Kære S
Tusind tak for dit brev. Jeg kan udemærket godt forstå, at det kan virke frusterende ikke at have den nyeste telefon. Det kan indimellem føles svært, at man ikke har det samme, som ens klassekammerater har. Men det er bestemt ikke okay, at du bliver drillet pga. det. Nogle gange kan der komme en stemning af, at det er okay, at drille hinanden hvis man ikke har den nyeste telefon, eller det nyeste tøj. Men det er ikke i orden. Det kan være, at det er noget, som der kan blive taget op i klassen af din lærer?
I forhold til dine forældre, så kan jeg godt forstå, at du har det sådan. De fleste forældre fortæller ikke deres børn om den økomiske situation, men i din situation lader det til, at det måske alligevel fylder noget derhjemme. Ved dine forældre hvor meget det går dig på?
Jeg synes, at det er smadder flot, at du allerede har sparret nogle penge sammen. Og at du selv har undersøgt mulighederne og priserne på en brugt telefon. Det viser, at du forsøgt at gøre en masse, for at finde en god løsning der også passer til økonomien.
Selvom I har penge, skal man huske på, at der er mange ting der skal gå op. Fx skal der betales husleje, mad, tøj, bilforsikringer etc. 200 kroner kan ligepludselig være mange penge, som dine forældre måske tænker, er vigtige at bruge på noget andet. Derfor kan 200 kroner til en telefon måske være mange penge for dem?
Måske kan du lave en aftale med dine forældre om, at du får lidt lommepenge, som du kan bruge til at spare de 200 kroner sammen? I kan fx. blive enige om nogle forskellige ting, som du skal gøre derhjemme. Fx tømme opvaskemaskine, lave mad en dag om ugen eller andet. Også kan I aftale et beløb, som du kan få pr. uge eller pr. måned?
På den måde, kan I alle hjælpe hinanden, og du kan “tjene” lidt penge til at få en lidt nyere telefon.
Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at dine forældre ved, hvad det betyder for dig. Og så kan det være en hjælp, at man laver en aftale, så du kan få en fornemmelse af, hvornår du kan købe en ny IPhone, som du ønsker dig.
Jeg håber, at I finder en løsning.
Med venlig hilsen BørneTelefonen