Kære du, Tak for dit brev. Allerførst vil jeg sige, at det er rigtig dejligt at høre, at der er noget i dig som har lyst til livet og al det dejlige, som kan følge med det at være i live. Samtidig beskriver du også nogle alvorlige tanker og dilemmaer, som du oplever at have og stå i. Vi skal altid tage os selv og vores følelser alvorligt, både når noget er svært og når noget er nemt. Og det tænker jeg også, at du gør ved at skrive til os og bede om hjælp. Du tager det alvorligt, og viser at du ikke har lyst til at gå rundt og have det på den måde. Det er en måde at passe på sig selv på. Der kan godt være dage ind imellem, hvor det hele kan virke lidt meningsløst og gråt, men de dage skal helst blive overskygget af dagene med smil, gode oplevelser og en dejlig mavefornemmelse af det at være i livet. Sådan kan man have det i alle aldre, men især i din alder og årene rundt om, sker der rigtig meget med jeres oplevelse af jer selv og hinanden. Det er også det, jeg hører, du beskriver, at du oplever i dine klassekammerater... at det nogle gange handler mere om nogle ydre værdier og materielle ting og mindre om hvilke nogle dejlige personer I er. Er det rigtig forstået? Hvis man så ikke selv finder de værdier interessante, så kan det give en følelse af at være udenfor fællesskabet og få en tanke om, at de andre taler dårligt om én.. Nogle gange er det slet ikke sådan det hænger sammen, men man får ligesom skabt en virkelighed i sit eget hoved, kan du følge mig? Andre gange, så er der noget om snakken- stemningen i klassen er blevet utryg og ubehagelig hvilket let kan føre til at nogle holder andre ude/ taler grimt om dem bag deres ryg. Du fortæller dels om de andre i klassen, som du oplever har forandret sig, men du fortæller også at du oplever kravene til dig fra for eksempel skolen, som større og måske give dig følelsen af ikke helt at kunne følge med? Jeg tænker lidt, om der kan være sket noget i sommerferien eller hjemme i din familie, som kan være med til at give dig et mindre overskud – noget du går og bekymrer dig om og dermed bruger energi på? Eller måske er der kommet en øget mængde krav og lektier i 7.klasse? Du fortæller, at I er rykket op og blevet de store.. er det på den skole du går på I er den ældste klasse eller er I rykket over på en anden afdeling måske? Jeg tænker, bare at der måske i det kan ligge et skift for dig, som har krævet noget af dig, du måske ikke helt var forberedt på? Det kan godt være en god idé at gå lidt på opdagelse i de følelser og tanker man har, når det er noget, som har ændret sig. Måske kan du finde en årsag og forklaring på det, som kan hjælpe dig med at forstå det.. Måske er der ikke lige nogen forklaring på det.. Men årsag eller ej, så tror jeg, det er vigtigt, at du får noget hjælp til at få luftet dine tanker, for jeg tænker, at det er nogle store tanker at gå rundt med alene. Vi kan alle have brug for, at der er en som lytter til os, måske stiller et par spørgsmål, vi kan tænke lidt mere over og som hjælper os med at få det bedre igen. Nogen gange er det tilstrækkeligt med samtaler og andre gange kan det være en god forandring at starte til noget sport eller noget andet, som kan give dig fornyet energi og samtidig give dig en følelse af at blive ladet op og ikke flere krav.. Alt efter hvordan du har det med dine forældre, tænker jeg, at det vil være en god idé enten at tale med dem om, hvordan du har det og at du måske kunne have glæde af at få et tjek på om du fysisk er i form – er der måske nogle vitaminer du mangler.. – og enten via din egen læge eller via akt-læreren på skolen undersøge muligheden for at du kan få et par samtaler med en som er vant til at tale med unge i din alder? Tror du det kunne være noget du kan have lyst til? Måske vil det være rart for dig at tage kontakt til bare én af de andre piger og prøve at lave noget rart sammen? I kunne måske gå i biografen sammen eller noget andet, hvor du måske føler dig mere tryg ved at det bare er en anden og ikke en hel gruppe, du skal forholde dig til? Hvis du lige nu ikke har lyst til at involvere andre i dine tanker, så kan det måske være en god idé for dig at skrive en liste til dig selv over alle de ting og personer, som gør dig glad. Hvor du kan mærke, at du ikke føler de samme krav. Og så gælder det om for dig, at få en masse mere ind i dit liv af det der står på den seddel. Om det så er cykelture med din veninde, hyggeaftener med familien eller fodbad, så prøv at se om det kan lade sig gøre at få mere af det ind i din hverdag? Til allersidst får jeg bare lyst til at sige, at hvis du fortsat oplever at kravene fra skolen bliver for meget, og at de andre bagtaler dig, så tænker jeg, at du skal tale med en af de lærere du har størst tillid til og fortælle ham / hende hvordan du oplever det. For det kan blive et stort pres for dig, hvis du føler sådan i længere tid. Og hvis det er sådan at det er blevet almindeligt at gå og bagtale, så er det vigtigt at skolen lægger en plan for, hvordan stemningen i klassen igen kan komme på ret køl. Jeg håber, at det har givet dig lidt mod på at gå videre med dine tanker. De bedste hilsner fra BørneBrevkassen
