Kære pige på 14 år.
Mange tak for dit brev.
Jeg kan godt forstå, at du er ked af at der går et rygte om, at du skul være "underlig", på din årgang. Det lyder rigtig ubehageligt! Det er aldrig rart, når der er rygter man ikke bryder sig om.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfra du ved, at du har fået det rygte. Mere for at finde ud af om det nu er sandt, at der går rygter eller om nogen har sat et rygte igang om rygtet. Det blev vist lidt indviklet, det jeg skrev. Men, det jeg mener er, at nogen gange kan nogle få påstå et eller andet om en person, men det er jo ikke sikkert, at der er mange, der tror på rygtet eller bakker op om rygtet?
Min pointe er, at det måske kun er nogle få, som taler om underlig rygtet...eller få, der egentlig ved, hvorfor de snakker om de - hvis de altså selv ved det?
Det kan være rigtig træls med rygter. Somme tider er de usande - det er rygter som regel! Det kender vi vist alle til, ligesom de berømte, som gang på gang bliver fortalt rygter om alt!
Nogle mennesker elsker at sladre om andre, så kan der blive sagt ting, som kan skade dem, det går ud over. Det kan være svært at forsvare sig mod rygter, da andre måske stadig vælger at tro på dem, selvom den person som rygtet handler om, benægter.
Det er rigtig tarveligt at sprede rygter om andre, det kan gøre en rigtig ked af det, som du selv mærker. Men, rygter er ikke altid ment som noget dårligt, det kan måske være svært at se i dette, men underlig er jo mange ting, måske er det sagt som et udtryk for at du er noget særligt og det er så blevet til underlig...hvis du kan følge mig i det? Måske er underlig slet ikke ment negativt, men som noget man synes er spændende, ikke helt selv kan være eller gerne vil lære at kende bedre. Det kan være lidt svært at se, hvad det underlige egentllig er et udtryk for - mon du kan se det på den måde, også?
Gad vide hvad dine veninder siger, eftersom I jo laver skøre ting sammen? Jeg synes jo, det lyder fedt, at I stadig laver skøre ting sammen, det er vigtigt, at have det sjovt indimellem - hold fast i det.
Jeg vil foreslå, at du tager en snak med dine veninder om, at du har opfattelsen af, at der er spredt rygter om dig. At det gør dig ked af det. Måske ved de, om det er udbredt, eller om det kun er ganske få, der snakker.
Kunne det være en idé, at få dine veninder til at hjælpe med at afkræfte rygterne. Måske kunne du bede dem om at tale med dem, der spreder rygterne om, at du altså er god nok, og du ikke er spor underlig. For at komme rygter til livs, skal der snakkes om én på en anden måde, og det tænker jeg er en venindeopgave. De er jo stadig sammen med drengene, og kan sende andre ord om dig videre den vej. Måske vil det alligevel være en idé, at du er med der hvor drengene er, så de kan lære dig at kende sammen med veninderne. At holde sig væk, kan jo være en måde, hvor du passer på dig selv og rygtet dør ud...Men, måske vil det rygtet dæmpe sig og dø ud hurtigere, hvis du er med veninderne også hvor drengene er?
Samtidig kan jeg jo også godt forstå, at du vælger at tage en pause med de drenge, der har såret dig. Kunne det tænkes, der var andre på din årgang, som du kunne begynde at være sammen med i stedet for? Jeg tænker dog, at snakken med dine veninder, vil være et godt sted at starte med at komme rygtet til livs.
Du skriver, at du skader dig selv med en saks og en kniv, og det lyder til at det er grundet rygtet? Det får mig til at tænke på, om dine forældre ved, at du har det svært for tiden, og du skader dig selv?
Jeg synes, det er vigtigt, at du ikke går rundt og er så ked af det, uden dine forældre er opmærksomme på det. Det kan være, at du og dine forældre kunne tage en snak med en af dine lærere, sådan at læreren kan medvirke til at "aflive" det dumme rygte om dig? Læreren vil også kunne tale mere generelt om begrebet "rygter", og om hvor ked af det man kan blive, hvis man får et rygte hæftet på sig. Det er i hvert fald, de voksne ansvar, at alle elever har det godt og trives i skolen.
Hvis det er svært for dig at tale med dine forældre, vil jeg foreslå, at du taler med en anden voksen, som du har tillid til, og som du kan lide. Hvem mon du tænker vil være rar for dig at snakke med, hvis du tænker på en voksen?
Jeg håber snart, at der vil kunne ses et smil på dine læber igen og du laver skøre ting med veninderne.
De kærligste hilsner Børnetelefonen
