og de meget voldsomme ting der er sket? Sommetider kan man komme til at tænke, at man selv er skyld i, at andre har mobbet eller at man er svag fordi man ikke selv kan klare det bagefter. Men det er ikke din skyld og det kræver hjælp, som du ikke skal stå alene med - du skal have hjælp til, at selvmordstanker og lydene i dit hoved forsvinder igen, og der bliver plads til gode tanker igen.
  Du fortæller om drømme du har om, at du mister de folk du har omkring dig, og det fortæller mig, at du har folk omkring dig og hvor er jeg glad for det. Kunne nogle af dem omkring dig også være med til at hjælpe dig? Eller måske være med til at støtte dig i at finde nogle andre der kan? Er det mon nogen i din familie, bedsteforældre, nogen på din skole, en veninde eller venindes mor eller andre som du tænker, at du kan tale med - måske vise dit brev her og mit svar? Hvem mon er den første du tænker på...?  Måske kan du lave en liste med dem, som du tænker vil være en hjælp for dig, og begynde med den første på din liste...Vil det være en idé for dig? Det håber jeg...

Du har været rigtig god til at skrive brevet til mig, så jeg kan forstå hvordan du har det. Det er en stor styrke, at du kan skrive om det. Måske er der en lærer, en sundhedsplejerske, en sød pædagog eller en skole psykolog på din skole, som du kan vise eller aflevere dit brev til? På nogle skoler har skole psykologen og sundhedsplejersken et kontor, hvor man kan gå hen og tale med hende/ham - måske er der en veninde, som kan gå med dig. Ellers skal din lærer eller dine forældre hjælpe dig, så du kan få hjælp til at få det bedre. Det håber jeg, at du har mod på...for det er vigtigt, at du ikke skjuler det for andre omkring dig. For at få hjælp, er du nødt til at fortælle om det, ligesom du har gjort til mig, ellers ved andre ikke, at du har brug for hjælp... 

Jeg håber, at du har fået mod på at tale med nogen, som du har omkring dig. Jeg vil også sige til dig, at du er meget velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111, eller logge på vores chat og skrive med os. Vi vil meget gerne hjælpe dig, og er klar til at tage godt imod dig og måske tale om flere ting med dig? 

Nogen gange kan det være svært at sige noget i telefonen, når man ringer ind til os - det er helt ok. Vi ved godt, at man kan have det sådan - så hjælper vi med at stille nogle spørgsmål. Det kan fx være, at rådgiveren siger: " Er det lidt svært at tale om?", "er det ok, at jeg stiller dig nogle spørgsmål?" eller måske spørger om "er du en pige og hvor gammel er du?". Vi skal nok hjælpe dig, så godt vi kan.   Jeg ønsker dig det bedste og håber, at du får den hjælp som du virkelig fortjener, så andre kan passe på dig og hjælpe dig med at bekæmpe tankerne og de voldsomme ting, som andre har udsat dig for.  Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat