Brev

Rasisime/Mobning

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13

Tak for dit brev. Jeg synes, dit brev er et bevis på, at du faktisk måske slet ikke er den 'svage type', som du skriver. At du skriver ind til os viser, at du er sej, modig og gerne vil dig selv det bedste - og du er helt klar over, at det ikke er i orden, det ham fra klassen siger til dig. For det er bestemt ikke i orden. Jeg kan godt forstå, at du er træt af det, og hvor er det godt, at du reagerer på det.

Jeg bliver nysgerrig på, hvad det er der gør, at du ikke er glad for at tale om dit privatliv? Er der mon sket noget, som gør, at du har et sådan? Eller har du altid haft det sådan? Som mennesker er vi alle forskellige, og nogle har lettere ved at tale om personlige ting end andre. Alligevel er det faktisk en rigtig god ting at øve sig i, fordi det kan være lettere at klare de svære ting, man støder ind i i livet, når man deler det med nogen. Det kan være en god øvelse at forestille sig, at hvis nu modet en dag skulle komme, og man fik lyst til at fortælle om de svære ting, hvem kunne man så tænke sig at tale med? En forældre? En voksen på skolen eller i klubben? En vens forældre eller måske en helt tredje? Naboen? BørneTelefonen?

Måske du allerede ved dette. Men det er faktisk din lærers ansvar, at alle i klassen har det godt. Nogle gange kan det bare være svært for lærerne at gøre noget, hvis ikke de ved, at der er nogen i deres klasser, der ikke har det godt. Måske lægger de ikke mærke til det, måske tror de, det er stoppet. Derfor er det rigtig vigtigt, at lærerne får at vide, at der faktisk er nogen i klassen som ikke har det godt.

Man kan jo fortælle om sine tanker på mange måder, og fordi det kan være rigtig svært at tale om sig selv, kan det måske være en ide at skrive til din lærer, eller vise hende/ham det brev, du allerede har skrevet så fint til os? Eller hvis der er nogle i klassen, som du måske taler lidt eller måske endda meget med, så kan de måske gå med og få dig til at føle dig tryg nok til at fortælle om det svære? Eller hvis du er tryg derhjemme, så kan din lærer måske komme hjem til dig? 

Der er ingen, der skal gå med selvmordstanker. Det er slet ikke meningen, og det er en meget alvorlig tanke. Derfor synes jeg virkelig også, at det netop er så sejt af dig, at du har skrevet til os. Du har taget dig selv meget seiøst og vist dig selv så meget respekt, at NU er det ikke i orden længere. Hvad mon der har gjort, at du har fundet modet til at skrive til os nu? At tænke over det kan måske igen også være med til at lære dig selv om, hvad der giver dig ekstra mod? Hvis nu det er svært at finde præcist ud af, så kan det være, at du kunne have lyst til at ringe, chatte eller sms'e til os og så vil der altid være en voksen klar til at lytte og måske hjælpe med at se, hvad det er du kan, som gør dig så modig! Nummeret er 116111, og du behøver ikke fortælle, hvem du er. 

Jeg håber alt det bedste for dig. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat