Brev

Penge

Jeg er en pige på 12 år.

I skolen bliver jeg drillet med at jeg har en iphone 4 (den er ret gammel).
Jeg går tit ind på sider på internettet, hvor man kan finde billige telefoner, men mine forældre vil ikke engang give mig 200 kr til at købe en (jeg har 1000 kr nu).

Vi har ikke virkeligt mange penge, da vi har gæld på vores gamle hus, da vi havde skimmelsvamp. Men vi har penge, så jeg forstår ikke de ikke vil give mig bare lidt.
Og jeg kan jo ikke få et job da jeg kun er 12.

Jeg prøver at undgå at have min telefon fremme, ellers er der altid nogen der siger “Ej, har du ku en 4”.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..

Kh S

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S 

Tusind tak for dit brev. Jeg kan udemærket godt forstå, at det kan virke frusterende ikke at have den nyeste telefon. Det kan indimellem føles svært, at man ikke har det samme, som ens klassekammerater har. Men det er bestemt ikke okay, at  du bliver drillet pga. det. Nogle gange kan der komme en stemning af, at det er okay, at drille hinanden hvis man ikke har den nyeste telefon, eller det nyeste tøj. Men det er ikke i orden. Det kan være, at det er noget, som der kan blive taget op i klassen af din lærer? 

I forhold til dine forældre, så kan jeg godt forstå, at du har det sådan. De fleste forældre fortæller ikke deres børn om den økomiske situation, men i din situation lader det til, at det måske alligevel fylder noget derhjemme. Ved dine forældre hvor meget det går dig på?

Jeg synes, at det er smadder flot, at du allerede har sparret nogle penge sammen. Og at du selv har undersøgt mulighederne og priserne på en brugt telefon. Det viser, at du forsøgt at gøre en masse, for at finde en god løsning der også passer til økonomien.

Selvom I har penge, skal man huske på, at der er mange ting der skal gå op. Fx skal der betales husleje, mad, tøj, bilforsikringer etc. 200 kroner kan ligepludselig være mange penge, som dine forældre måske tænker, er vigtige at bruge på noget andet. Derfor kan 200 kroner til en telefon måske være mange penge for dem? 

Måske kan du lave en aftale med dine forældre om, at du får lidt lommepenge, som du kan bruge til at spare de 200 kroner sammen? I kan fx. blive enige om nogle forskellige ting, som du skal gøre derhjemme. Fx tømme opvaskemaskine, lave mad en dag om ugen eller andet. Også kan I aftale et beløb, som du kan få pr. uge eller pr. måned? 

På den måde, kan I alle hjælpe hinanden, og du kan “tjene” lidt penge til at få en lidt nyere telefon. 

Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at dine forældre ved, hvad det betyder for dig. Og så kan det være en hjælp, at man laver en aftale, så du kan få en fornemmelse af, hvornår du kan købe en ny IPhone, som du ønsker dig.

Jeg håber, at I finder en løsning. 

Med venlig hilsen BørneTelefonen 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat