Kære dreng på 13 år
Tak for dit brev, jeg er rigtig glad for at du skriver herind. Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært i din nye skole, når du føler at de andre bagtaler dig. Det kan godt være svært at starte på en ny skole, især i de større klasser, da de andre elever for det meste kender hinanden rigtig godt og det kan som ny elev være svært at finde ud af hvad man skal sige eller lave sammen med sine nye klassekammerater.
Jeg ved jo ikke hvor lang tid siden det er at du startede på skolen, men mon lærerne har gjort noget for at hjælpe dig med at komme ind i fællesskabet i klassen? Hvis man ikke er en del af fællesskabet med de andre elever, kan det nemlig godt føles både ensomt og som om de andre bagtaler. Det er lærernes opgave, at sørge for at hjælpe dig ind i klassen og ind i fællesskabet med de andre elever. Ved din lærer mon godt, at du tror de andre går og bagtaler dig? Ellers synes jeg, at det kunne være en god idé at fortælle det til en af dine lærer, så der kan blive gjort noget ved det. Det er aldrig rart at blive bagtalt, og det er naturligt at du føler, at det er dig der er noget galt med, selvom det ikke er sådan det hænger sammen. Det er ikke i orden at dine klassekammerater bagtaler dig.
Du skriver, at dem i din nye skole allerede er begyndt at lukke dig ude og jeg tænker derfor på, om du mon er sammen med dine klassekammerater i frikvarterene eller om du holder dig lidt for dig selv? Selvom det kan være svært, kan det nemlig være en god idé at gå hen til de andre i frikvarterene og spørge om man må være med til det de laver. Så lærer de andre dig bedre at kende, og det bliver med tiden måske også dem som kommer hen og spørger om du vil være med. Jeg tænker på, hvad det mon er du siger, gør og poster, som du tænker er mærkeligt? Er det kun dig der synes det er mærkeligt eller synes dem i din klasse også det er mærkeligt? Og tror du det er derfor de bagtaler dig?
Du skriver, at du har kæmpet lidt med en slags skygge, som får dig til at gøre de her mærkelige ting. Hvad mon det er for en skygge? Er det en du kan se eller en du kan høre? Det er normalt at have en snak med sig selv inde i hovedet og på en måde tale med sig selv, f.eks. om hvad man skal sige eller gøre i en bestemt situation. Er det mon sådan du tænker på skyggen? Eller er det på en anden måde, hvor du måske føler at skyggen beordrer dig til at gøre nogle bestemte ting, som du ikke helt synes du har kontrol over? Hvis du synes, at skyggen har kontrol over dig og du føler, at du ikke kan styre det, så kan det være en god idé at få hjælp til at få den stoppet. Mon der er nogen der ved noget om at du kæmper med en slags skygge? Jeg tænker på, om det kunne være en god idé at tale med dine forældre om det? Det lyder som om, at de har hjulpet dig med at skifte skole, da du havde det svært i den gamle skole, så måske de også kan hjælpe dig med hvad du skal gøre i denne situation?
Og mon dine forældre ved, at du tidligere har haft tanker om selvmord, og at de er begyndt at komme tilbage? At dine tanker om selvmord er begyndt at komme tilbage, lyder som om, at der har været en periode, hvor de tanker ikke har været der? Hvad mon fik dem til at forsvinde sidste gang de var der? Og hvem hjalp dig med at få dem til at forsvinde? Jeg tænker på, om du kunne gøre noget af det samme som du gjorde sidste gang og måske også kunne få hjælp fra nogle af de samme voksne, som du fik hjælp fra sidst.
Når man har tanker om selvmord, er det rigtig vigtigt at dele dem med en voksen, så man ikke går med tankerne selv og de vokser sig større uden at der er nogen der ved det. Jeg ved ikke om du har talt med dine forældre tidligere om hvordan du har det? Ellers kan det være en anden voksen du kan tale med, måske du har en anden som det er nemmere at tale med? Det kunne for eksempel være, at du har en lærer du er tryg ved eller en anden i din familie f.eks. en onkel eller moster?
Som du nok kan læse, så har jeg mange spørgsmål til dit brev og måske du også har mange spørgsmål til mit svar. Du skriver at det nok ikke bliver sidste gang, at du skriver til BørneTelefonen, og jeg tænker derfor på, om du kunne have mod på at skrive til os på chatten eller til ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111? Man er også anonym på chatten og telefonen, men man har bedre mulighed for at fortælle om sig selv og sit problem og det er nemmere at stille spørgsmål både for rådgiveren og for dig, så du kan få et mere klart svar på det du gerne vil have hjælp til.
Jeg håber at du kan bruge mit svar og du er også velkommen til at skrive herind igen.
Mange Hilsner BørneTelefonen
