Brev

Problemer i gymnasiet, og stort set gennem livet…

Jeg har boet ude på bølandet da jeg var lille, og havde ikke rigtig nogen børn eller andre at lege med hvilket vil sige at jeg var utrolig ensom.

En dag startede jeg i børnehaven, hvilket var noget værre pis.

De andre børn gjorde grin af mig, holdte mig udenfor, bagtalte mig, af og til blev de aggressive på mig, ødelagde mine ting.
 
Ikke nok med det, så var pædagogerne OGSÅ efter mig…

Her begynder lortet virkeligt at blive alvorligt!

Jeg skulle starte i folkeskolen (ligesom alle andre normale børn), og jeg havde sommerfugle i maven for jeg vidste ikke hvad det var.

Da jeg kom derhen på første skoledag var alting fint, vi fik is, kunne møde vores ”rare” lærer og klassekamerater. Jeg var helt vildt spændt på at starte i skole, for jeg troede at det ikke ville være så slemt som i børnehaven.
 
Men der tog jeg gruelig fejl, for det var meget værre!

Lige siden jeg startede i 0 til jeg sluttede i 3 klasse var det et helvede.

Børnene og lærerne var konstant efter mig! og det var ikke de ”søde” små bemærkninger som du er grim, lille lort og fik de af og til ”små kærlige slag”

Noget af det mest frygtelige jeg har oplevet i den forbandede skole var at jeg blev overfaldet af tre 7. klassere.

Mine to buddies ville dog hjælpe mig, men de 2 af dem holdte mine kamerater væk, mens at den tredje tog mig væk. Jeg blev smidt ned i sneen omkring 200 meter fra skolen. Jeg rejste mig op og prøvede at stikke af, men fik et spark i ryggen. Så gav han mig en kæmpe vasker, og han kastede snebolde med isklumper efter mig. Efter det begyndte han at slå og sparke på mig, og sluttede af med at brænde mig med sin cigaret.

Efter det havnede jeg i en anden skole hvor jeg gik fra 3-9.

Jeg var ALTID holdt udenfor igennem den tid.

Jeg var meget mistroisk overfor de andre børn, fordi at jeg kun havde dårlige oplevelser om børn.

De hadede mig. De gjorde nar ad mig.
 
Jeg var det ynkelige skvat.

Efter niende startede jeg på gymnasiet.
 
Det gik fint det første stykke tid. Men jeg faldt hurtigt fra hinanden.

De andre ignorer mig.

Alle har en kæreste. Alle har det sjovt sammen. Alle er gode venner med hinanden. Alle kender hinanden.

Jeg er komplet ensom.

Jeg har ingen kræfter, møder tit ikke op, laver ikke afleveringer.

Tror at jeg er ved at gå fra forstanden.

Er næsten altid trist, og har hovedpine.

Har ensomheden og mishandelsen indhentet mig?

Er jeg virkelig den store taber?

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Din historie fortæller mig at du har været offer for andre menneskers følelse af utilstrækkelighed igennem hele din skolegang. Jeg kan godt forstå at du synes det har været hårdt og at du efterhånden føler at du ingen kræfter har tilbage. Jeg vil gerne sige til dig at du på INGEN MÅDE er skyld i det der sket. Disse ord alene kan du selvfølgelig ikke bruge til noget, men jeg tænker at siden du skriver herind, så har du et ønske om at livet bliver bedre og du er parat til at gøre en indsats for det. Lad mig forklare hvad jeg mener.

Når man er blevet mobbet og slået igennem så lang tid som du er, så kan det næsten ikke undgås at man begynder at tro på det de andre siger, altså at man er en taber…så til dit spørgsmål om mishandlingen og ensomheden har indhentet dig, ja så har det sandsynligvis haft så store følelsesmæssige omkostninger for dig at det er grunden til at du er begyndt at se dig selv som ensom, en taber som ikke har noget at tilbyde andre mennesker………..og det er desværre en ond spiral, for selv om man gerne vil være venner med andre, så fortæller ens kropssprog hvordan man tænker om sig selv.

Til dit spørgsmål om du er en taber, så kan jeg helt bestemt sige dig NEJ det er du ikke, og det kan jeg helt sikkert sige, selv om jeg aldrig har mødt dig personligt. Alle mennesker har noget at tilbyde andre, og har evnen til at være en god ven. Vi bliver født nysgerrige, ubekymrede og positive. Hvordan vi udvikler os senere hen, afhænger af vores omgivelser og hvordan folk omkring os reagerer og hvordan vi selv reagerer i forskellige situationer. Usikkerhed og negative tanker om sig selv og andre ligger i vejen for at vores sunde positive sind kan trives og vi kan udvikle vores personlighed og skabe gode sunde venskaber.

Lad os lave et lille tanke-eksperiment.

Hvis du tænker på en person som har det godt og hviler i sig selv, en person som synes godt om sig selv og som er glad og positiv. Måske kender du sådan en person? Eller måske kan du komme i tanke om at du engang har mødt sådan en person?  Hvad tænker du så om denne person? Måske at det er rart at være i nærheden af personen? Måske er det lettere at slappe af i nærheden af denne person, for man kan bare mærke at personen ikke gør eller siger noget der er ondt og sårende? Tror du at denne person har lyst til eller brug for at mobbe andre og gøre dem ondt?

Grunden til dette lille tanke-eksperiment, er fordi det gerne skulle vise dig at dem der mobber, slår, sparker og siger grimme ting, uanset om det kommer fra børn eller voksne, de gør det ikke fordi de er glade og positive mennesker, men fordi de har det dårligt selv. De er usikre på mange ting, og det er derfor de har brug for at vise sig selv og omverdenen at de er stærkere, klogere og smartere end andre, og når de mobber andre, føler de at de har magt over nogle og dermed er stærkere.

Vi kan ikke ændre på andre mennesker, vi kan kun ændre på os selv. Jeg ved godt at det på ingen måde er let, for den måde du reagerer på og dine tanker om dig selv og andre, er mønstre som du har udviklet over mange år og som er blevet til for at BESKYTTE dig selv. Det kan godt lade sig gøre at ændre på situationen og blive gladere for livet, men det kræver øvelse, øvelse og øvelse.

Jeg vil komme med nogle forslag til hvilke øvelser du kan gå i gang med, så kan du eventuelt prøve nogle af dem, men husk, at det tager tid og kræver øvelse, så vær positiv over for dig selv og tilgiv dig selv hvis det ikke lykkes med det samme du prøver noget nyt.

Lav en liste over noget du godt kunne tænke dig at øve dig på, eksempelvis:

Tænke positive tanker om dig selv. Du kunne starte om morgenen med at smile til dig i spejlet og sige til dig selv at du er en god ven. Hvis der er en situation i skolen der føles ubehagelig, så fortæl dig selv igen og igen at du er god nok.

Lav en dagbog/kalender og brug den til at skrive 3 positive ting fra dagen, det kan være noget du har gjort/sagt/tænkt/oplevet eller det kan være noget en anden har gjort eller sagt som du synes har været positivt og som har inspireret dig.

Find en sport eller hobby at gå til, det kan have en positiv effekt på humøret og det kan give dig energi at bruge dine evner og muskler.

Print gerne dette brev ud, så du har mulighed for at læse det igen og igen, specielt tanke-eksperimentet som skal hjælpe dig med at huske, at det ikke er dig der er noget galt med men at du har været offer for andre menneskers ulykkelige tilstand. Beslut dig for at du ikke vil være offer mere. Er der nogle som opfører sig dumt over for dig, så tænk at det er synd for dem og gå din vej.

Hvis du godt kunne tænke dig at få styr på dine lektier, så tænk på en metode der kan hjælpe dig med at få lavet lektierne. Det giver en positiv selvfølelse at være godt forberedt i skolen.

Nogle gange kan tvivlen godt være for hård at side med alene, så vil det være godt at have nogle at snakke med, kan du mon snakke med dine forældre? Er der eventuelt en anden i familien eller måske i familiens vennekreds du kan snakke med? Selvom du måske tænker at du ikke kender personen så godt, så vil de fleste meget gerne lytte hvis man siger at man har brug for at snakke. Jeg tænker at det vil være en god ventil for dig hvis du finder denne person allerede nu, så du ved at personen er der, når du har brug for at snakke.

Få en tid hos skolepsykologen eller find en lærer eller pædagog som du kan vende din situation med, gerne en person du har tillid til. Jeg tænker at du har haft mobberier, slag og virkelige dårlige oplevelser med både børn og vokse i børnehaven og skolerne, som en stor del af din hverdag og opvækst i alt for mange år, derfor vil det måske være en stor hjælp for dig at få bearbejdet alt hvad der er sket, helt tilbage fra de helt unge år. Eventuel kan du tage dette brev med, hvis du tænker at det kan være svært at få beskrevet dine følelser, måske som en hjælp til at komme i gang med at snakke om det der virkelig har været svært og gjort ondt.

Jeg håber, dette svar gav mening, og at du kan bruge det? Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen eller chatte med os på 116 111 hvis du har brug for at snakke eller få nogle andre ideer.

De kærligste hilsner

BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat