Onde kommentarer om mig…..;(

Kære pige

Tak for dit brev. Det er rigtigt, at man godt kan gå og blive meget ked af nogle små ting, hvis ikke man taler med nogen om sine følelser, så det er rigtig godt, at du har skrevet herind. 

Hvor er det dejligt, at du har nogle gode og ikke mindst kloge veninder, som kan fortælle dig, at der intet er galt med dig, for det er der ikke. Alle mennwsker har dobbelthage, når de kigger ned, og ligeså er urenheder også noget, de fleste mennesker kommer igennem på et tidspunkt i livet. Det er de små "skønhedsfejl", der gør os menneskelige. Vi har alle små skønhedsfejl, ingen er perfekte.

Jeg kan forstå, at du i skolen forsøger at skjule, at det kan gå dig på, og derfor prøver at være glad hele tiden? Men det er altså også ok ikke at være glad hele tiden. Det er der ingen mennesker, der er. Det er i stedet vigtigt at sætte grænser og fortælle de andre, når det ikke længere er sjovt. Det kan være, at dine klassekammerater måske tror, du synes det er sjovt, og det måske er derfor, de bliver ved?

Nogle gange kan man bare få så mange dumme kommentarer fra andre, at man til sidst tror på det, de siger. Lige nu er du begyndt at springe måltider over, selv om du faktisk kan mærke, at det ikke er sundt. Det er godt, at du reagerer på den følelse nu, og at du beder om hjælp. Du behøver ikke at gøre alle folk glade, og du skal huske, at man altid kan sige fra. Hvis ikke man kan lide at sige det direkte, så er det også helt okay at fortælle det til en voksen, som så kan hjælpe.

Når man har oplevet at blive mobbet, er det rigtig vigtigt, at man får snakket med især nogle voksne, så de kan hjælpe en til at forstå, at det ikke er en selv, der er noget galt med. Du skriver "de små kommentarer" og "..selvom der er få af dem" (kommentarer). Men selv om det er små kommentarer hist og her, kan de jo være rigtige ubehagelige og gøre smadder ondt alligevel. Har du mon fortalt nogle voksne om de her kommentarer? Jeg tænker, at det måske kunne være godt at fortælle enten din mor/far eller måske din klasselærer? Det er faktisk din klasselærers ansvar, at dine klassekammerater ikke går og gør dig trist.

Jeg håber, du vil overveje at fortælle det her til en sød voksen. Hvis det er svært at få hul på en samtale, kan du starte med at vise dit brev frem, for du er rigtig god til at forklare, hvordan du har det på skrift.

Mange hilsner

BørneTelefonen