selvmodrstanker

Kære pige på 13 år

Hvor er det godt, at du deler dine tanker med BørneTelefonen. Det lyder som om, at du er i en rigtig svær periode i dit liv, hvor du føler dig alene med dine tanker. Selvskade og tanker om selvmord kan være svære at komme igennem uden hjælp fra andre. Derfor er det et vigtigt skridt, du har taget, da du skrev ind med dine tanker. Det kræver mod og styrke at gøre det. Det er godt gået.

Du skriver i dit brev, at du cutter. Og at du nogle gange tænker på, om det ville være lettest, hvis du ikke var her mere.

Selvmord kan nogle gange føles som den eneste udvej. Men selvmordstanker og selvskade kan også være en måde søge efter hjælp. Er det mon også sådan for dig? Selvom det nogle gange kan føles lettest at komme væk fra det hele ved at begå selvmord, så er det aldrig den rigtige løsning. Det er i stedet rigtig vigtigt, at du får det godt. Og det første skridt mod at få det bedre, er ved at være åben og fortælle en voksen, du stoler på om dine tanker.

Du fortæller, at du bliver mobbet, og at mobningen har fyldt meget af dit liv. Det må være rigtig hårdt for dig lige nu. Det lyder som om, at mobningen er det, der har fået selvmordstankerne frem hos dig.

Jeg ved ikke helt præcis, hvor du bliver mobbet. Mobning kan ske i klassen. Men det kan også være andre steder, fx over nettet. Jeg tænker på, om dine forældre og/eller lærere mon ved, at du bliver mobbet?

Måske har du allerede forsøgt at tale med de voksne flere gange? Noget kunne tyde på det, når du skriver, at du er blevet mobbet gennem hele dit liv. Jeg får  fornemmelsen af, at du faktisk er ret alene om mobningen, At de voksne ikke har set det. Eller ikke har hjulpet dig. Er det mon sådan?

Men du har brug for hjælp. Mobning er tegn på, at en grupper har det dårligt sammen. Og det skal de voksne hjælpe med at ændre. Derfor – er er mon en voksen, du endnu ikke har bedt om hjælp? En vens mor eller far? En moster? En anden lærer på skolen? Selvom man synes, man har fortalt det til de voksne mange gange – så skal man måske alligevel prøve igen. Det håber jeg, at du har mod på.

Jeg ved, at det kan være rigtig svært at fortælle en voksen om mobning og selvmordstanker. Når man bliver mobbet så vokser der nemlig nemt en skam frem i en. Det ved jeg fra andre børn, jeg har talt med.

Men du har ikke noget at skamme dig over. Du er ikke forkert. Det er din klasse – eller den gruppe hvor der er mobning, der er forkert.

Og det er de voksnes ansvar, at du har det godt. Nogle gange ved de voksne bare ikke, at deres børn eller elever har det dårligt. Derfor er det godt, hvis du kan finde mod til at fortælle en voksen om det. Du kan for eksempel vise dem dit brev til BørneTelefonen og mit svar til dig. Nogle gange er det nemlig lettere at skrive sine problemer, end at skulle sige dem højt.

Hvis de voksne stadig ikke lytter, så vil jeg råde dig til at kontakte os igen. Du kan ringe eller chatte til BørneTelefonen på 116 111 . Der kan vi nogle gange bedre komme med præcise forslag til, hvad du kan gøre. Og du kan fortælle os, om vores råd er hjælpsomme, eller om du har brug for nogle andre forslag.

Og hvis du får talt med dine forældre, men de ikke helt ved, hvordan de hjælper dig, så kan de ringe til ForældreTelefonen på 35555557 og få gode råd af en rådgiver.

Jeg ved, at rigtig mange børn og unge der går med de samme tanker som dig, ofte får det bedre. Og det, der hjælper allermest, er at sige sine tanker højt. På den måde kan man få noget hjælp til at se igennem de mørke skyer. Og finde måder at komme hen mod lysere tider.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen